De seneste par uger har vi holdt ferie i Portugal – både til lands og til vands. Og nu er vi så kommet til Sicilien i Italien – hvilket faktisk ikke var meningen.
Fredag for tre uger siden var afrejsedag. Her skulle vi tidligt op for at få klaret en masse praktiske ting, inden vi skulle af sted – inklusiv at far skulle vaccineres.
Klokken 11 kørte vi så med taxa til lufthavnen, hvor vi efter lidt corona-diskussion fik lov til at checke ind. Bagefter fik vi lidt at spise på Joe & The Juice, inden vi fløj mod Portugal.
I Lissabon hentede vi en lejebil og kørte halvanden time til Evora, hvor vi checkede ind på vores hotel. Bagefter gik vi ud i byen for at få lidt at spise. Og så var det ellers hjem i seng.
Næste dag efter morgenmaden var vi lidt ved poolen, inden vi gik ud for at finde et sted, hvor vi kunne se Danmark spille EM-fodbold mod Tjekkiet. Vi fandt en bar, hvor de tilsyneladende viste kampen – lige indtil nationalmelodierne var spillet. Derefter viste det sig, at selve kampen var på en anden kanal, som baren ikke havde på deres tv.
Så i stedet måtte vi skynde os tilbage til hotellet, hvor vi i stedet så kampen på computer – hvilket også var hyggeligt nok. Og heldigvis vandt Danmark – og kom dermed i semifinalen.
Den sidste dag i Evora gik vi en tur i byen efter morgenmaden. Her fik jeg både den vandmelon-is, som jeg havde snakket længe om og fik også kigget på souvenir. Vi var også inden i en katedral, hvor der var en flot udsigt fra taget og i et kapel, hvor der var tusindvis af knogler og skeletter (hvilket var lidt makabert).
Efter byturen var vi lidt ved poolen, inden vi gik tilbage til bymidten for at spise aftensmad på en restaurant – og sluttede af med en is, inden det var hjem i seng.
Om mandagen skulle vi så videre til Amieira Marina, hvor der ventede en båd på os. På vejen var vi også lige forbi et shoppingcenter, hvor far skulle købe en oplader.
Efter tre kvarter nåede vi marinaen, hvor vi skulle starte vores tur i kanalbåd på Europas største kunstige sø. For nogle år siden havde vi prøvet en kanalbåd i Frankrig – og det havde både Frida og jeg syntes var helt fantastisk. Så vi glædede os meget.
Først fik mor og far lidt instruktioner. Og bagefter bar vi vores bagage ombord. Da der kun ville være få indkøbsmuligheder undervejs, skulle vi også i et supermarked for at købe ind til en hel uge – hvilket tog ret lang tid. Derfor blev vi også i havnen i stedet for at sejle ud.
Til gengæld sejlede vi så af sted næste morgen – hvor jeg også fik lov til at styre. Efter et par timers sejllads lagde vi til ved den lille by Luz – der var meget øde.
Her fik vi først en is. Og bagefter var vi på et museum, der viste, hvordan denne by faktisk var en kopi af den oprindelige by Luz – der nu lå under vandet i den kunstige sø.
Efter museumsbesøget gik Frida og jeg selv tilbage til båden, mens mor og far fik handlet nogle småting. Resten af eftermiddagen blev brugt på at bade og bare slappe af. Og efter aftensmaden stod Frida og jeg for opvasken.
Onsdag morgen startede med et morgenbad, inden vi sejlede videre. På vejen spiste vi morgenmad. Og jeg fik igen lov til at styre lidt.
Næste stop var en bådbro i nærheden af byen Mosaraz – hvor der var en restaurant og en strand. Her startede vi med at spise frokost på restauranten.
Om aftenen skulle Danmark spille fodboldkamp mod England. Så vi spurgte tjeneren, om han havde nogen idé om, hvor vi kunne se kampen.
Helt tilfældigt sad der en engelsk familie ved nabobordet. De fortalte om en bar i selv Monsaraz, hvor de skulle se kampen. Men da der var for langt at gå, så ville de gerne hente os i bil – hvilket vi takkede ja til.
Efter maden badede vi lidt ved stranden. Og da vi så kom tilbage til båden, var der besked fra englænderne om, at baren desværre var lukket – men at vi gerne måtte se kampen hos dem privat i stedet.
Så lidt senere blev vi hentet og kørt til deres hus – der viste sig at ligge helt øde oppe i bjergene med en fantastisk udsigt.
