Efter et par oplevelsesrige uger i Frankrig er jeg nu kommet hjem til Danmark igen – og tilbage i SFO’en.
Torsdag for knap tre uger siden var jeg dog stadig i Frankrig – nærmere betegnet på Alpe d’Huez for at se Tour de France.
Vi startede med en rolig morgen, inden vi gik det korte stykke til centrum. Her fandt vi en restaurant midt i byen, hvor vi fik kombineret morgenmad og frokost – og kiggede på de mange mennesker, som også kom for at se cykelløb.
Efter en pizza fik Frida og jeg også den banana split, som vi var blevet lovet, fordi vi havde klaret gåturen i bjergene så godt nogle dage tidligere.
Vi sad på restauranten nogle timer. Og da vi skulle til at gå, fik vi begge to en hvid kasket med røde prikker på – som bjergtrøjen i Tour de France. Så jeg var godt klædt på. For min t-shirt var også prikket. Dog modsat – altså rød med hvide prikker.
Fra restauranten gik vi et stykke ned ad bjerget og fandt et godt sted at stå for at se cykelløb. Der var dog ret lang ventetid, så jeg gik med mor tilbage til vores lejlighed for at hente et par paraplyer, der kunne beskytte os lidt mod den bagende sol.
Tilbage igen satte vi os til at vente sammen med alle de mange andre mennesker, som også skulle se den berømte bjergetape.
Efter en del ventetid kom reklamekaravanen endelig. De kastede en masse ting ud. Og Frida og jeg fik fat i en del, som vi senere delte imellem os.
Derefter var der endnu noget ventetid, inden cykelrytterne endelig begyndte at komme. Nogle kørte hurtigt – og andre knap så hurtigt. Så de kom i små klumper med få ryttere i hver. Imens stod vi og viftede med danske flag – og heppede så godt vi kunne.
Da løbet var forbi, gik vi den lange tur op ad bjerget igen og tilbage til byen, hvor vi fandt en restaurant og spiste aftensmad. Bagefter handlede vi lidt, inden det var tilbage til lejligheden for at sove.
Næste morgen stod vi tidligt op for at spise lidt let morgenmad og pakke vores ting. For det var vigtigt at komme ned ad bjerget, inden de lukkede vejene, så de kunne rydde op.
De næste timer kørte vi mod vores næste stop Dole. På vejen så vi reklame-bilerne, som kørte den modsatte vej for at gøre klar til næste etape. Efter et frokost-stop på en rasteplads og endnu et par timers kørsel, nåede vi Dole.
Her skulle vi så checke ind på vores næste overnatningssted, der samtidig også var vores transportmiddel for den næste uge – nemlig en flodbåd.
Da papirarbejdet var klaret, fandt vi et supermarked. Vi kunne dog ikke nå at købe alt, inden vi skulle tilbage til båden, så mor og far kunne få instruktioner i, hvordan man sejlede den. Derfor var det bagefter tilbage til supermarkedet for at købe det sidste.
Efter at alt det praktiske var klaret, fandt vi en restaurant i nærheden, hvor vi kunne spise aftenmad. Og bagefter lagde vi os til at sove på båden i havnen.
Næste morgen spiste vi først morgenmad på båden – og bagefter fik vi pakket vores ting ud. Og så sejlede vi ellers af sted.
De første stykke vej ad kanalen skulle vi igennem hele ni sluser. Her hjalp Frida og jeg til med blandt andet at holde tov. Og da vi senere kom ud på en større flod, fik jeg også lov til at prøve at styre båden.
Vi sejlede hele dagen. Og først hen på aftenen lagde vi til i en havn. Her fandt vi en restaurant midt i byen. Og efter aftensmaden gik vi så tilbage på båden, hvor Vilde og jeg lagde os til at sove i vores kahyt.
Da vi havde spist morgenmad næste dag, sejlede vi videre sydpå ad floden. Efter noget tid kom vi til en sluse, der var meget større end de tidligere. Og lige bagefter skulle vi lægge til i en havn – hvilket var ret svært for far på grund af den meget strøm.
Men til sidst lykkedes det – og vi kunne komme i land. Her gik vi op i byen, der virkede meget død. Måske var det fordi, at det var søndag. Eller også var det fordi, at der var middagslukket. Men til sidst fandt vi et lille supermarked, hvor vi kunne købe ind til aftensmad på båden.
Næste morgen sejlede vi så tilbage nordpå – og igennem den samme sluse som dagen før. Først på eftermiddagen lagde vi også til i de havn, hvor vi tidligere havde overnattet. Her fik mor og far handlet, mens vi blev på båden.
Bagefter sejlede vi videre ad floden til et helt nyt område. Og da det begyndte at blive aften, lagde vi til ved flodbredden – midt i naturen. Her bandt vi båden fast til et træ og nogle pløkker, som blev banket i jorden.
