Hold op hvor har jeg set mange moskeer og templer den seneste tid. Først i Laos og Cambodia. Og sidenhen i Bangladesh, Bhutan og nu i Nepal. Og så har jeg i øvrigt også rundet 50 lande.
Torsdag for to uger siden var vi stadig i Dhaka i Bangladesh. Og her skulle vi på tur i byen efter morgenmaden – med den samme guide, som vi havde været på tur med tidligere.
Første stop på turen var parlamentet. Og bagefter kørte vi til et hindu-tempel, hvor der var en festival i gang. Her smurte man hinanden ind i forskelligt, farvet pulver. Det havde jeg dog ikke lyst til og slap derfor også – mens mor, far og Frida fik masser af farve i ansigtet.
Bagefter kørte vi videre til først en moske og derefter et fort. Fra fortet tog vi en rickshaw (cykeltaxa) igennem den hektiske trafik i byen – hvor jeg sad sammen med far. Det var faktisk ret rart ikke at skulle gå.
Første stop var endnu en moske – og derefter videre til en kirke. Da vi kørte videre fra kirken, kom der på et tidspunkt så meget trafik, at vi besluttede os for at gå videre.
Her gik turen blandt andet igennem en hindu-gade, hvor festivalen også blev fejret. Og selvom jeg sagde nej, fik jeg alligevel lidt farve på mig. Dog ikke nær så meget som mor, far og Frida. Men det var en ret voldsom oplevelse med alle de mennesker, som kastede med farvet pulver.
Heldigvis kunne det vaskes af på den frokostrestaurant, hvor vi skulle spise. Og bagefter gik vi ned til floden, hvor vi sejlede en tur – denne gang med mor og guiden.
På vejen tilbage til vores minibus gik vi igennem et frugtmarked, hvor der også var meget trafik og mange mennesker. Og derfor skulle man hele tiden være opmærksom og holde øje med alle køretøjerne.
Sidste stop på turen var et andet marked, der faktisk bestod af en masse butikker – og helt uden trafik. Så det var rart.
Tilbage på hotellet fik jeg et bad, hvor farven og støvet blev skyllet af. Bagefter læste jeg lidt, inden det var sovetid.
Næste morgen blev jeg så vækket klokken 6. Og klokken 6.30 kørte vi mod lufthavnen gennem Dhaka – hvor der for en gang skyld ikke var så meget trafik. Vi var derfor hurtigt fremme – og fik også hurtigt klaret både check ind og paskontrollen.
Bagefter var der endda tid til lidt morgenmad på en restaurant i lufthavnen, inden vi skulle igennem et sikkerhedstjek for at komme til gaten.
Flyveturen til Bhutan tog en times tid. Og da vi landede i Paro, kunne vi straks mærke, at Bhutan ville blive meget anderledes end Bangladesh.
For det første var luften kølig og klar – til forskel for Bangladeshs forurenede og varme luft. Og samtidig var her meget mere roligt.
Vi fik hurtigt vores visum og bagage – og så kunne vi mødes med vores guide og komme over til den gode minibus, som vi skulle køre med de næste dage. Og derefter startede vores guidede tur så.
Første stop var en gammelt fort oppe i bjergene. På vejen kunne vi også konstatere, at der (igen til forskel fra Bangladesh) ikke var særligt meget trafik.
Udsigten fra fortet var rigtig flot – og det samme var selve fortet. Bagefter gik vi nedad og over en gammel træbro.
Frokosten blev spist på en restaurant med buffet – hvor maden slet ikke var stærk. Det var lige noget for Frida og jeg, mens mor og far vist syntes, at den smagte lidt kedeligt.
Da vi havde spist, kørte vi videre mod hovedstaden Thimphu, hvor vi skulle overnatte. På vejen stoppede vi for at nyde udsigten ved en bro. Og vi fik også vekslet nogle penge, inden vi kom frem til hotellet om eftermiddagen.
Herefter var der ikke mere på programmet. Så der var tid til at slappe lidt af – hvilket var rigtig dejligt. Aftensmaden blev spist på hotellet, hvor der igen var buffet. Og så var det sovetid.