Næste udfordring var så, at kampen ikke blev vist på engelsk tv. Heldigvis kunne vi streame den på dansk tv. Så vi endte med at sidde hos en engelsk familie i Portugal og se fodbold på dansk tv.
Desværre tabte Danmark kampen, efter at England scorede det afgørende mål på straffespark i overtiden. Men det var nu en hyggelig aften alligevel. Og vi var meget sent i seng.
Næste morgen spiste vi så toast og drak friskpresset juice på restauranten, inden vi sejlede videre i tre timer op af floden. Her lagde vi så til midt i det hele ved en bøje – hvor der var helt øde.
Her fik vi badet en masse. Og efter aftensmaden lagde vi os ud og kiggede på stjerner – hvilket var rigtig flot, da der ikke var noget som helst anden lys. Så vi kunne se tusindvis af stjerner og endda også Mælkevejen – og ikke mindst et par stjerneskud.
Dagen efter var det helt vindstille, og der var derfor en del alger i vandet. Så morgenbadet blev droppet, og vi satte i stedet kursen sydpå igen.
Da vi kom til et mere åbent område, var vandet bedre, og vi lagde derfor til ved en ny bøje. Igen fik vi badet, og om aftenen serverede jeg bruschetta. Og så sluttede aftenen igen med stjernekiggeri.
Lørdag lagde vi igen til ved Luz for at handle lidt. Det blev en ret hård tur fra båden og til selve byen. For selvom det kun tog et kvarters tid at gå, var det ulideligt varmt – med 40 grader og vindstille vejr.
Da vi så kom til butikken, var den lukket på grund af siesta. Heldigvis gik der dog ikke mere end et kvarter, før den åbnede igen. Så vi fik handlet – og ikke mindst både drukket vand og spist is, inden vi gik tilbage til båden og sejlede videre.
Igen fandt vi en god bøje at fortøjre os til. Men desværre var der nogen, som spillede høj musik et sted i nærheden. Så tæt ved solnedgang sejlede vi videre.
Det blev lidt spændende, for man må helst ikke sejle, når det er blevet mørkt. Og selvom der skulle være mange bøjer ifølge kortet, så var mange af dem forsvundet i virkeligheden. Så det var svært at finde et sted at lægge til. Men til sidst lykkedes det – lige inden at det blev helt mørkt.
Inden vi skulle sove, kunne vi lige nå at bade lidt. Til gengæld var det for skyet til at kigge på stjerner. Det var dog også svært at sove, for det var ekstremt varmt. Men til sidst lykkedes det.
Næste dag blev vi liggende lidt ved bøjen for at bade. Her fik vi også ringet til morfar og ønsket tillykke med fødselsdagen, inden vi sejlede videre.
Der var ikke langt til marinaen, hvor vi skulle aflevere båden næste dag. Så vi fandt en bøje i nærheden, hvor vi blev resten af dagen – og badede, slappede af og spiste aftensmad, inden vi for en gang skyld kom ordentlig tid i seng.
Næste morgen var det så tidligt op. Og efter et morgenbad i søen – inklusiv hårvask, sejlede vi den korte tur tilbage til marinaen, hvor vi tømte båden og pakkede vores lejebil i stedet.
Herfra skulle vi til Lagos ved Algarvekysten. Men da vi først kunne checke ind om eftermiddagen, valgte vi at opleve lidt på den tre timer lange køretur.
Første stop var dog ved supermarkedet, hvor vi havde handlet ind til bådturen. Her spiste vi morgenmad, inden vi kørte til selve Monsaraz, der var en hyggelig, gammel by med flot udsigt oppe på et bjerg.
Bagefter kørte vi til et hotel på en gammel gård, hvor den engelsk familie havde anbefalet os at spise frokost. Og så gik turen ellers mod Lagos, hvor vi checkede ind på hotellet i en stor lejlighed – noget af en kontrast til den minimale plads på båden.
Derefter var der tid til en tur i poolen, inden vi fandt en restaurant ved stranden, hvor vi spiste en ret dårlig aftensmad. Og så var det ellers sovetid forholdsvis tidligt.
Næste morgen startede vi roligt ud, hvor far og mor også fik klaret nogle praktiske ting. Og så gik vi nogle timer til poolen.