Indtil nu havde vi ikke kunne bade, fordi det var for tæt på en by. Men her midt på floden, var det ok. Så Frida og jeg fik hver vores redningsvest på og fik bundet et tov om livet – for at sikre os mod strømmen. Og så kunne vi ellers svømme ud ad – og derefter blive trukket tilbage til båden igen.
Om aftenen spiste vi aftensmad. Og bagefter sad vi oppe på toppen af båden og så solen gå ned. Derfor blev det også lidt sent, inden vi kom i seng.
Næste dag sejlede vi så igen nordpå – og igennem et par sluser mere, inden vi lagde til i en havn ved en lille by. Vi ville gerne have spist lidt tidligt aftensmad på en restaurant. Men der var intet åbent. Så i stedet blev det sandwich og pizza fra en bager, som vi spiste ved floden.
Tilbage på båden spillede vi lidt Ego, inden det var tid til aftensmad. Og vi nåede lige et bad med en vandslange (selvom der var bad på båden), inden det var sovetid – igen lidt sent omkring 21.30.
Inden vi sejlede videre næste dag var mor og far lige en tur i byen for at købe bøffer til aftensmad og brød til morgenmad. Herefter sejlede vi tilbage sydpå igennem de samme sluser, som dagen før.
Og om eftermiddagen lagde vi så til igen i naturen – lige over for det sted, som vi havde overnattet to dage tidligere. Her badede vi igen med redningsveste på. Og senere spillede vi også et par spil Solo.
Dagen sluttede med aftensmad bestående af blandt andet pølser og bøffer. Og så var det sovetid. Men selvom det var blevet sent, havde jeg alligevel svært ved at sove.
Torsdag skulle vi så sejle det sidste stykke tilbage til den havn, hvor vi startede. Det vil sige den sidste del af floden og ind i kanalen med de ni sluser. Her hjalp Frida og jeg igen lidt til med det praktiske.
På vejen lagde vi til ved en kaj for at spise lidt frokost. Og midt på eftermiddagen var vi så tilbage i Dole, hvor vi lagde til i havnen.
Her fik vi pakket nogle ting og gjort lidt rent, inden vi spiste aftensmad på den samme restaurant som den første aften i byen. Og endnu engang blev det sent, før vi var i seng.
Næste morgen skulle vi så tidligt op for at rengøre båden, inden den skulle afleveres klokken ni. Her blev jeg vækket af lyden af far, som gik rundt på båden og spulede den ren.
Da båden var gjort ren og afleveret – og bilen pakket, gik vi en tur rundt i Dole for at kigge lidt. Vi spiste også morgenmad på en restaurant, inden vi kørte videre.
Heldigvis skulle vi kun køre i tre timer, inden vi var ved næste sted – der var et stort område med hytter, pool, dyr, hoppeborg og legeplads. Altså et rigtig dejligt sted for Frida og jeg.
Da vi havde fået pakket lidt ud, var vi en tur i poolen. Bagefter købte vi aftensmad, som vi tog med tilbage til vores hytte. Og endnu engang var vi sent i seng.
Efter morgenmaden næste dag kørte vi til en lille by i nærheden – der var lige så død som de fleste andre, franske byer, som vi havde været i. Så vi var der ikke lang tid, inden vi kørte mod et større supermarked.
Tilbage i hytten slappede vi lidt af. Og Frida og jeg var også i hoppeborgen, inden vi gik til poolen. Bagefter spiste vi endnu engang aftensmad hjemme i hytten, inden det var sovetid.
Søndagen startede med, vi Frida og jeg lavede morgenmad til mor og far. Og bagefter gik vi over til en klatreskov, der lå lige ved siden af vores område.
Desværre måtte jeg ikke prøve alle banerne på grund af min højde. Så først prøvede jeg den højeste med mor, far og Frida. Og bagefter prøvede jeg den nemmeste alene – mens mor gik ved siden af.
Herefter spiste vi lidt frokost, inden jeg igen prøvede den sværeste sammen med far. Og så prøvede jeg den nemmeste igen, inden jeg gik tilbage til hytten med mor – mens far og Frida prøvede en anden bane.
Efter vi havde slappet lidt af, gik vi alle fire til poolen. Og efter at have klædt om, gik vi tilbage til stedet restaurant for at spise aftensmad. På vejen hjemad fodrede vi hestene, inden vi endnu engang kom sent i seng.
Vores sidste hele dag startede med, at vi lavede morgenmadsbuffet til mor og far. Og bagefter spillede vi alle fire minigolf – hvilket var ret svært. Senere gik vi til poolen. Og efter et bad hjemme i hytten, spiste vi aftensmad på restauranten.
Da vi havde spist, fik vi lov til at prøve stedets gokarts (med pedaler). Først kørte Frida, far og jeg rundt i hver vores gokart. Og senere kørte mor og far også rundt i en cykelvogn. Så det var ret skægt.
