Sikke en udvikling, der er sket de sidste par uger. I løbet af meget kort tid har jeg lært mit første ord (på en måde), taget mit første skridt (sådan da) og fået min første tand (i hvert fald på vej).
De sidste par uger er jeg begyndt at gå – dog stadig kun ved at holde fast i noget. Men det er faktisk også store skridt (i bogstaveligste forstand), for det er jo forholdsvis nyt, at jeg overhoved kan stå op.
Det er startet med, at jeg selv kunne stå og holde fast, hvis jeg f.eks. blev placeret ved et bord. Men nu kan jeg også tage nogle (ret kluntede) skridt, hvis jeg holder fast i mors eller fars hænder. Og i denne uge er jeg begyndt at gå med en gåvogn. Mor eller far skal dog stadig sørge for, at den ikke kører af sted med mig. For så får jeg ikke taget skridtene.
Jeg er også blevet bedre til at rejse mig op fra siddende stilling. Jeg kan stadig ikke helt selv klare det, men hvis mor eller far løfter en smule, mens jeg holder dem i hænderne, så går det fint.
Hvad jeg ikke har i benene, har jeg til gengæld i hænderne. Jeg er blevet ret god til at vinke, og ved hvornår jeg skal bruge det (først og fremmest når jeg skal sove). Og så er jeg super god til at kaste med ting – også min sut, når jeg ligger inde i sengen.
Det er efterhånden blevet en sjov leg, at når jeg bliver lagt, så vender jeg mig om på maven, kommer lidt op på knæene – og så smider jeg min sut på gulvet. Efter jeg har brokket mig lidt, kommer mor eller far ind og vender mig om og giver mig sutten – og så kan vi gentage legen.
Nogle gange gider jeg dog slet ikke sove i min egen seng. Så får jeg lov til at falde i søvn i sengen i soveværelset. Det har dog det problem i forbindelse med middagslur, at når jeg vågner igen, så kravler jeg helt ud til kanten. En dag, da far kom i på værelset, sad jeg endda nede på gulvet. Heldigvis havde der ligget en madras på gulvet, så jeg havde ikke slået mig.
Jeg kan også bruge hænderne til at tage fat om et glas med. Jeg har en meget agressiv stil, hvor jeg nærmest slynger glasset til munden og drikker det hele i en mundfuld. En gang imellem rammer jeg dog ikke munden, eller også tager jeg glasset væk, før det er tomt – og så bliver jeg godt nok våd på mit tøj.
Det går også bedre at spise med ske – specielt når det er lidt tyktflydende som f.eks. kartoffelmos. Alligevel (eller måske nærmere derfor) ligner der ofte en svinesti, der hvor jeg har siddet. Men så er det jo godt, at far eller mor kan tørre op efter mig.
En anden grund til at der ikke altid er lige pænt under mig er, at jeg er begyndt at smide den mad på gulvet, som jeg ikke kan lide. Og det er efterhånden meget forskelligt. Da jeg lige var begyndt at spise rigtig mad, spiste jeg stort set alt. Men nu er jeg mere selektiv (mor og far kalder det kræsen), og hvis jeg ikke kan lide maden, så skal de ikke prøve at give mig den.
I det hele taget er jeg efterhånden “en bestemt dame” (mor og far kalder mig en hidsigprop), som godt ved, hvad jeg vil og ikke vil. Og får jeg ikke min vilje, så bliver jeg rigtig sur. Der skal dog ikke mere end et par vindruer (min yndlingsspise lige nu sammen med appelsin) til, så lyser jeg op i et stort smil.
Det er længe siden, at jeg lærte at ryste på hovedet. Men nu har jeg også lært at nikke. I det hele taget er mit kropssprog blevet udvidet meget.
Først og fremmest kan jeg pege på ting, som jeg finder interessant. Det startede med, at jeg pegede med hele hånden, men nu har jeg fundet ud af, at mange skal bruge pegefingeren (det er åbenbart derfor, at den hedder sådan).
