Jeg er blevet forkølet. Faktisk har det været undervejs i et stykke tid – og sandsynligvis har jeg fået det fra Frida, for hun har også lige haft en ordentlig tur.
Den sidste uges tid har jeg haft snot i næsen, der specielt har givet sig til udtryk ved en let “snorken”, når jeg skulle sove. Men i forgårs gik det så over i en smule feber (38-komma-et-eller-andet). Der var jeg med mor i mødregruppe, men jeg sov stort set fra det hele. Faktisk sov jeg næsten hele dagen. Der var da heller ikke mange smil at hente for mor og far, for jeg var ret mat. Allerede i går var feberen dog væk, og det går også bedre med forkølelsen.
Min mave er stadig heller ikke lidt god. Jeg har været til kranio sakral terapi to gange hos Eja på Østerbro, som også er uddannet indenfor zoneterapi og fysioterapi.
Mor og far er lidt uenige om, hvorvidt det har hjulpet (far mener, at det har hjulpet). Under alle omstændigheder har vi vist alle tre lidt mere fidus til Eja end den første zoneterapeut, som vi var hos. Hende her er dygtig og forklarer en hel masse. Vi har da også fået hende anbefalet af Lars, som er en af fars bekendte fra orkestret.
Konklusionen er nok, at jeg ikke har ondt i maven så tit som før – men når jeg har det, så er det stadig meget slemt. Den største effekt har også været lige efter, hvor jeg har sovet det meste af dagen – mens det efter en lille uges tid er blevet værre igen. Men om ikke andet, så nærmer jeg mig jo snart de tre måneder, hvor det skulle blive bedre.
Den sidste uges tid er jeg også blevet opmærksom på mine hænder. Men det er ikke helt nemt at fokusere på dem. Og slet ikke at kontrolere dem. Jeg har dog fundet ud af, hvordan man sutter på dem – og jeg griber også fat i flere ting (bl.a. tøjet når jeg sidder hos mor eller far). Det er dog stadig meget ukontroleret.
Så har jeg også fået en skråstol, som jeg hygger mig med at sidde i, når resten af familien spiser. Faktisk kan jeg sidde der næsten hele måltidet uden at blive ked af det. Det passer vist også mor og far meget godt, så de ikke skal prøve at balancere med maden på gaflen, mens de holder mig.
Min søvn er lidt op og ned (også afhængig af min “mavefornemmelse”). Den først tid af mit liv sov jeg det meste af natten, men nu kan der godt være perioder, hvor jeg er meget vågen. Jeg græder som regel ikke, men ligger bare og grynter. Så som regel kommer jeg op og bliver vugget lidt.
Det største problem er tidligt om morgenen, for der kan jeg godt blive ked af det, hvis jeg ikke kan sove – og så ved mor ikke, hvor hun skal tage mig hen. For bliver vi i soveværelset, så kan far ikke sove – og går vi ind i stuen, risikerer vi at vække Frida. Og hun står jo ellers tidligt nok op i forvejen.
Om dagen sover jeg som regel udmærket. Længden på søvnen varierer dog meget. Nogle dage kan jeg tage nogle meget lange lure – mens jeg andre gange kun sover i kort tid.
Aftenen er lige så varieret. Nogle gange sover jeg hele aftenen fra omkring kl. 19-20 (efter Frida er lagt i seng). Andre gange kan jeg slet ikke falde til ro og sover først efter kl. 23 (når det er blevet mørkt). Det virker lidt som om, at vis jeg ikke falder i søvn “i tide”, så kan jeg slet ikke finde ro.
Jeg har også været en tur hos mormor og morfar sammen med mor og Frida. Far skulle til 40 års fødselsdag, så for at mor ikke skulle klare det hele selv, tog vi en tur til Dronningmølle. Far kørte med derop, og så tog han selv hjem. To dage efter kørte mormor og morfar os så hjem. Da vi kom hjem, var far der – så han fik et kæmpe smil.
Vi har også haft en del besøg. I lørdags var Jens, Helen og Lasse på besøg. Og søndag var Henrik, Fillippa og Linus hos os. Endelig var farmor på besøg i går. Og rent faktisk har jeg faktisk været vågen unden alle besøgene. Jeg har jo ellers haft en tendens til at sove, når vi har haft gæster.