Så var det igen blevet sovetid. Og endnu engang var klokken blevet rigtig sent – hvilket ikke blev bedre af, at jeg havde lidt svært ved at sove.
Næste morgen spiste vi morgenmad, fik pakket vores ting og sagt farvel til hestene og æslerne, inden vi kørte nordpå mod Luxembourg.
Turen var rigtig lang. Først kørte vi tre timer. Og efter et frokoststop på en rasteplads, kørte vi i to timer. Heldigvis havde jeg min iPad, hvor jeg hørte ”Vildheks” som lydbog.
I Luxembourg fik vi vores hotelværelse (der var noget mindre end vores hytte). Og så spiste vi aftensmad på hotellet, inden det var sovetid.
Dagen efter spiste vi morgenmad på hotellet, inden vi skulle kigge lidt på byen. Desværre regnede det noget – nærmest for første gang på hele ferien. Heldigvis blev det hurtigt lidt bedre, og vi kunne tage en sporvogn ind til centrum.
Her gik vi igennem den gamle bydel og rundt langs en kløft med flot udsigt. Vi var også nede i nogle gange under et gammelt fort, inden vi spiste frokost i den gamle bydel.
Der var ikke så meget at kigge på, så vi tog sporvognen til et shoppingcenter – der dog heller ikke var specielt spændende. Men i det mindste kunne man købe en god is.
Da isen var spist, tog vi sporvognen tilbage til vores hotel. Her spillede vi alle fire bordfodbold. Og blandt andet var Frida og jeg på hold sammen – og vandt over mor og far.
Om aftenen var jeg ikke så sulten. Så da vi skulle spise aftensmad, fik jeg bare lidt af mors og fars mad. Og så fik jeg også en is, som hotellet gav helt gratis.
For en gang skyld kom vi også nogenlunde tidligt i seng. Jeg havde dog svært ved at sove, så det blev alligevel lidt sent.
Vores anden dag i Luxembourg skulle bruges uden for hovedstaden. Så vi kørte godt en time i bil til en by med et berømt slot – der lå et stykke oppe ad en stejl bakke.
Selve slottet var ikke så stort – og heller ikke så spændende. Men der var en del boder. Og så var der også nogle, som optrådte med musik – hvilket var ret godt.
Inden vi kørte tilbage igen, spiste vi frokost i byen. Og tilbage på hotellet spillede vi igen bordfodbold. Bagefter slappede vi lidt af på værelset, inden vi spiste aftensmad på hotellets restaurant.
I fredags gik turen så videre nordpå igennem Tyskland. Der var dog for langt hele vejen hjem. Så vi havde en overnatning på vejen.
Alligevel skulle vi køre i lang tid – kun afbrudt af et benzinstop og lidt mad på en rasteplads. Så endnu engang var lydbogen vores redning.
Sidst på eftermiddagen var vi fremme i den lille tyske by, hvor vi skulle overnatte. Her fandt vi et pizza-sted, hvor vi kunne få aftensmad. Og bagefter var det sovetid.
I forgårs skulle vi så køre sidste stræk hjemad. Så efter morgenmaden, pakning af bil og lidt indkøb i byens supermarked, kørte vi videre.
Heldigvis var turen ikke så lang som dagen før. Så selvom der var noget kø – og vi også måtte køre en omvej for at komme uden om en anden kø, tog turen ikke mere end tre timer.
Ved færgen stoppede vi ind for at købe slik og drikkevarer, inden vi kørte om bord. Og efter sejlturen kørte vi så det sidste stykke igennem Danmark.
Vi var hjemme sidst på eftermiddagen. Og efter vi havde hjulpet med at pakke bilen ud, gik jeg ned for at lege med Jolie.
Om aftenen spiste vi aftensmad i gården. Og bagefter var det sovetid. På grund af varmen havde jeg dog meget svært ved at falde i søvn. Men til sidst lykkedes det.
I går startede jeg med at lege med Jolie. Her fik vi blandt andet lov til selv at gå i Landbohøjskolens Have. Far fulgte os derover, og så måtte vi gerne selv gå tilbage – blandt andet over vejen. Vi var der dog ikke så længe, for pludselig så vi en rotte. Og så ville vi gerne hjem.
Senere på dagen kom Anna også på besøg. Og om eftermiddagen var vi nede på gaden for at se Post Nord Danmark Rundt cykelløbet, der kørte lige forbi os.
Bagefter legede vi videre, inden det var tid til at spise aftensmad. Og heldigvis var det også noget koldere – og derved nemmere at falde i søvn.
I dag har jeg så været tilbage i SFO’en igen – hvor jeg har leget med Anna, Jolie og Nanna. Da jeg skulle hjem, blev jeg hentet af Zandra. Bagefter var vi nede i gården, inden vi gik hver til sit for at slappe lidt af.
Nu er der så en enkelt uge tilbage af sommerferien, inden jeg på mandag skal starte i 1. klasse. Det bliver rigtig spændende.