Første gang jeg gjorde det, blev far ret overraskede. Jeg sad og kiggede i et blad, og pludselig pegede jeg på en ugle. Far troede vist at det var en tilfældighed, men da jeg gjorde det igen lidt senere (det var en meget lille ugle i et stort blad), kunne han godt se, at det ikke var tilfældigt.
Siden er der kommet lyd på. Først var det “de” eller “da”, men nu siger jeg “a de”. Så med lidt god vilje kan man vel godt sige, at det er mit første ord. Der er vist ingen, som helt præcist ved, hvad det betyder – men jeg bruger det konsekvent, når jeg peger på noget (og kun der) – og det gør jeg ret tit i øjeblikket.
For det er sjovt at få at vide, hvad tingene hedder. Og nogle gange prøver jeg at efterligne ordene. Bl.a. lykkedes det mig i forgårs at sige noget, der mindede ret meget om “lampe”. Og da far lidt senere sagde “lampe”, kiggede jeg op på lampen. Så jeg kan også huske ordene.
Den sidste, større ting der er sket er, at min første tand er på vej. Den har ellers ladet vente på sig – og faktisk havde mor og far efterhånden gættet på, at jeg ville blive et år, før jeg fik tænder. Men nu er der lige præcis gået hul på tandkødet i dag, og en fortand i venstre side af undermunden er på vej.
Desværre har det hele ikke været super. Jeg har været ramt af lidt feber. Det startede forrige lørdag, og jeg var hjemme fra vuggestuen både mandag og tirsdag. Onsdag var jeg af sted, men var ret pylret. Og torsdag blev jeg ringet hjem fra vuggestuen ved middagstid med godt 39 i feber. Næste dag var jeg stadig syg.
Udover feberen har jeg også været ret forkølet, og jeg hoster stadig en del. Det har også betydet, at min nattesøvn ikke har været optimal, men heldigvis er det ikke så slemt mere. En del gange er jeg kommet ind til mor og far i løbet af natten – en enkelt gang var det endda allerede kl. 23.
Den dårlige nattesøvn kombineret med feberen gjorde da også, at da vi skiftede til sommertid, sov jeg helt til kl. 8.30 (hvilket jo godt nok kun var 7.30 for mig). Et par dage sov jeg da også lidt længere, men nu vågner jeg igen omkring kl. 6-6.30. Somme tider vækker Frida mig, og somme tider vækker jeg hende (med min gråd).
Om det er sygdommen eller et såkaldt tigerspring, ved jeg ikke – men jeg har været lidt pylret (og hysterisk) her på det sidste. Der har ikke skulle så meget til at slå mig ud. Og i går var den helt gal. Der havde jeg godt nok fået det forkerte ben ud af sengen, og intet var godt nok. Men efter en middagslur, så var alt fint igen.
De sidste par uger har jeg også været en del alene sammen med mor og far. For Frida har to gange været hos farmor. Først gang i forrige weekend og så igen fra i går til i dag. Begge gange er hun blevet afleveret igen af farmor, så det har også været hyggeligt at se hende.
Et par dage har jeg også været alene hjemme med far. Den ene gang var mor og Frida i deres gamle mødregruppe, og i søndags var mor og Frida en tur på flyvergrillen med Zandra og Olivia.
Zandra, Olivia, Shyam og Jolie var også på besøg i lørdags, mens far var i Svogerslev for at spille musik.
Og nu bliver vi så også snart godt kørende. For i går var mor, far og jeg på Christiania for at bestille en såkaldt “christianiacykel”. Det er en cykel med en stor kasse foran, hvor både Frida og jeg kan sidde. Og den er meget populær – nærmest alle har den her på Frederiksberg.
Og så er det jo snart min fødselsdag. Jeg var med mor og far i en legetøjsbutik i dag. Mon det var gaver til mig, som de købte? Det håber jeg.