Så er jeg blevet et halvt år. Hold op hvor tiden dog går. Det føles ikke som længe siden at jeg var en lillebitte baby, og nu kan jeg allerede en del og har oplevet en masse.
F.eks. har jeg været på min først udlandstur til Kreta. Forrig lørdag blev jeg vækket allede kl. 4, for vi skulle af sted med taxa kl. 4.30. Så selvom jeg vågned tidligt om morgenen, så var jeg godt nok ikke vågen der.
Selve turen gik fint. I lufthavnen blev jeg båret i bæresele af mor, og i flyveren faldt jeg i søvn i mors arme. Faktisk sov jeg allerede inden vi var lettet. Så lidt fordel har der da været af, at jeg som helt lille vænnede mig til kun at kunne sove, når jeg blev vugget i armene på mor eller far.
Heldigvis var der heller ingen problemer med ørerne. Det eneste var de sædvanlige maveproblemer, der drillede lidt. Det er dog blevet meget bedre, efter jeg fast får laktulose.
Så ingen gråd eller brok. Mor og far synes vist, at jeg er verdens nemmeste baby.
Dagene gik i det store hele på samme måde. Efter jeg (eller Frida) havde vækket mor og far, spiste vi morgenmad. Derefter var Frida, mor og far på legeplads eller i poolen (som vist var meget kold). Imens lå jeg i min klapvogn, som vi havde med i stedet for barnevognen. Det var nu ikke noget problem, for jeg havde ingen problemer med at sove der. Og det var også rart at kunne sidde lidt op og kigge, når jeg ikke var træt.
Så skulle Frida sove til middag, og om eftermiddagen var hun i Bamseklub de fleste dage. Efter Bamseklub, var Frida, mor og far igen enten på legeplads eller i poolen. Inden aftensmaden gik vi ofte en tur – for så kunne jeg også falde i søvn.
Efter aftensmaden (hvor jeg sov i min klapvogn), gik vi som regel tilbage til vores værelse, hvor jeg oftest bare sov videre. En enkelt aften var vi dog til bamseshow – men det så jeg ikke meget af, for igen sov jeg bare. Når jeg først sover, så generer larmen mig ikke. Til gengæld sove jeg ikke så lange lure – og der var heller ikke helt så meget rytme på som hjemme.
Flyveturen hjem var heller ikke noget problem – stadig ingen problemer med ørerne. På turen hjem lærte jeg i øvrigt at suge med sugerør. Det skal dog være juice, for vand smager ikke af noget, og så kan jeg ikke finde ud af teknikken – væsken skal smage af noget. Men er der lidt juice i sugerøret, så suger jeg godt til.
Om søndagen var vi ude en tur i det gode vejr (denne gang tilbage i barnevognen). Selvom det var 2. oktober, var det dejlig varmt. Faktisk havde det været en sommerdag (dvs. over 25 grader) flere steder i Danmark – selvom det jo var oktober.
I torsdags var jeg på cafe med mor og de andre fra mødregruppen. Her spiste de brunch og fik undervisning i førstehjælp til helt små børn. Så nu ved mor, hvad hun skal gøre, hvis jeg bliver syg.
Fredag var Zandra på besøg med hendes nyfødte baby, som skal hedde Ella. Hun var godt nok lille. Tænk sig, at jeg har været lige så lille en gang.
I weekend var vi mor, Frida og jeg hos mormor og morfar, mens far havde øveweekend med orkestret. Det gik rigtig fint, selvom jeg lige skulle vænne mig til, at jeg var et fremmed sted. Søndag kom Henrik, Janne, Linus og Filippa forbi, og om eftermiddagen kørte mormor og morfar os hjem igen til far.
Den senest tid har jeg også lært en hel masse. Den vigtigste opdagelse for mig er nok, at jeg kan lave spruttelyde med munden, så spyttet står ud til alle sider. Jeg opdagede det på Kreta, og pludselig var det nemt for mor og far at høre, når jeg var vågen. For når der kom spruttelyde inde fra klapvognen, var det tid til at tage mig op. Problemet er bare, at jeg skal have savlesmæk på, for ellers bliver min body helt våd. Og så er det heller ikke nemt at holde sutten i munden, mens man sprutter. Så faktisk er jeg holdt op igen med det – så sjovt var det jo heller ikke.
I stedet for spruttelydene er jeg begyndt at sige høje hylelyde. Så hvis jeg er utilfreds med noget (eller f.eks. er træt), så kommer jeg med en kraftig hylelyd i stedet for at græde. Det er meget mere effektivt.
Selvom jeg har lært at vende mig fra ryg til mave, så er det ikke noget, jeg bruger så meget. Faktisk skal jeg lokkes en del. På Kreta brugte mor og far en del tid på at placere en bamse strategisk, så jeg skulle vende mig for at kunne nå den. Og da jeg kunne se, hvor meget umage de gjorde sig, besluttede jeg mig til sidst for at vende mig – bare for at glæde dem.
Til gengæld har jeg lært at snurre rundt om mig selv, hvis jeg ligger på et forholdsvis glat underlag (som f.eks. spisestuebordet). Så kan jeg lynhurtigt snurre 180 grader rundt, så jeg kan kigge i en anden retning.
Mine motoriske færdigheder bliver også hele tiden bedre. Nu bruger jeg meget tid på at vende og dreje ting for at studere dem nærmere. Og jeg flytter også uden problemer ting fra den ene hånd til den anden. Jeg er også blevet bedre til at samle ting op, selvom de ikke lige ligger helt perfekt til at få fat i.
En leg, som jeg også synes godt om, er “tittebøh”. Den kan virkelig få mig til at skraldgrine. Ellers er det jo stadig Frida, som jeg synes er sjovest. Hun skal bare komme hen til mig, så griner jeg allerede. Og hvis hun så griner tilbage, så griner jeg endnu mere.
Efter jeg er fyldt et halvt år, er jeg også begyndt at spise mere fast føde. I et stykke tid har jeg jo siddet ved bordet og gnasket i et stykke agurk eller brød, mens mor, far og Frida spiste. Det kunne jeg rigtig godt lide, og jeg blev meget sur, hvis jeg tabte det på gulvet eller ikke kunne nå det på bordet.
Men nu er der også kommet mere “rigtig” mad i min mos. F.eks. har jeg fået små stykker laks og fetastykker i. Det kan godt lide, selvom det igen giver lidt udfordringer for min mave.
Min søvn går også bedre og bedre. Mine lure om dagen er godt nok blevet noget kortere og lidt mere ustabile. Til gengæld er det lykkedes flere nætter at give mig min sut i stedet for at blive ammet ved 2-3 tiden. Og i fredags sov jeg seks timer i træk uden at vågne fra klokken 23 til 5. Det er dog ikke helt stabilt endnu – men mon ikke det snart bliver det.