Sydamerika

De seneste to uger har jeg været på rejse i Sydamerika. Og det har budt på en række forskellige, spændende oplevelser.

Vi tog af sted tirsdag for to uger siden. Aftenen inden blev derfor brugt på at pakke og gøre klar. Vi havde dog også tid til at se et enkelte afsnit af ”Stormester”.

Tirsdag formiddag fik vi så klaret de sidste ting. Og først på eftermiddagen tog vi en taxa til lufthavnen, hvor vi checkede ind på vores fly mod London.

Flyveturen tog godt to timer. Og derefter havde vi næsten fem timers ventetid, som vi brugte på at spise på Wagamama – hvor maden dog ikke var helt så god som i København.

Klokken halv elleve om aftenen steg vi så på flyet mod Buenos Aires – hvor der ventede en lang flyvetur foran os. Den blev dog klart bedre af, at vi havde bestilt Premium – hvilket gav os bredere sæder, mere benplads og muligheden for at lægge sæderne mere ned. Og så fik vi også både noget at drikke, da vi steg om bord og tre retters menu.

Omkring klokken et om natten lagde jeg mig så til at sove – og sov helt til klokken halv otte næste morgen. Og der er ingen tvivl om, at jeg havde sovet så godt, fordi vi også havde siddet bedre.

Efter vi havde fået morgenmad, landede vi så i Rio klokken halv seks lokal tid – hvor halvdelen af flyet steg af. Heldigvis skulle vi ikke skifte fly og kunne derfor blive siddende. Og efter godt to timers ventetid fløj vi så videre mod Buenos Aires.

Her landede vi klokken halv elleve. Og efter hurtigt at være kommet igennem paskontrollen og fået vores bagage kunne vi tage en taxa mod centrum – hvilket to ret lang tid på grund af trafikken. Men endelige klokken halv et var vi fremme ved vores hotel – godt 28 timer efter vi havde forladt vores lejlighed.

I Buenos Aires skulle jeg sove på værelse med Frida. Og da vores værelse var klar, kunne vi stille vores bagage her og finde et frokoststed i nærheden. Bagefter gik vi lidt rundt i området, inden vi tog tilbage til hotellet for at slappe af.

Vi valgte at springe aftensmaden over, da ingen af os havde lyst til at skulle ud igen. Og klokken halv ti sov jeg så.

Næste morgen vågnede jeg klokken syv – efter en fin søvn. Og efter morgenmaden gik vi ud for at kigge på lokalområdet.

Her startede vi i en hal med et kæmpe antikmarked med møbler. Og bagefter gik vi videre til et torv, hvor vi også spiste på et pizzeria. Efter vi også havde kigget butikker og fået lidt at drikke på en bar, gik vi tilbage til vores hotel.

Om aftenen spiste vi så aftensmad på en restaurant. Og derefter var det tilbage på hotellet for at slappe lidt af – inden jeg sov omkring klokken halv elleve.

Næste morgen blev jeg så vækket klokken halv ti – så jeg havde ikke de store problemer med jetlag. Og da vi også havde spist morgenmad, tog vi en taxa til en berømt kirkegård, hvor en række rige og berømte argentinere ligger begravet – inklusiv Evita.

Og de ligger ikke bare i jorden under en gravsten. I stedet ligger de i deres kister i kæmpe mausoleer – hvilket er et ret imponerende syn.

Efter kirkegården gik vi til en boghandel i nærheden, der ligger i et flot, gammelt teater. Og bagefter fik vi en sandwich på en lille sandwichbar i en sidegade.

Næste stop var en japansk have – der dog ikke var så spændende. Og så sluttede vi af med at spise en bøf på en restaurant under en jernbane – noget som jeg havde foreslået, efter jeg havde set det på TikTok.

Derfra gik vi så den sidste halve times tid hjem til hotellet – og kunne endelig slappe af efter at have gået mange kilometer igennem Buenos Aires.

Lørdag morgen efter morgenmaden tog vi så en metro til en helt anden del af byen – nemlig til en plads med en stor obelisk og ikke mindst 16 vejbaner på siden af pladsen. Bagefter gik vi videre til præsidentpaladset og til byens istandsatte havneområde, hvor vi fik endnu en bøf til frokost.