Næste dag efter morgenmaden skulle vi så på en lang byrundtur i Thimphu. Det første sted kunne vi dog gå til – nemlig et tempel lige over for hotellet.
Derefter kørte vi til et museum, hvor man kunne se, hvordan de byggede huse i gamle dage af mudder og strå. Her prøvede vi også at skyde med bue og pil – hvilket bestemt ikke var nemt.
Inden frokost var vi også lige forbi en meget kedelig zoologisk have. Og så var det tid til at spise endnu en frokost uden chili.
Til dessert fik vi en kage. Og det var ret godt. For så kunne jeg fejre mit land nummer 50 med den. Mor og far har dog lovet, at vi vil fejre mig noget bedre, når vi kommer til et land med flere lækkerier.
Da vi havde spist, kørte vi op til en 50 meter høj Buddha-statue på et bjerg. Og derefter gik turen videre til først en papirfabrik og derefter endnu et fort.
Vi var også på et marked, hvor vi købte popcorn og ærter med hjem, inden turen gik mod hotellet. På vejen var vi forbi et stadion, hvor der var en bueskydningskonkurrence i gang. Og de var noget bedre end os. Men bueskydning er også Bhutans nationalsport.
På hotellet kunne vi slappe lidt af, inden vi blev hentet igen. For dagen var nemlig ikke slut. Om aftenen skulle vi spise aftensmad på en restaurant sammen med ejeren af det turbureau, som vi havde booket vores Bhutan-tur igennem.
Her sad vi på gulvet og fik både almindelig te og te med smør, inden maden blev serveret. Desværre var en del af den fyldt med chili – hvilket passede mor og far godt. Men i det mindste var der både ris og flødekartofler.
Til sidst fik vi alle fire en gave hver af ejeren. Og i det hele taget var det en hyggelig aften, selvom jeg ikke forstod så meget af, hvad der skete. Mor og far roste os da også begge to for at have opført os så pænt – helt uden ballade.
Efter at have sagt pænt farvel til ejeren af turbureaet, kørte vi tilbage til hotellet, hvor de var sovetid – efter en lang dag.
Næste morgen skulle vi så igen videre. Så efter pakning og morgenmad kørte vi af sted sammen med vores guide og chauffør.
På vejen stoppede vi på et bjergpas i 3.120 meters højde – hvor der var 108 stupaer. Her var ret koldt. Men heldigvis kunne vi få lidt te, inden vi kørte videre. I det hele taget drak vi rigtig meget te i Bhutan.
Efter en tur ned ad en masse snoede veje, nåede vi dalen, hvor vi skulle overnatte senere. Her spiste vi frokost, inden vi gik til et tempel, hvor man kunne blive velsignet – og derved hjulpet med at få børn.
Bagefter kørte vi videre til et fort, hvor der var rigtig mange turister. Og til sidst skulle vi gå over en lang hængebro – hvilket var ret sjovt.
Så var dagen endelig slut. Og vi kunne køre til det hotel, hvor vi skulle sove. Her havde vi tid til at tegne lidt inden aftensmaden. Og så var det sovetid.
Næste morgen skulle vi så ud på endnu en lang køretur ad snoede veje. Her gjorde vi også stop ved at højt bjergpas, inden vi igen kørte nedad ad en bumpet grusvej.
Frokosten blev spist i nærheden af et munkekloster, som vi var inde i bagefter. Derefter gik vi en lang tur ned igennem en skov til dalen. Og heldigvis var det slet ikke hårdt. For det første gik vi nedad hele tiden. Og for det andet var det dejligt køligt.
I dalen kørte vi til et center med traner – hvor der var én trane. Den var sat i bur, fordi den havde fået beskadiget vingen – og derfor ikke kunne klare sig selv. Det sjoveste var dog, at man kunne kigge i nogle kikkerter, hvor man kunne komme rigtig tæt på de ting, der var meget langt væk.
Om natten skulle vi overnatte hos en lokal mand i hans hus – hvilket var ret primitivt. Det samme var det bad, som vi alle fire skulle prøve.
Her blev vandet nemlig varmet op med sten, der havde været på bålet. Heldigvis var de dog adskilt af en trævæg fra det vand, som vi skulle ned i.
