Her i weekenden var jeg på telttur med klassen. Og da vi har eksamener i juni næste år, var det måske derfor også den sidste tur.
Fredag for tre uger siden var jeg også et sted for nok sidste gang. Men her var det i stedet mormors og morfars hus, som de jo har solgt. Og som de derfor flytter fra i næste weekend.
Her mødtes ved vi med Filippa, Linus, Henrik og Camilla – hvor vi grillede lækre bøffer og nød det gode vejr udenfor. Så her blev det lidt sent, inden vi var hjemme igen.
Derfor sov jeg også længe om lørdagen. Og om eftermiddagen var jeg i Tivoli med Viktoria – hvor vi var til om aftenen.
Søndag sov jeg også længe. Og senere på dagen var jeg på Strøget med Mira. Om aftenen så vi rejsevideoer fra både Gibraltar og Sydspanien og fra Senegal og Gambia.
Heldigvis kunne jeg også sove længe næste dag. For her var det 2. Pinsedag – og vi havde derfor fri. Efter en langsom start cyklede jeg en tur med mor til Amager Strand, hvor vi badede. Og da jeg kom hjem igen, skulle jeg støvsuge. Til gengæld hjalp mor mig så med at hænge et billede op.
Tirsdag var jeg igen på stranden. Men denne gang var det med klassen, hvor vi skulle finde forskellige stentyper. Og efter skole var jeg også endnu engang på Strøget med Mira.
Dagen efter skole var jeg som altid hjælpetræner til dans. Og om torsdagen skulle vi møde senere i skolen. For her skulle vi til videnskabsfestival i Søndermarken – hvilket faktisk var sjovere, end det lød. Bagefter var jeg i centret med Selma A og Kristine – hvor jeg blandt andet fik købt en t-shirt.
Om fredagen skulle vi igen møde senere. For her skulle vi på rundvisning i Folketinget. Først så vi Folketingssalen. Og bagefter skulle vi ”lege” politikere i forskellige øvelser – hvilket faktisk var ret sjovt.
Bagefter tog jeg med Vigga hjem – hvor jeg også spiste aftensmad. Og da jeg kom hjem, var hverken mor, far eller Frida hjemme. Så jeg kunne hygge selv – og gå sent i seng.
Derfor sov jeg endnu engang længe lørdag. Og senere var jeg så på loppemarked sammen med Viktoria.
Søndag kørte jeg med mor og far til sommerhuset for at se alt det, der skete med renoveringen. Og da jeg ikke havde været der siden oktober, var der sket en del. Blandt andet var der blevet rigtig højt til loftet. Der mangler dog stadig meget, før vi kan begynde at bruge det.
På vejen hjem til Frederiksberg kørte vi forbi Munkholmbroen – hvor vi spiste en kæmpe is. Og så blev der slappet af resten af dagen.
Hele sidste uge gik med at gøre klar til markedsdag på skolen – hvor alle 8. klasser skulle stå for maden. Så mandag skulle jeg skære rigtig mange agurker til syltede agurker.
Efter skole var Anna med mig hjemme. Her gik brandalarmen pludselig i gang. Og da far tjekkede, hvad der skete, kunne han se, at der kom røg ud gennem køkkenvinduerne i stueetagen.
Det viste sig, at en anden beboer havde brændt sin mad på – hvilket havde givet ild og masser af røg. Så selvom far fik hjulpet med at åbne en masse vinduer, blev der alligevel ringet til brandvæsnet for en sikkerheds skyld.
Så kort tid efter kom der flere brandbiler, politi og endda en ambulance. Det virkede lidt overdrevet. Men på den anden side er det jo godt, at de tager det seriøst. Så vi fik os en oplevelse nede på gaden.
Senere gik Frida og jeg en tur til McDonald’s, hvor Frida gav is – fordi jeg på et tidspunkt havde ordnet hendes negle.
Om tirsdagen brugte vi hele dagen i skolen på at lave skilte til markedsdagen. Og bagefter var Selma A med mig hjemme – hvor hun også spiste med.
Næste dag brugte vi igen en stor del af dagen på forberedelse. Jeg var dog også til tandlæge – hvilket jeg ikke var så glad for at skulle. For jeg bryder mig ikke om at få renset tænder. Heldigvis var det ikke så slemt. Og jeg fik at vide, at jeg havde fine tænder.
Efter skole var Anna med mig hjemme lidt tid, inden jeg skulle af sted for at være hjælpetræner til dans.
Torsdag var der så markedsdag. Så her fik vi gjort maden klar – som jeg var med til at sælge fra madboderne. Desværre blev det regnvejr på et tidspunkt, så her gik vi op i klassen. Senere kom mor og far også forbi. Og til sidste skulle jeg også være med til at rydde op – inden jeg kunne smutte hjem lidt tid, før jeg skulle videre til dans.
Næste dag hvad vi fri, fordi det var Grundlovsdag. Som om dagen var jeg sammen med nogle af pigerne fra klassen. Og om aftenen hyggede jeg alene med mor – fordi Frida og far ikke var hjemme.
I forgårs skulle vi så på telttur samme sted, som vi var året før. Og som altid kørte Viktoria med og sov i samme telt som mig – mens far sov i sit eget telt.
Det var en rigtig hyggelig telttur, hvor vi fik snakket og grillet. Der var en del, som tog hjem om aftenen – så vi kun var seks voksne og seks børn, som overnattede der. Men det gjorde det faktisk hyggeligt.
Jeg fik en fin nattesøvn. Men det vi skulle pakke det hele sammen, var det regnvejr – hvilket var lidt irriterende. Så det var nu rart nok også at komme hjem og slappe af – og kun skulle nå at støvsuge hele resten af dagen.
