Så er julemåneden endelig startet – selvom vi har faktisk allerede har været i gang i et par uger. Og så har jeg også været til globryllup ved Frederiksberg Rådhus.
Onsdag for tre uger siden var jeg til FDF med Jolie – som er startet rigtig. Her gik vi selv – og blev hentet af far. Til FDF lavede vi lysestager af glas med blade på.
Torsdag var jeg til guitar – efterfulgt af SFO næsten til de lukkede. Og fredag stod den så på fredagshygge.
Om lørdag var det så, at jeg var til globryllup. For her skulle Rie og Peter nemlig giftes på Frederiksberg Rådhus – noget som de ikke havde snakket så meget om.
Så vi fire overraskede dem sammen med Stine og Klaus. Bagefter fulgtes vi tilbage til vores lejlighed med Anna og Rosa, mens mor og far drak en øl med Stine og Klaus. Resten af dagen stod på oprydning og afslapning.
Søndag var jeg på skolen og løb på rulleskøjter med Selma S. Og bagefter tog jeg med hjem til hende. Og mandag var jeg hjemme hos Selma A efter skole.
Om onsdagen var jeg igen længe i SFO. Så jeg havde ikke meget tid, før Jolie og jeg skulle af sted til FDF – hvor vi lavede juledekorationer. Og da vi skulle hjem, blev vi hentet af mor.
Næste dag var guitar aflyst. Og fredag hyggede jeg samme med mor og Frida, mens far var oppe hos Shyam for at hygge sammen med Peter og Casper. Her så vi Askepot og spiste slik.
Lørdag legede jeg sammen med Anna hos hende. Og senere så vi Askepot færdig, inden dagen sluttede med Den store bagedyst.
Næste dag startede jeg med at lave matematik og rydde op, inden vi tog fat på julen – ved at klippe-klistre julepynt.
Mandag i sidste uge kom mormor og morfar så ind for at passe os. For her skulle mor og far ud at spise og høre foredrag.
Og onsdag var jeg til læge sammen med Frida – som skulle have en vaccination. Hos lægen skulle jeg have tjekket mine fingre- og tånegle, fordi der var en mærkelig sygdom på dem. Men lægen kunne ikke rigtig finde ud af, hvad det var. Så jeg fik en henvisning til en hudlæge.
Om aftenen var jeg så igen til FDF sammen med Jolie – hvor den stod på masser af julehygge, inden mor hentede os.
Torsdag var jeg til guitar – hvor jeg havde fået øvet mig så godt på tingene, at jeg kunne spille hele ” What Shall We Do With The Drunken Sailor”.
Næste dag havde vi så den sædvanlige fredagshygge. Og lørdag tog vi alle fire en tur i skoven for at samle grene og mos til juledekorationer – og købe grangrene. Det var rigtig koldt. Men heldigvis havde vi varm suppe med til at varme os på. Om aftenen fik vi bøf bernaisse til aftensmad. Og bagefter så vi finalen i Den store bagedyst.
Søndag var det så første søndag i advent. Og om natten var Nisse Fie flyttet ind med sin dør – og havde givet os noget lav-selv julepynt i adventsgave.
Her gik vi så også i gang med at julepynte. Først blev der lavet nisselandskab i vindueskarmen. Og bagefter lavede vi juledekorationer af de ting, som vi havde med hjem fra skoven.
Far serverede også æbleskiver og gløgg. Og om aftenen havde mor lavet flæskesteg. Så nu var julen rigtig i gang (selvom det ikke var blevet december endnu).
Om mandagen fortsatte julehyggen i skolen. Her spiste vi vores egen, medbragte morgenmad (på grund af corona), inden vi gik i gang med klippe-klistre og pakkeleg. Og om aftenen hjalp Frida og jeg mor med at lave aftensmad.
I tirsdags var det så endelig første december – og derfor også rigtig jul. Her startede dagen med at åbne slikkalender, pakkekalender, skrabekalender og tv-julekalender – udover at mor og far skulle åbne de to kalendere, som Frida og jeg havde lavet.
Og om aftenen så vi DR’s julekalender – noget som vi havde glædet os særligt meget til i år, fordi Arthurs og Ellinors mor har været med til at skrive den. Og heldigvis virkede den rigtig god.
I forgårs var der så juleafslutning til FDF – hvor vi spillede banko i små grupper pga. corona. Så her blev tallene råbt op på en skærm via Facebook.
I går var jeg endnu engang til guitar. Og nu er det heldigvis snart weekend – hvor vi helt sikkert skal julehygge endnu mere.