Det var dog lidt komisk, da vi var færdige. For guiden havde komme til at låse døren til skuret udefra – så vi ikke kunne komme ud. Til sidst kom chaufføren dog forbi, og vi kunne få døren op.
Efter badet fik vi lidt te i køkkenet, inden vi kunne ligge med vores iPads på vores værelse. Og efter aftensmaden var jeg meget træt – og sov derefter med det samme.
Der var kun tynde vægge i huset – og luften var kold. Heldigvis fik vi tre tykke tæpper hver. Så vi sov rigtig fint om natten, selvom der var meget koldt i værelset. Jeg vågnede dog alligevel meget tidligt næste morgen.
Da vi havde spist morgenmad, startede en meget lang tur helt tilbage til Paro, hvor vi var landet nogle dage tidligere – ad den samme vej med de samme, snoede sving.
På vejen op imod det andet bjergpas begyndte det at regne – der lidt senere blev til slud. Og da videde nåede op til passet, sneede det.
Mens vi drak te, blev sneen bare kraftigere og kraftigere. Så vores tøj blev fyldt med sne på en korte tur fra caféen og til bilen. Det var ikke ligefrem en oplevelse, som vi havde regnet med at få på denne rejse.
Heldigvis blev vejret stille og roligt bedre, mens vi kørte nedad igen. Og da vi nåede Thimphu, hvor vi skulle spise frokost, var regnen stoppet.
Fra Thimphu kørte vi videre til Paro, hvor vi kunne checke ind på vores hotel. Resten af dagen blev brugt på at skrive postkort – og slappe lidt af. Og så var det tid til aftensmad, inden vi skulle sove.
I onsdags havde vi så sidste dag i Bhutan – hvor vi skulle til et tempel på et højt bjerg. Så efter morgenmaden blev vi hentet og kørte mod Tiger’s Nest lidt uden for byen.
Her blev vi sat af på en parkeringsplads – og så gik turen ellers opad. Og det var en hård tur, for det gik stejlt opad ad en grussti. Alligevel førte jeg an hele den første del.
På vejen holdt vi kun nogle få pauser – for vil ville gerne op før alle de andre turister. Og guiden var vist også ret imponeret over, hvad vi kunne holde til.
Efter at have gået opad i lang tid, nåede vi endelig det første udsigtssted, hvor vi var i samme højde som templet. Vi var dog ikke i mål. For mellem os og templet lå der en masse trapper.
Først skulle vi nedad ad en masse trin. Og derefter skulle vi opad igen. Men endelig var vi fremme ved templet – og heldigvis før mange af de andre turister. For turen, der tager mange turister op til 4-5 timer, havde kun taget os omkring 2 – hvilket guiden igen roste os for.
Inde i templet blev vi vist lidt rundt – hvilket var ret koldt. For man måtte ikke have sko på. Og stengulvet var virkelig koldt.
Efter at have hygget os lidt med nogle hunde udenfor, gik turen igen nedad. Først ad ned og op ad de samme trapper. Og derefter ned ad den stejle sti.
På halvvejen stoppede vi ved en café for at spise frokost. Her mødte vi også nogle danskere – for første gang siden Cambodia.
Det viste sig, at de havde set billeder af os i Bangladesh – fordi de havde været på samme turbåd lige efter os. Og så var de i øvrigt også medlem af De Berejstes Klub. Så far fortalte dem, at jeg lige havde rundet 50 lande – hvilket de var meget imponerede over.
Da vi også havde spist frokost, gik vi det sidste stykke nedad – igen ad en stejl sti. På et tidspunkt faldt jeg da også i det løse jord. Men heldigvis slog jeg mig ikke. Og faktisk blev jeg mere og mere modig, så jeg til sidst turde løbe ned ad et godt stykke.
Efter en lang og hård tur nåede vi endelig parkeringspladsen igen. Herfra kørte vi ind til Paro, hvor vi gik lidt rundt – og også fik en kage.
Så var det endelig tilbage på hotellet, hvor vi kunne slappe lidt af inden aftensmaden. Og så var det ellers igen sovetid efter en hård dag.
I torsdags blev jeg vækket af far (som jeg sov på værelse med) allerede klokken 5.20. Og klokken 6 kørte vi mod lufthavnen – hvilket heldigvis var en kort tur.
