Den sidste uges tid har budt på mange humørsvingninger. Den ene dag har jeg været glad og rolig – for så den efterfølgende dag at være meget urolig og ked af det.
Værst var det torsdag og fredag i sidste uge, hvor jeg var helt ved siden af mig selv. Faktisk overvejede mor, om der var noget galt med mig – og hun kunne ikke spørge far, for hun var alene med mig hos mormor og morfar, mens far var på Roskilde Festival. I det mindste kunne mormor og morfar så tage sig af Frida, så det ikke gik for meget ud over hende.
Lørdag var det så, som om intet var sket. Jeg sov en god, lang lur og var i rigtig godt humør. Hvis man læser i den berømte bog “80 vidunderlige uger”, så kan man se, at omkring 12 uger, der har man et såkaldt “tigerspring” – og sjovt nok blev jeg 12 uger i fredags. Så der kan sagtens være en sammenhæng der.
Ud over det så kan det også have været maven, som har drillet mig. Jeg har jo været til kranio sakral terapi – og det har nok også hjulpet lidt. Det gør ikke helt så ondt i maven mere, men helt ovre er problemerne ikke. Forhåbentlig hjælper det, når jeg nu er ved at være tre måneder.
Vi kom alle fire op til mormor og morfar i torsdags. Efter lidt tid tog far videre mod Roskilde Festivalen. Borset fra mit humør, så har det været hyggeligt at være deroppe. Jeg har jo bl.a. kunne sove udenfor i barnevogn (selvom ikke engang det hjalp på min søvn).
Søndag kørte mormor og morfar os så hjem igen – og da vi kom hjem, var far der pludselig igen. Det var godt nok lidt mærkeligt, for nu havde jeg kigget efter ham i tre døgn, uden at se ham – og så var han der pludselig. Og så viste jeg mig fra min bedste side, så mor næsten glemte, hvor slemt det havde været få dage før.
Og der er ingen tvivl om, at når jeg er glad, så viser jeg det. Så snart mor eller far smiler det mindste til mig, så får de et kæmpe smil tilbage. Det synes de vist er rigtig rart.
I det hele taget har jeg været en del alene sammen med mor. Sidste lørdag til søndag blev Frida passet hos farmor, for far skulle ud på festivalpladsen for at slå telt op. Og om tirsdagen var jeg alene med mor og Anja i Landbohøjskolens Have, mens far passede Frida derhjemme.
Jeg har også været med til sommerfest i Fridas børnehave. Men det var nu ikke noget, der gjorde det helt store indtryk på mig. Faktisk sov jeg fra det hele i et hjørne af legepladsen i min barnevogn. Så jeg fik ikke hørt Frida optræde med “Jeg er en lille undulat”.
Min søvn er heller ikke specielt stabil. Nogle nætter sover jeg rigtig godt, og andre vågner jeg mange gange. F.eks. har jeg været vågen fra 4.30 til 5.50 – hvorefter Frida er stået op ti minutter senere. Det er lidt hårdt for mor og far – men forhåbentlig bliver det snart bedre.
Det samme er i øvrigt også tilfældet med mine middagslure. Nogle dage (som f.eks. i går) sover jeg lange lure af tre timer (mens vi var på stranden) – andre gange sover jeg 20 minutter, hvorefter jeg vågner op igen.
Jeg har i øvrigt også fundet ud af, at hvis man kigger på et spejl og smiler, så er der en baby på den anden side, der smiler igen. Det er rigtig sjovt og noget, som jeg kan bruge meget tid på.