Bagefter tog vi så tilbage til hotellet for at slappe lidt af. For om aftenen skulle vi til et storskærmsarrangement, hvor vi skulle se Argentina spille VM-fodbold mod Schweiz – hvilket blev en meget kold oplevelse.

Kampen var først klokken 22 – og udenfor. Så vi havde taget mange lag tøj på for at kunne holde varmen. Alligevel var det meget koldt. Og det blev ikke bedre af, at kampen gik i forlænget spilletid, så vi skulle stå og fryse yderligere en halv time. Jeg frøs i hvert fald så meget, at det næste ikke var til at holde ud.

Men i det mindste scorede Argentina to mål, så vi slap for straffesparkskonkurrence. Og så kunne vi endelig gå tilbage – et godt stykke tid over midnat. På vejen mødte vi masser af glade mennesker og dyttende biler. Og endelig klokken to om natten kunne jeg lægge mig under en varm dyne og sove.

Næste morgen sov vi længe. Vi kunne dog stadig spise morgenmad. For den serverede hotellet helt til klokken tre om eftermiddagen.

Da vi havde spist, tog vi igen metroen til den anden ende af byen – hvor der var søndagsmarkedet. Det bestod af en meget lang gade på næsten to kilometer med utrolig mange boder med alverdens ting – og rigtig mange mennesker.

Bagefter gik vi til færgeterminalen ved havnen, hvor vi købte billetter til Colonia i Uruguay – som vi skulle videre til to dage efter. Og derefter gik vi tilbage mod metroen – med et stop på et kagested undervejs.

Tilbage på hotellet kunne vi så slappe lidt af efter endnu en lang dag, inden vi gik ud for at spise aftensmad på en restaurant, hvor vi fik både lækre bøffer og en god dessert.

Mandag i sidste uge var så vores sidste dag i Buenos Aires. Her tog vi en taxa til et område med en masse farvede huse. De var ret flotte – men området var også ret turistet. Bagefter gik vi et kort stykke til det lokale fodboldholds stadion – hvor vi fik en rundtur.

Frokosten blev spist efter endnu en længere gåtur på et lokalt madmarked – hvor der havde været alt for mange mennesker dagen før. Nu var der plads, og jeg kunne få en pastaret.

Dagen sluttede i en af byens gågader, hvor vi kiggede i butikker – inden vi tog metroen tilbage til hotellet. Om aftenen gad vi ikke ud at spise. Så i stedet spiste vi kopnudler, som vi havde købt i et lokalt supermarked.

Næste dag skulle vi så videre igen. Så efter vi havde pakket, spist morgenmad og checket ud tog vi en taxa til færgeterminalen. Her fik vi klaret paskontrollen for både Argentina og Uruguay samme sted. Og så satte vi os eller til at vente.

Færgeturen til Colonia i Uruguay tog godt fem kvarter. Og da vi kom i havn, gik vi en kort tur igennem byen med vores bagage til vores hotel.

Her stillede vi vores bagage og gik ud for at kigge lidt på byen – hvor vi hurtigt kunne konstatere, at det var et noget anderledes sted end Buenos Aires. Her var brostengader, små butikker – og i det hele taget meget mere roligt og småt.

For en gang skyld skinnede solen også. Og det var heller ikke så koldt. Så vi valgte at sidde udenfor på en restaurant ved vandet.

Til gengæld var maden virkelig dårlig. Min burger var bare kedelig. Men mors og fars bøffer var fuldstændig gennemstegte – i hvert fald på den ene side. For mors var faktisk rå på den anden. Så vi spiste kun en smule af maden, inden vi bad om regningen. Og efter lidt snak frem og tilbage blev det faktisk til, at vi kun kom til at betale for vores drikkevarer.

I stedet fandt vi et andet sted, hvor vi kunne få lidt at drikke – mens vi så VM-fodboldkamp mellem Spanien og Frankrig. Bagefter fandt vi så en anden restaurant, hvor både maden og betjeningen var meget bedre. Og så sluttede vi af med en is lige ved siden af, inden vi gik tilbage til vores hotel.

Dagen efter havde vi så ikke de store planer. Så efter morgenmaden gik vi bare lidt rundt i byen – hvor vi var inde i et par souvenirbutikker og fik lidt at drikke på torvet.

Senere gik vi hen til den gode restaurant fra dagen før – hvor vi først spist frokost og bagefter så Argentina spille mod England. En kamp som Argentina vandt.