Ved lufthavnen sagde vi farvel til vores guide og chauffør – der begge havde været rigtig søde. Og så fik vi checket ind og kom igennem pas- og sikkerhedskontrollen.
Fra Paro fløj vi videre til Nepal. På vejen havde vi udsigt til Himalaya, inden vi en times tid senere landede i Katmandu – hvor vi skulle have det sædvanlige visum.
I lufthavnen blev vi hentet af det næste hotel. Og efter halvanden times kørsel igennem Katmandu og op i bjergene, nåede vi frem til vores hotel. Her havde vi to værelser med en dør imellem – så mor og far kunne få lov til at sove sammen i stedet for at skulle sove en hver af os.
Fra hotellet var der en flot udsigt til Himalaya. Desværre var det den eneste dag. For de næste dage var det skyet.
Til frokost fik vi en god burger – hvilket var dejligt efter alt den lokale Bhutan-mad. Og bagefter handlede vi nogle småting i byen.
Om eftermiddagen så vi X-Factor og spiste lækkerier. Og så havde vi tid til at slappe lidt af, inden det var sovetid.
Næste dag efter morgenmaden lavede vi skolearbejde – noget vi ikke rigtig havde fået gjort i Bhutan, da vi var på tur hele dagen.
I det hele taget var det rart at kunne slappe lidt af og hygge os – uden hele tiden at skulle se noget. Frida og jeg var også i hotellets indendørs pool, inden dagen sluttede med hygge på altanen. Og så var det tid til god aftensmad og derefter søvn.
I lørdags skulle der dog ske lidt. Så efter morgenmaden var vi ude på en fem kilometer lang gåtur. Den var dog lidt kedelig. Så det var rart at komme tilbage til vores by, hvor vi fik lidt at drikke, inden vi gik tilbage på hotellet for at spise frokost.
Bagefter lavede vi igen lidt skolearbejde. Og om aftenen så vi først X-Factor, og derefter hyggede vi igen på altanen, inden vi skulle sove.
Næste dag skulle vi så videre – tilbage til Katmandu. Så efter at have spist morgenmad og pakket, blev vi hentet og kørt ned ad bjerget igen – i en meget lille bil. Og igen gik turen ad snoede og dårlige vejen.
Inde i Katmandu var der meget trafik – og vi holdt derfor helt stille flere gange. Men endelig efter to timer var vi fremme ved vores hotel – hvor vi fik et værelse med to rum.
Lidt efter gik vi over til et pizzeria lige i nærheden – hvor vi fik en rigtig god pizza. Bagefter var vi ude for at kigge lidt på byen. Her fandt vi også en hyggelig tagterrasse, hvor vi fik lidt at drikke, inden vi gik hjem igen. Tilbage på hotellet så vi filmen Antboy. Og så var det ellers blevet sengetid.
I forgårs tog vi så en helt stille og rolig dag. Efter morgenmad gik vi ud i byen, hvor vi fandt en rolig café – og lavede lidt skolearbejde.
Bagefter stod den igen på pizza – på samme sted som dagen før. Så fandt vi endnu en café, hvor jeg fik tegnet lidt. Om aftenen så vi Harry Potter på værelset, inden vi skulle sove.
I går skulle vi så se lidt igen. Så turen gik igennem byen – hvor der var rigtig meget trafik. Og hvor man derfor hele tiden skulle passe på.
Målet var en plads med en masse, gamle templer. Desværre var en del af dem blevet ødelagt af et jordskælv i 2015. Her spiste vi også frokost på en tagterrasse, inden vi gik tilbage igen.
Resten af dagen brugte vi på den samme café som dagen før, hvor vi først fik lidt at drikke – og bag efter aftensmad. Imens fik vi lavet mere skolearbejde.
Og præcis som dagen før sluttede denne dag også med film – hvor vi så Harry Potter færdig, inden vi skulle sove.
I dag skal vi heller ikke det helt store. Og ud over at se lidt, bliver de næste dage nok også sådan, inden vi på lørdag rejser videre mod Dubai, hvor vi skal fejre min fødselsdag – hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.