Huller i ørerne

Da jeg fyldte 8 år, fik jeg samtidig også lov til at få huller i ørerne. Indtil nu har jeg dog ventet lidt. Men i fredags fik jeg det så endelig gjort.

Onsdag for tre uger siden havde jeg dog endnu ikke huller i ørerne, da jeg skulle have taget skolefoto.

Senere fulgtes jeg med Anna hjem, hvorefter vi legede og spiste aftensmad hos os – kun Anna, far og jeg. For hverken mor eller Frida var hjemme.

Om fredagen efter skole var jeg på en nyistandsat legeplads lige ved Frederiksberg Centret sammen med Anne og Rie. Her var der kommet en masse nye legeting, så den faktisk var blevet ret sjov.

Bagefter var vi hjemme hos Anna. Og til aftensmad spiste vi pizza i gården, inden jeg sluttede med fredagsslik hos Anna. Så det blev ret sent, inden jeg var i seng.

Lørdag formiddag cyklede vi til Reffen, hvor vi spiste frokost. Senere badede vi også fra havnekajen, inden vi cyklede hjem igen.

Søndag startede med oprydning på mit værelse. Og her fandt jeg også en del ting, som jeg gerne ville sælge på loppemarked. Så det afholdt jeg nede på gaden, mens der blev kørte cykelløb forbi ejendommen. Og om aftenen grillede vi så i gården.

Næste dag var jeg alene hjemme med far om aftenen, mens mor og Frida tog til Amager Strand for at bade. Så her hyggede vi med durumruller.

Tirsdag tog hjem sammen med Anna. Og senere grillede vi i gården sammen med Anna, Rosa, Peter, Rie, Zandra og Adam.

Om onsdagen skulle far og mor til forældremøde på skolen – far hos Frida og mor hos mig. Så her var vi alene hjemme.

Fredag skulle Frida i Tivoli med klubben og far var til sommerfest. Så her hyggede mor og jeg – og købte fredagsslik, som vi spiste, mens vi så film. Så det blev igen lidt sent, før jeg kom i seng.

Næste dag var vi til Linus’ fødselsdag. Her fik vi først boller og kage, inden vi gik til stranden for at bade. Og efter aftensmad og is kørte vi hjem igen – hvor både Frida og jeg faldt i søvn i bilen.

Søndag blev brugt på hygge og afslapning. Her var jeg også kreativ og lavede blandt andet et par seje klipklapper af sugerør. Jeg nåede også både at rydde lidt op og lege med Jolie, inden det var sengetid.

Næste dag efter skole ville jeg gerne hjem til Augusta – hvilket var helt ok. Jeg spiste dog hjemme sammen med mor, Frida og Marie-Louise, som Frida havde på besøg.

Onsdag var jeg så hjemme hos Selma A, hvor jeg også spiste aftensmad, inden mor kom for at hente mig igen.

Og i fredags var jeg så i centret efter skole – for at få lavet hul i ørerne. Her mødte vi i øvrigt Anna og Rie i butikken. Så Anne så på, mens jeg fik lavet hullerne. Og heldigvis gjorde det ikke specielt ondt.

Bagefter fik vi også købt en gave til Noomi, som jeg var til fødselsdag hos om lørdagen – hvilket var rigtig sjovt.

Og i søndags brugte jeg så hele formiddagen på at rydde op på mit værelse sammen med mor – og få smidt en masse ting ud.

Senere havde jeg lidt tid til at lege med Jolie, inden mormor og morfar kom – fordi de skulle passe os, mens mor og far var til koncert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *