De seneste lidt over to uger har vi været på rejse i det sydlige Afrika – mere præcist Sydafrika, Lesotho, Eswatini og Mozambique.
Turen startede mandag i forrige uge, hvor vi var lidt tidligt oppe for at gøre os klar til rejsen. Og klokken 13 tog vi så en taxa mod lufthavnen.
Her måtte vi vente ret lang tid på at checke ind. Og i både sikkerhedskontrollen og paskontrollen var der også mange mennesker, så vi havde til sidst lidt travlt. Men vi nåede det hele. Og med lidt forsinkelse fløj vi af sted mod Doha, hvor vi havde en mellemlanding.
Turen dertil tog godt seks timer, som blev brugt på iPad og film. Og i Qatar havde vi tre timers ventetid, hvor vi blandt andet kunne opleve en indendørs regnskov i lufthavnen. Her fik vi også spist aftensmad på Burger King.
Derfra gik turen så videre mod Johannesburg i Sydafrika. Igen var vi lidt forsinkede. Så vi lettede først klokken halv to om natten. Derfor gik der heller ikke lang tid, før jeg lagde mig til at sove.
Som altid var det ikke så nemt at sove i et fly – men det gik faktisk nogenlunde. Og da jeg også sprang morgenmaden over, blev jeg faktisk først vækket kort tid før, at vi landede – efter otte timers flyvning.
Heldigvis tog hverken paskontrol eller bagageafhentning lang tid. Så kort tid efter kunne vi tage en Bolt-taxa mod vores hotel. Og en halv time senere var vi fremme.
Her startede vi med at spise frokost. Bagefter var vi i et shoppingcenter, hvor jeg blandt andet fik en ny cowboyjakke. Og så sluttede vi dagen af med at spise kopnudler på værelset.
Næste morgen havde vi sat vækkeur, så vi kunne nå det hele. For her stod den nemlig på museumsbesøg. Så efter en rigtig god morgenmad på hotellet tog vi endnu en Bolt til Apartheid Museum.
Det var faktisk et ret interessant museum, der startede med, at vi via billetten var blevet inddelt i hhv. to sorte og to hvide personer. Og så skulle vi gå ind ad den indgang, der passede til vores hudfarve – for at illustrere, hvordan det var i Sydafrika for få år siden.
Museet var rigtig stort, så vi brugte det meste af dagen der. Og da vi kom tilbage til vores eget område, valgte vi at spise aftensmad samme sted, som vi havde spist frokost dagen før. Efter vi havde været i supermarkedet, slappede vi så af på værelset resten af aftenen.
Næste morgen efter morgenmaden tog vi så en ”hop on hop off”-bus for at se Johannesburg. Og her kom vi også igennem en række forskellige kvarterer. Det var tydeligt at se, at byen er meget varieret.
En del af turen var med minibus til bydelen Soweto, hvor vi både så det stadion, hvor der var afholdt VM i fodbold og Mandelas hus. Det mest interessante var dog at opleve, hvordan der lige ved siden af hinanden var murstenshus og blikskure uden ridende vand.
Da vi kom tilbage til vores hotel, købte vi pizza med op på værelset. Og så kunne vi endnu engang slappe lidt af, inden det var sovetid.
Om fredagen var det så blevet tid til at forlade Johannesburg og køre sydpå. Så vi tog endnu en Bolt-taxa til et udlejningsbureau, hvor vi hentede en lejebil.
Herfra kørte vi så af sted mod næste overnatning. Først på en motorvej og efterfølgende ad nogle meget lange og lige landeveje – kun med enkelte byer undervejs. Og efter 3,5 timer var vi så fremme ved vores næste overnatningssted.
Det var et bed and breakfast, hvor vi fik en hel lejlighed med tre soveværelser. Og efter en lang dag gik vi på jagt efter noget aftensmad – hvilket endte med endnu engang at blive pizza. Denne gang på en restaurant, der dog mindede mere om et privat hjem. For vi blev nemlig placeret i en stue med kun et bord.
Tilbage i lejligheden var der virkelig koldt. For selvom vi var i Afrika, er der altså ikke specielt varmt her om vinteren. Så det var bare med at komme ned under dynen, hvor der heldigvis var et varmetæppe.
Næste da stod vi så op til en kold morgen. Og efter at have pakket og checket ud fandt vi en café, hvor vi kunne få noget morgenmad. Herefter gik turen mod Lesotho. Og heldigvis tog det ikke lang tid at komme over grænsen.
Den første del af turen i landet var igennem hovedstaden. Men kort tid efter var vi igen ude på mere øde landeveje. Og de sidste syv kilometer mod vores lodge var endda ad en bumpet grusvej.
På lodget var vi nærmest de eneste gæster. Så vi kunne nemt få to hytter lige ved siden af hinanden. Og så var der også to søde hunde, vi kunne lege med.
Stedet var lidt primitivt. Og blandt andet var der kun internet i baren – som der endda også var begrænsninger på. Så det kunne vi så bruge, mens vi fik lidt at drikke. Og efter aftensmaden var det så endnu engang tilbage under dynen – for også her var der ret koldt.
