Jeg har fundet ud af, at man kan bruge hænderne til en hel masse.
Først og fremmest så kan man vinke med dem, når man enten skal gå eller i seng. Det tog lidt tid at finde ud af, hvorfor mor og far viftede så underligt med deres hænder. Men det er åbenbart en måde at sige farvel på.
Så har jeg også fundet ud af, at jeg er sjovt at tage ting op og putte ting i kasser. Jeg kan sidde rigtig lang tid med en kasse Duplo Lego-klodser og bare tage dem allesammen op og putte dem ned igen.
Jeg kan også bruge min hænder til at spise med ske, selvom jeg ikke er så god til det endnu. Det største problem er, at jeg ofte vender den forkert – og der kan altså ikke være meget mad på håndtaget. Men det gør nu ikke så meget, for jeg synes det er meget sjovere bare at køre skeen rundt i maden eller i et glas vand. Så kan mor og far sørge for, at jeg får mad i munden.
Til gengæld vil jeg have skeen ved alle måltider. Ellers kan jeg blive meget sur. Og jeg har nu fundet ud af, at man bare kan pege (med hele hånden) på det, som man vil have – så får man det (som regel).
Den sidste, nye evne, som jeg har tilegnet er, at drikke af et glas selv. Det lykkedes første gang i søndags – og sidenhen har jeg ikke gjort det så meget. Men det ser vist også lidt faretruende ud, når jeg gør det, for jeg griber fast om kanten med den ene hånd og løfter glaset. Derefter tager jeg fat rundt om glasset med først den frie hånd, og derefter den anden. Så der er ikke meget, der skal gå galt med motorikken, før jeg taber det. Men selvom jeg spilder lidt, lykkes det som regel.
Jeg er også begyndt at pludre en hel del – også mere varieret. Jeg kan også godt lide at efterligne det, som andre siger til mig. Så faktisk er det lykkedes mig at sige flere ord – også selvom jeg ikke rigtig ved, hvad de betyder. Ordet “hej” har jeg dog (vist nok) brugt flere gange.
Min søvn er efterhånden også nogenlunde stabil. Jeg kommer i seng omkring kl. 18. I løbet af natten vågner jeg som regel et par gange og skal lige have sut – men ellers sover jeg fint. Så vågner jeg ofte omkring kl. 5 og kommer ind til mor og far, hvor jeg normalt sover videre. Derefter sover jeg til kl. 6, hvor jeg så er klar til at stå op.
Der er dog enkelte undtagelser. Tirsdag vågnede jeg kl. 4.40 og sov først igen en time senere – dog kun 20 minutter, for så var jeg klar til at stå op.
Nogle gange er det dog et problem at sove videre, for Frida kommer også tit ind i soveværelset, og så er det for spændende at sove. I morges var det dog Frida, som ville sove. Jeg lå og prikkede til hende, men hun sov bare videre. Også selvom klokken var mere end 6. Så til sidst gik far og jeg ind i stuen, mens mor og Frida sov videre i soveværelset.
Min middagslur er også blevet længere. Normalt sover jeg et par timer (eller tre) i vuggestuen fra omkring kl. 9.30. Til gengæld er det også min eneste middagslur. Enkelte gange falder jeg dog i søvn i klapvognen på vej hjem fra vuggestuen.
Det går også rigtig fint i vuggestuen. Jeg er efterhånden rigtig glad for at være der. Når jeg ser nogle af de voksne, som jeg kender, lyser jeg op i et stort smil. Og det er rigtig hyggeligt, at alle de store børn siger “hej Vilde”. Når jeg er med for at aflevere Frida først, får jeg også en masse opmærksomhed fra børnehavebørnene.
I går kom jeg endda lidt tidligere og blev derfor afleveret på en anden stue. Men det gjorde ikke noget, for Lars fra min stue var der. Så der kommer ikke så meget som et lille klynk fra mig, når jeg bliver afleveret.
Faktisk mener de vist, at jeg er ret charmerende. I hvert fald er det lykkedes mig at charmere mig til en ekstra fiskefrikadelle. Det er en god evne at have – specielt når man er så glad for mad, som jeg er.
Jeg har også allerede fået en legekammerat i vuggestuen – Valdemar, som er næsten samme alder som mig. Vi synes, det er rigtig sjovt at sidde og kigge på os selv (og hinanden) i et stort spejl på stuen.
Under indkøringen var det mor, som både hentede og bragte. Men fra i torsdags er far begyndt at aflevere. Så kører Frida på løbecykel, mens jeg sidder i klapvognen. Normalt afleverer vi så Frida først, og derefter bliver jeg afleveret.
I sidste uge bøvlede jeg lidt med tynd mave. Og en enkelt nat kastede jeg også pludselig op. Om der er nogen sammenhæng, ved jeg ikke. Måske har jeg bare fået en nullepote i gal hals. I hvert fald har jeg ikke følt mig sløj.
Det var Frida til gengæld i mandags, så hun blev ringet hjem fra børnehaven med feber. Heldigvis var jeg vågen, så jeg kunne tage med hjem med det samme. Næste dag blev jeg hjemme sammen med mor og Frida, hvor vi hyggede. Om eftermiddagen var vi en tur i Frederiksberg Centret. Onsdag var vi begge tilbage i vuggestuen/børnehaven.
Så har vi også været til flere fødselsdage. I forrige weekend var det hos farmor, hvor også Lis, Tage og Anne var på besøg – og de syntes vist, at jeg var ret charmerende. Efter maden var mor, Frida og jeg på en legeplads, og jeg fik mig en lur i min klapvogn.
I lørdags var vi så til fødselsdag hos Henrik og Janne – hvor mormor og morfar også var der. Der gik dog lidt tid, inden jeg fik sagt tillykke – for jeg faldt i søvn i bilen på vejen, og så fik jeg lov til at sove færdig i min autostol (med en babyalarm på), inden jeg kom ind. Men så var jeg til gengæld også glad og i topform.
De havde i øvrigt lavet 14 forskellige kager – men det eneste, som jeg måtte få, var en bolle.
Søndag var Anni og Mathilde på besøg. Far var i Svogerslev for at spille musik, så jeg var alene med dem sammen med Frida og mor. Mathilde og Frida legede hjemme, og senere var vi også på en legeplads.
Forrige fredag var jeg med mor og Frida hos Elinor og hendes mor. Elinor og Frida skulle lege sammen, og Elinors mor og mor har været i mødregruppe sammen, så de kender allesammen hinanden rigtig godt.
Nu er foråret efterhånden også på vej. Så flere gange, når vi er kommet hjem fra vuggestue, er vi gået en tur i gården. Her har vi gynget, og Frida har tegnet med kridt på jorden. Ofte er Olivia, Jolie, Zandra og Shyam også kommet hjem samtidig, så det har været meget hyggeligt.
Og så har jeg fundet ud af, at det ikke er en god idé at være i bad med Frida – i hvert fald ikke i vores lille badekar. Da vi prøvede det, ville vi begge to lege med de samme ting. Så det endte med skrig og skrål. For fremtiden tager jeg bad selv.