Aftensmaden blev spist på en anden restaurant i nærheden af hotellet. Og så skulle vi ellers pakke vores ting og tidligt i seng.

For næste morgen skulle vi nemlig op før klokken seks. Og klokken syv gik vi så mod færgen, der skulle sejle os tilbage til Buenos Aires.

Da vi kom i land, tog vi en taxa mod lufthavnen – der lå midt i byen. Her fik vi checket ind efter ret lang ventetid. Desværre gav de os pladser fire meget forskellige steder i flyet – hvilket jeg ikke var så glad for.

Efter lang ventetid i paskontrollen og en dårlig sandwich kunne vi gøre os klar til at gå ombord. Ved gaten lykkedes det far at få byttet sæder i flyet, så vi kunne sidde nogenlunde sammen. Og med næsten en times forsinkelse kunne vi så flyve mod Asuncion i Paraguay.

Her landede vi efter godt halvanden times flyvetur – til helt andre temperaturer. For temperaturen i Argentina og Buenos Aires på intet tidspunkt havde været over 16-17 grader, landede vi nu i 33 grader. Til gengæld blæste det også rigtig meget – hvilket vi også havde mærket under landingen.

Vi kom ret hurtigt igennem paskontrollen og fik vores bagage. Og så kunne vi køre mod vores hotel, hvor vi var fremme omkring klokken 17 – godt ti timer efter at vi tog fra hotellet i Uruguay.

Endnu engang skulle jeg bo på værelse med Frida. Så efter vi havde stillet vores bagage, fandt vi en glimrende pastarestaurant i nærheden. Og så var vi også lige forbi et supermarked, inden vi tog tilbage til hotellet for at slappe af.

I fredags skulle mor og far lige ordne nogle praktiske ting efter morgenmaden. Så vi kom lige lidt sent af sted den dag. Men det gjorde nu ikke så meget, for vi skulle bare kigge i vores eget område.

Her startede vi på et kunstmuseum – der var lidt kedeligt. Så var det shoppingcenter, som vi besøgte bagefter, straks meget bedre. Her var masser af moderne butikker. Jeg fik dog ikke købt noget.

Bagefter gik vi tilbage til hotellet for at slappe af. Og om aftenen gik vi så til en restaurant, som vi havde valgt på forhånd. Her var der dog ikke plads, så vi valgte i i stedet anden restaurant i området.

Det viste sig at være et meget fint sted, hvor alle tjenerne havde jakkesæt på – så vi følte os lidt underdressed. Men maden var rigtig god og ikke specielt dyr. Og så oplevede jeg også, at tjeneren fjernede min cola fra bordet – så han kunne sørge for at hælde op for mig.

Efter vi havde spist det gode måltid, gik vi til et supermarked i nærheden. Og så var det hjem for at slappe lidt af, inden vi skulle sove.

Dagen efter tog vi så en Uber til Asuncions historiske centrum. Her besøgte vi en lille kirke, hvor nogle berømte, historiske personer var begravet – og hvor der stod vagter udenfor.

Bagefter var vi forbi præsidentpaladset – som var flottere end det i Buenos Aires. Og så var vi også i en lille bydel med farvede huse – hvor der til forskel fra Buenos Aires ingen turister var.

Herfra gik vi så tilbage til der, hvor vi startede turen – og var inde i et stormagasin. Både for at kigge men også for at få internet, så vi kunne bestille en Uber til hjemtransport.

Tilbage på hotellet gik vi en tur til poolen – hvor det stadig var meget blæsende men varmt. Til gengæld var poolen så ret kold. Og bagefter spiste vi aftensmad på den samme restaurant som den første dag – hvor vi også fik set bronze-kampen mellem England og Frankrig. En kamp som England vandt 6-4.

Søndag skulle vi så videre fra Asuncion. Så vi spiste morgenmad, pakkede vores ting og checkede ud – og tog så to taxaer mod busstationen. En taxa var nemlig ikke nok, hvis vi skulle have alt vores bagage.

Fra busstationen skulle vi køre i næsten seks timer til grænsebyen Ciudad del Este. Turen blev dog noget nemmere af, at vi også havde opgraderet her – med bredde sæder der nærmest kunne lægges helt ned. Og til en pris for kun 170 kroner per person.