Næste dag efter morgenmaden var vi lidt udenfor vores hytter – hvor der efterhånden blev varmere, efterhånden som solen kom op. Og endnu engang blev der leget med hundene.
Om eftermiddagen var vi så på et tre-times hike med en lokal guide til nogle hulemalerier. Og da vi kom tilbage, stod den igen på internet i baren, aftensmad og derefter ned under dynen.
Den efterfølgende dag var vi på hele to ture. Første tur var med endnu en guide rundt i den lokale landsby.
Her startede vi i en lille butik, hvor vi købte 20 slikkepinde – og fik sagt hej til en meget sød kattekilling. Slikkepindene kom vi dog hurtigt af med igen. For kort tid efter blev vi omringet af en større gruppe børn. Og der var kun lige netop slikkepinde nok.
På turen var vi også forbi en kvinde, som bryggede øl og byens høvding. Og så fik vi også en masse at vide om deres begravelsesritualer.
Efter frokost skulle vi så på ridetur i området – hvilket jeg var ret nervøs for. Men heldigvis kunne jeg få en mand med, som kunne trække min hest. Så det blev faktisk en rigtig sjov oplevelse.
Dagen sluttede af med, at vi skulle høre et lokalt orkester og band optræde på lodget – som viste sig at være rigtig dygtige. Og så var vores guide fra dagen før faktisk også både var korleder og spillede med i bandet.
Tirsdag i sidste uge skulle vi så forlade Lesotho og køre tilbage til Sydafrika – samme vej som vi kom fra. På vejen gjorde vi et stop ved en af de eneste restauranter, der lå ud til landevejen. Og efter godt fire timers kørsel var vi så fremme ved vores hotel.
Her gik mor og far ud for at kigge på byen, mens Frida og jeg blev på værelset. Og da det så var ved at være spisetid, blev vi hentet – hvorefter vi fandt en restaurant sammen.
Da det havde været nogle travle dage siden vores ankomst, blev næste dag afsat til afslapning. Så her gik vi bare rundt og kigge lidt på butikker. Vi fik også både is, lidt at drikke og var forbi et supermarked, inden Frida og jeg gik tilbage til hotellet – mens mor og far blev i centrum af byen.
Vi valgte at spise aftensmad på hotellet. Og det var en god idé, for den var rigtig lækker. Og så kunne vi endnu engang slappe lidt af på værelset, inden det var sovetid.
Næste dag efter morgenmaden var det så tid til at pakke og komme videre. Og efter 3,5 timers kørsel kom vi til næste overnatningssted – der lå i en lidt større by.
Egentlig var stedet kun tænkt som overnatning på vej til Eswatini. Men ejeren foreslog at se et museum. Da vi kom frem, var de dog ved at lukke. I stedet kørte vi til en restaurant, som han også havde anbefalet. Her gik en (sikkert tam) zebra rundt lige udenfor. Men ellers var restauranten ikke noget særligt. Og maden var ret kedelig.
I fredags var det så tid til at køre det sidste stykke vej mod Eswatini. Og denne gang var det ad nogle noget dårligere veje – ikke mindst de sidste 20 kilometer mod grænsen, der gik ad øde grusveje igennem en stor granplantage.
Heldigvis var vi hurtigt over grænsen og kom ind i Eswatini – der samtidig blev Fridas land nummer 100.
Og på den anden side var grusvejen pludselig erstattet af en fin landevej. Så det tog ikke så lang tid før, at vi var ved vores næste overnatningssted.
Det lå dog ret langt væk fra centrum af byen, så vi måtte køre til et shoppingcenter for at få aftensmad. Og bagefter fik vi også handlet i et stort og moderne supermarked, inden vi kørte tilbage igen.
Da vi skulle til at sove, begyndte stedets tre store vagthunde dog at gø lige udenfor Fridas og mit værelse. Frida faldt hurtigt i søvn. Men jeg sov først klokken et.
Det samme problem havde mor og far haft. Så de havde besluttet, at vi skulle skifte hotel. Derfor tog vi også videre lige efter morgenmaden.
I stedet valgte de et dejligt hotel i en stor botanisk have lidt udenfor byen – hvor der var meget mere roligt. Vores værelser var dog ikke klar der, så vi valgte at stille vores bagage og tage på udflugt.
Første stop var et sted, hvor de selv lavede stearinlys i alle mulige former og farver – og hvor der også samtidig blev solgt anden souvenir. Så her købte Frida og jeg os et par armbånd.
Bagefter kørte vi til et sted, hvor der var udstilling af traditionelle hytter. Her var også et vandfald, hvor vi fik taget billeder i Frida med en muffin med tre lys – et et-tal og to nuller (for 100 lande).
Vi spiste også frokost samme sted. Og herefter kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi fik vores værelser – der var et rigtig fint bytte i forhold til det første sted. Resten af aftenen slappede vi så af.
