Så har vi været af sted på sommerferie i Tyskland og Frankrig i lidt over en uge. Inden da var jeg dog både i SFO og hos mormor og morfar.
Mandag for to uger siden var jeg i SFO. Og da jeg skulle hjem, ville jeg gerne have både Augusta og Ingrid med – og det var heldigvis ok. Samtidig havde Frida Vera med hjem. Så selvom August blev hentet før mad, var vi en del til pizza i gården.
Dagen efter tog far på Roskilde Festival. Så ham sagde vi farvel til allerede om morgenen. Og onsdag blev vi kørt op til mormor og morfar for at blive passet, mens mor skulle en enkelt dag derud. Inden mor kørte hjem igen, nåede vi dog både at bade og spise aftensmad med hende.
Mens vi var hos mormor og morfar, kom Linus og Filippa også på besøg. Og sammen med dem solgte vi blandt andet kirsebær på vejen, så vi kunne få en stor is. Og vi fik også badet en masse.
Lørdag holdt morfar fødselsdag. Så her kom mor igen. Og det samme gjorde Filippa, Linus, Henrik og Janne.
Mor blev der og overnattede. Og søndag kørte vi så mod Roskilde for at hente far, som var færdig med at være på festival. Resten af dagen blev der bare slappet af.
Mandag skulle der så gøres klar til ferien. Heldigvis kunne Selma S lege. Så jeg var hjemme hos hende, mens mor og far fik pakket.
Om tirsdagen fik vi så pakket det sidste og lukket lejligheden ned, inden vi kørte to timer mod færgen. Imens hørte vi lydbog og Frida læste op fra sin vittighedsbog.
Færgeturen tog kun 45 minutter, og så kørte vi igen to timer igennem Tyskland, inden vi stoppede på en rasteplads for at spise vores medbragte mad.
Herefter kørte vi det sidste stykke til en lille by, hvor vi skulle overnatte. Efter en kort gåtur rundt i byen, var det sovetid.
Næste morgen efter morgenmaden kørte vi videre i 2,5 timer, inden vi fandt en rasteplads for at spise frokost. Og her var der heldigvis en Burger King.
Derefter var der igen tre timers kørsel med mere lydbog og en lille lur, inden vi kom til Heidelberg, der var vores første, rigtige stop på ferien.
Her havde vi en lille lejlighed lige uden for centrum. Efter vi havde pakket ud, gik vi ud for at finde noget aftensmad. Og bagefter var det hjem for at sove. Her var klokken blevet 21.15. Men alligevel havde jeg svært ved at sove. Så jeg faldt først i søvn klokken 22.30.
Alligevel vågnede jeg tidligt næste morgen. Og da mor og far også var stået op, gik vi ud for at finde noget at spise. Det blev et pitabrød, der ikke smagte så godt.
Bagefter gik vi over en bro og ad en sti, der første op i bjergene, hvorfra vi havde en flot udsigt over byen. Derefter gik vi ned igen, og til den gamle bydel i Heidelberg. Her fik vi lidt at drikke, inden vi tog en bjergbane til det gamle slot.
På slotsområdet gik vi lidt rundt, inden vi gik ned igen for at spise frokost. Og bagefter kiggede vi efter sandaler til Frida. Vi fandt dog ikke nogen til hende. Til gengæld fik jeg et par nye sandaler. Og så fik jeg også en lille pung, der kunne vendes.
Efter vi havde spist en is og handlet lidt, gik vi hjem for at slappe af. Og lidt senere var det sovetid – hvor jeg heldigvis havde nemmere ved at sove.
I fredags kørte vi så igen videre sydpå, efter vi havde spist morgenmad og pakket. Første stop efter to timer var en rasteplads, hvor vi fik benzin på og spiste frokost. Og derefter kørte vi over grænsen til Schweitz.
Her stod den så på mere motorvej, inden vi drejede af og fortsatte op i bjergene – og ind i Frankrig. Og efter endnu noget kørsel, nåede vi Chamonix, hvor vi skulle være nogle dage.
I Chamonix fik vi et hyggeligt sted med to værelser og en lille stue – og med udsigt til Europas højeste bjerg Mont Blanc.
Da vi havde pakket ud, gik vi den korte tur til centrum af byen, hvor vi gik lidt rundt og også spiste aftensmad, inden vi gik hjem igen – og for en gang skyldt kom ordentlig tid i seng.
Dagen efter spiste vi en meget lækker morgenmad på hotellet. Og bagefter gik vi lidt rundt i byen for at finde sandaler og solbriller. Sandaler fandt vi endnu engang ikke. Men både Frida og jeg fik et par solbriller.
Senere gik vi tilbage til hotellet for at tage en tur i poolen, inden vi gik til byen igen for at spise aftensmad. Og så var det hjem for at sove.