Og så var der endda også internet i bussen. Det kneb dog lidt med at streame VM-finalen mellem Argentina og Spanien. Men med enkelte afbrydelser fik vi set første halvleg.

Da vi kom til endestationen, tog vi en taxa en kort tur til vores nye hotel. Her kunne vi så se en del af anden halvleg og den forlængede spilletid – hvor Spanien til sidst vandt 1-0 og blev verdensmestre.

Da vi havde set kampen, spiste vi en lidt kedelig aftensmad på hotellet. Og så var der tid til at slappe lidt af, inden vi skulle sove – efter en lang rejsedag.

Ciudad del Este er en rigtig grænseby med masser af toldfri varer – som folk fra både Brasilien og Argentina kommer for at købe. Og det sker både i store shoppingcentre og primitive boder ved vejen.

Det skulle vi naturligvis også opleve. Så efter morgenmaden gik vi til det første shoppingcenter – hvor jeg fik købt en række billige negleting.

Bagefter gik vi så rundt i byen og kiggede på både butikker og boder. Og vi spiste også et thai-måltid til frokost. På vejen tilbage var vi så i et kæmpe stormagasin – hvor vi også spiste aftensmad på Burger King.

I forgårs skulle vi så op allerede klokken 6 – og efter vi havde spist morgenmad, pakket det sidste og checket ud blev vi hentet af en taxa, som vi skulle bruge hele dagen.

Først kørte vi mod grænsen til Brasilien – hvor der var rigtig meget trafik. Faktisk holdt vi helt stille i længere tid. Men da vi først kom helt frem til paskontrollen, gik det nu hurtigt nok.

Herfra kørte vi så en halv times tid igennem Brasilien til velkomstcentret for Iguazu vandfaldet – hvor vi skiftede til en bus, der kørte os det sidste stykke frem til selve vandfaldet.

Resten af turen gik så til fods ad en række gangstier – sammen med rigtig mange andre turister. Først så vi vandfaldet oppefra. Men på den sidste del af turen kunne vi komme ud på nogle platforme meget tæt på.

Og her blev de regnslag, som vi havde købt dagen før, meget nyttige. For på grund af kraften fra vandfaldet, var det som om, det støvregnede. Så vi var blevet gennemblødte uden.

Oppe igen spiste vi en udmærket buffet-frokost – inden vi tog en bus tilbage til udgangspunktet for turen.

Næste stop var en fuglepark lige på den anden side af vejen – hvor der både var tukaner, papegøjer og en række andre fugle. Så her fik jeg stor glæde af det kamera, som jeg havde fået i fødselsdagsgave. For med det kunne jeg komme helt tæt på.

Derefter gik turen mod grænsen mellem Brasilien og Argentina. Vi var hurtigt ude af Brasilien. Men før grænsen ind i Argentina var der meget lang kø. Så det endte med, at vores chauffør satte os af – og så gik vi over grænsen.

Det tog også ret lang tid – men helt sikkert ikke så lang tid, som det havde taget, hvis vi skulle have kørt. Og i det mindste kunne vores chauffør så køre hjem igen til Paraguay uden også at skulle vente på den anden side af grænsen.

I stedet blev vi hentet af en lokal chauffør på den argentinske side og kørt det sidste stykke til vores hotel – hvor vi kunne få vores værelser. Og da det var klaret, spiste vi aftensmad på hotellet.

Kort tid efter at vi var ankommet, begyndte det i øvrigt at regne voldsomt. Og lidt efter kom der også lyn og torden. Så vi følte os ret heldige med, at det ikke var begyndt lidt tidligere – hvor vi stod udenfor og ventede på paskontrollen.

Hele natten har det så regnet, lynet og tordnet. Og regnen er blevet ved en stor del af dagen i dag. Vi havde ellers planlagt en soldag ved poolen. Men det blev det ikke rigtig til.

I stedet fik mor og far klaret et par praktisk ting efter morgenmaden. Og senere gik vi over i hotellets snackbar, hvor vi brugte nogle timer på at spille spil.

Senere spiste vi så også en tidlig aftensmad. Og imens stoppede det endelig med at regne. Så her til aften har vi været i poolen – der var dejligt opvarmet.

I morgen er planen, at vi ser Argentina-siden af Iguazu-vandfaldet. Og i overmorgen flyver vi så til Rio. Det glæder jeg mig meget til.