Næste dag kørte vi så af sted mod en nationalpark – lidt over en time væk. Vi har jo tidligere været på safari andre steder. Men det specielle her var, at vi kunne køre rundt i vores egen bil. Og de næste par timer så vi så både næsehorn, giraffer, vortesvin, antiloper og andre bukkearter.
Efter køreturen spiste vi frokost i nationalparken – lige ved et vandhul hvor der også var flodheste, næsehorn og giraffer. Og så kørte vi tilbage igen.
På vejen stoppede vi ved shoppingcentret for at spise is. Og så var vi også forbi den lokale lufthavn, hvor vi skulle aflevere lejebilen næste dag – bare lige for at se, hvor den lå. Så det var blevet mørkt, inden vi var tilbage på hotellet.
Vi var dog ikke helt færdige med nationalparker. Så i mandags kørte vi til en anden, der lå noget tættere på hotellet. Det særlige ved den var, at der ikke var nogen farlige dyr. Derfor kunne vi også leje mountainbikes og selv køre rundt.
Og det blev en ret unik oplevelse. For her fik vi set både bøfler, vortesvin og forskellige bukke. Det mest interessante var dog de mange zebraer, der flere gange stod midt på vejen, hvor vi cyklede – så vi kunne komme helt tæt på dem.
Det med, at der slet ikke var nogen farlige dyr, passede dog ikke helt. For vi kørte også forbi en mindre sø, hvor der var fyldt med krokodiller på bredden. Dem holdt vi os dog langt fra.
Frokosten spiste vi i nationalparken. Og bagefter blev Frida og jeg kørt tilbage til hotellet, hvor vi blev sat af – mens mor og far kørte af sted for at aflevere vores lejebil.
Aftensmaden spiste vi på hotellets fine restaurant – hvor maden dog var ret gennemsnitlig. Og bagefter kunne vi så slappe lidt af på værelset, inden vi skulle sove.
I tirsdags skulle vi så videre mod Mozambique. Så efter morgenmaden fik vi pakket vores ting og checket ud. Og klokken 10 blev vi hentet af en minibus, der kørte os mod grænsen.
Her var vi igennem paskontrollen på Eswatini-siden – hvilket gik lynhurtigt. Og på den anden side ventede så en anden bil, der skulle tage os med videre.
Inden vi kunne køre af sted, skulle vi dog også lige have stemplet vores pas i Mozambique. Og det blev alt anden end nemt.
For det viste sig nemlig, at man pludselig skulle have haft ansøgt på forhånd om et visum – selvom der intet stod om det nogen steder. En tysker, som arbejdede i landet, kunne da også fortælle, at sådan havde det ikke været en måned tidligere, da han sidst var ovre grænsen.
Så mor og far måtte i gang med at udfylde en masse online og uploade en masse dokumenter – mens Frida og jeg bare kunne sidde og vente. Og bagefter skulle vores guide så printe en masse ud et sted i nærheden.
Det værste var dog, at efter alt var udfyldt korrekt, tog det stadig yderligere en time, inden vi fik de nødvendige stempler i vores pas. Så alt i alt var vi blevet tre timer forsinket.
Så da vi endelig nærmere os vores destination efter yderligere tre timers kørsel, var det blevet helt mørkt. Inden vi var helt fremme, skulle vi dog lige køre godt en halv time ad en sandvej. Men til sidst nåede vi det AirBnb-hus, som vi havde lejet.
Vi kunne dog ikke rigtig slappe af der. For vi havde ikke fået noget mad siden om morgenen. Og derfor måtte vi af sted igen, for at finde en restaurant, hvor vi kunne spise aftensmad.
I forgårs kunne vi så til gengæld sove længe uden vækkeur – for første gang på turen. Og da vi var stået op, kom husets housekeeper forbi – som er ansat af husets ejer.
Mens hun gjorde lidt rent og redte senge, gik vi af sted for at spise lidt morgenmad på en restaurant. Og bagefter fik vi også handlet ind til aftensmad – hvilket tog lidt tid. For vi skulle flere forskellige steder for at få det, som vi havde brug for.
Resten af dagen blev så brugt på at slappe af på terrassen med flot udsigt ud over havet – kun afbrudt af en tur til den øde stranden, der ligger lige nedenfor huset. Og om aftenen lavede vi så selv aftensmad.
I går startede dagen endnu engang med morgenmad på en restaurant – efterfulgte af indkøb en række forskellige steder. Og så nød vi endnu engang det gode vejr – som var noget varmere end i de andre lande, hvor vi har været.
Mor og jeg var også en tur på stranden, hvor vi fik samlet skaller. Og bagefter quizzede vi alle fire, inden vi endnu engang lavede aftensmad selv.
I dag har der så været det bedste vejr ifølge vejr-appen med over 30 grader. Derfor lavede vi også selv morgenmad. Og så var vi også ude at bade, inden vi lagde os på terrassen resten af dagen. Til gengæld spiste vi så aftensmad på en restaurant her til aften.
Nu har vi så to hele dage tilbage her, inden vi på mandag kører til hovedstaden Maputo – hvorfra vi skal flyve tilbage til Johannesburg. Og på onsdag går turen så tilbage mod Danmark.