I søndags skulle vi så på en tur. Her tog vi en kabelbane op til et bjerg i 3842 meters højde. Der var ret koldt. Men til forskel for to år siden, havde vi faktisk forberedt os og taget varmt tøj med.
På bjerget var der en glaskasse, hvor man kunne kigge en kilometer lodret ned. Desværre var vejret ikke rigtig med os. Mens vi ventede, begyndte det at hagle. Og da vi stod i glaskassen, var det helt skyet udenfor, så man intet kunne se.
Heldigvis forsvandt skyerne dog til tider, så vi nåede at se den flotte udsigt, inden vi kørte nedad igen. På halvvejen stoppede vi, hvor der var sne – så vi kunne lave sneboldskamp.
Da vi kom helt ned, spiste vi frokost, inden vi gik tilbage til hotellet med vores ting. Vi var der dog kun kort, inden vi gik tilbage til byen for at finde en bar, hvor vi kunne se VM-finalen i fodbold. Frankrig var med i finalen. Og da de samtidig vandt, var der meget god stemning i byen med jubel og dyttende biler.
Efter kampen købte vi lidt mad med hjem, som vi spiste på værelset, inden det igen var sovetid.
Mandagen startede også med den dejlige morgenmad, inden vi tog et bjergtog op til en gletcher. Inden vi kunne komme ned til selve isen, skulle vi dog først på en længere gåtur – først igennem en skov og derefter ned ad efter sigende 500 trappetrin.
I gletcheren var der hugget en hule, som man kunne komme ind i. Og efter besøget her, gik turen så op ad alle trapperne igen. Heldigvis kunne man tage en kabelbane, så vi ikke også skulle igennem skoven igen.
Herfra tog vi bjergtoget tilbage til byen, hvor vi spiste frokost, inden vi igen tog en ny kabelbane op i bjergene. Og for første gang havde vi vores egen kabelvogn – så det var rigtig hyggeligt.
Efter endnu en kabelbanetur, nåede vi toppen af et nyt bjerg – men endnu en flot udsigt. Desværre begyndte det efter lidt tid at regne, så vi skyndte os ned igen.
Nede i byen handlede vi lidt og købte også sandwich og tærter, som vi spiste tilbage på hotellet. Og vi nåede også en tur i både pool og sauna, inden det var sovetid.
I forgårs tog vi så bussen til en anden by, hvor vi tog en kabelbane op i bjergene. Og herfra tog vi en stolelift videre – som jeg først var en smule bange for. Men da jeg først blev tryg ved den, var det ret sjovt.
Fra toppen skulle vi gå til en bjergsø – hvilket blev en lang og noget spændende tur. Blandt andet skulle vi igennem noget sne, hvor der var glat og man kunne falde langt ned. Og det skete faktisk for en ældre dame, som slog hovedet og senere blev hentet af en helikopter.
Men bortset fra det, var det en god tur – der gik meget op og ned. Og så så vi endda et bæver-lignende dyr. Samtidig var der også en meget flot udsigt. Heldigvis blev jeg også mere modig undervejs. Og så hjalp det nok også med den medbragte chokolade.
Efter flere timers vandring nåede vi endelig frem til bjergsøen – der var ret flot. Her var vi lidt, inden vi gik tilbage igen – dog af en anden vej.
Turen fra bjergsøen gik stort set nedad hele vejen. Så det galt om at passe på, at man ikke faldt i de løse sten. Og jeg nåede da også at vride om på foden syv gange – men heldigvis ikke rigtig slemt.
Efter yderligere halvanden times vandring var vi nede ved kabelbanen igen. Og både Frida og jeg havde gået turen nærmest uden brok – så vi fik dobbelt-highfive af dem begge to.
Vi tog kabelbanen ned – og derefter bussen tilbage til Chamonix. Her spiste vi aftensmad, inden vi tog tilbage til hotellet – hvor vi var alt for trætte til at komme i poolen.
I går skulle vi så videre. Så efter morgenmaden pakkede vi vores ting og kørte mod Alpe d’Huez, hvor vi er nu.
Heldigvis tog turen kun tre timer, som vi klarede med lydbøger. Og den sidste tur gik op igennem en masse sving. På vejen var der en masse cykelryttere – som alle prøvede at klare den samme tur, som de rigtige cykelryttere skal køre i morgen i Tour de France.
I Alpe d’Huez fik vi vores lejlighed, hvor vi fik stillet vores ting, inden vi gik til centrum for at spise frokost. Det var dog ikke så nemt, for alle restauranterne havde middagslukket.
I stedet satte vi os et sted, hvor vi fik en milkshake. Og da det så blev aften, fandt vi en åben restaurant, hvor vi endelig kunne få noget at spise. Bagefter var det hjem for at sove.
I dag skal vi så slappe lidt af i løbet af dagen, inden vi i eftermiddag skal se Tour de France her i bjergene.