Senere gik vi en halv times tid til Lagos’ gamle bydel, hvor vi gik rundt og kiggede på butikker. Og pludselig var den engelsk familie der så igen. Vi vidste godt, at de sjovt nok også skulle til Lagos for at holde lidt ferie. Men det var nu alligevel pudsigt, at vi skulle rende ind i dem igen i sådan en stor by.
Efter vi havde snakket lidt med dem, fandt vi en restaurant, hvor vi fik rigtig god mad. Og så var det ellers hjemad igen for at sove.
Dagen efter var det så til poolen, hvor vi var resten af dagen. Og om aftenen spiste vi igen ved stranden – men på en restaurant med langt bedre mad.
I torsdags skulle vi så videre mod Lissabon. Turen var egentlig ret kort, så igen valgte vi at se lidt på vejen. Tanken var, at vi skulle køre ad landevejen langs vandet. Men det viste sig kun at være den allersidste del af turen til det udvalgte frokoststop, hvor vi rent faktisk kunne se vandet.
Efter frokosten kørte vi så det sidste stykke til Lissabons lufthavn, hvor vi afleverede vores lejebil og kørte med taxa til den lejlighed i Lissabons centrum, som vi havde lejet.
Bagefter gik vi ud for at finde et sted at spise aftensmad. Det endte med at blive en restaurant på en stor plads ved vandet. Og efter at have handlet et par småting var det så hjem for at sove.
Planen havde oprindeligt været, at vi skulle til Malta efter Lissabon. Men her lavede de pludselig corona-reglerne om, så man skulle være vaccineret for at komme ind i landet – hvilket kun far var.
Så fredag morgen og formiddag blev brugt på at finde et nyt sted at rejse hen i stedet – hvilket endte med Sicilien. Det tog dog noget tid at finde flybilletter og hotel, så vi var ret sent ude i byen.
Alligevel nåede vi at gå en del rundt – blandt andet ad en del stejle bakker, inden vi spiste en lidt sen frokost. Bagefter tog vi så metroen til lufthavnen, hvor jeg skulle have en corona-kviktest – som vi skulle bruge for at komme til Italien.
Da vi kom tilbage til centrum igen, satte vi os på en café på den store plads for at få noget at drikke og skrive postkort. Og på vejen tilbage til lejligheden fik vi også en is.
I forgårs var vi så lidt tidligere ude og kunne derfor spise morgenmad på en café – bestående af lækre pandekager og smoothie. Bagefter kørte vi en lang tur igennem hele byen med en af de sporvogne, som Lissabon er så kendte for.
Tilbage igen fik vi lidt at drikke på en café med flot udsigt – hvor de sidste postkort også blev skrevet færdige. Og efter at have gået lidt mere rundt i den varme by, spiste vi aftensmad på den samme plads som de andre aftener.
Derefter så var det ellers hjem for at pakke – og tidligt i seng. For i går ventede der endnu en lang rejsedag.
Og det var ikke bare en lang rejsedag. Det var også en dag med ret meget usikkerhed. For lige præcis i denne weekend havde bagagemedarbejderne valgt at strejke i hele Portugal.
Det betød, at vores oprindelige fly var blevet aflyst. Og mor og far havde derfor købt nye flybilletter via en anden rute til Sicilien.
Men der var også en del usikkerhed, om vi kunne komme med det fly – eller om strejken også ville gøre, at det blev aflyst.
Heldigvis lykkedes det os at checke ind i lufthavnen næste morgen. Og efter morgenmad og lidt ventetid lettede vi så fra Lissabon – hvilket var virkelig dejligt.
Efter et par timer landede vi i Milano, hvor vi fik vores bagage. Derefter skulle vi så køre med taxa i tre kvarter til en anden lufthavn, hvor vi så checkede ind igen – og spiste frokost og ventede yderligere noget tid.
Og så kunne vi endelig flyve det sidste stykke til Sicilien, køre i taxa i en times tid til Taormina – og efter godt 14 timer checke ind på vores hotel. Alt sammen med mundbind på det meste af tiden.
Til gengæld fik vi så en dejlig lejlighed her med en flot udsigt – som vi dog ikke fik set meget af, inden vi lagde os til at sove.
I dag har vi til gengæld slappet rigtig meget af. Først spiste vi morgenmad, og derefter var vi ved poolen hele dagen. Her til aften har vi spist en god pizza på en hyggelig restaurant her i byen.
De næste par dage har vi heller ikke de store planer. Og forhåbentlig går det lidt nemmere, når vi skal til den sidste destination på rejsen – nemlig Bukarest i Rumænien.