Masser af fridage

Nu har jeg efterhånden gået i SFO i en måned. Og det er gået rigtig fint – selvom det er lidt hårdt en gang imellem. Heldigvis har der dog også været en del fridage til at slappe af i.

Tirsdag for tre uger siden var jeg i SFO som sædvanlig. Og bagefter var jeg med Olivia hjemme. Først legede vi i hendes gård, og bagefter spiste vi aftensmad sammen, inden far hentede mig.

Om torsdagen havde mor og far årsdag – hvor de havde været kærester i 14 år. Derfor havde Frida og jeg hjulpet med at pynte fint op. Og så spiste vi alle fire god mad, da far kom hjem fra arbejde.

Næste dag havde vi alle sammen fri, for her var det storebededag. Vejret var rigtig dejligt, så vi cyklede en tur til Frederiksberg Have, hvor vi så elefanterne og bagefter var på legeplads, inden vi cyklede hjem igen.

Om lørdagen tog vi på tur til Sagnlandet Lejre. Her kunne man se, hvordan man havde boet igennem tiden – fra stenalderen over bronzealderen og jernalderen helt frem til 1800-tallet.

Vi startede med at spise medbragt smørebrød, inden vi gik lidt rundt – mens mor og far fortalte om livet i gamle dage. Senere lavede vi også tovtrækning, inden vi sluttede af med at male mel (hvilket tog meget lang tid) – og bagefter ælte det med vand og bage kiks af det på et bål.

Søndag var en lidt kedelig rengøringsdag. Men heldigvis fik jeg lov til at tage bad i mit efterhånden ret lille badekar – hvor jeg hyggede mig i flere timer. Senere var jeg nede i gården, hvor jeg legede med Jolie og Anna. Og vi spiste også pizza til aftensmad her.

Og så var det tilbage til en ny SFO-uge igen mandag. Tirsdag hentede mor mig – og tog også Jolie og Olivia med hjem. Frida var til gengæld hjemme hos Silje – så jeg kunne rigtig hygge med mor og far.

Om fredagen blev jeg hentet af far i SFO’en – hvor vi også tog Sofia med hjem til Frida. Her grillede vi sammen alle de andre – minus Jolie og Olivia, som ikke var hjemme. Bagefter legede vi og fik fredagsslik – så det blev sent inden det var sengetid.

Lige inden jeg skulle sove, fik jeg hevet min anden fortand-rokketand ud. Så jeg skyndte mig at skrive et brev til tandfeen – og gemme tanden, så den ikke blev væk lige som min første tand. Og næste morgen lå der da også en mønt fra tandfeen.

Lørdag havde Frida en aftale om at komme hjem til Alfred fra klassen. Så jeg var alene med mor og far. Her brugte jeg en del tid på at rydde op på mit værelse sammen med mor – og ikke mindst finde en masse ting, som jeg ikke havde brug for mere.

Senere kørte vi alle tre på cykel til Amager for at hente Frida hos Alfred. Og bagefter cyklede vi videre til Papirøen lige i nærheden, hvor vi spiste aftensmad og nød solen, inden vi cyklede jeg igen. I alt nåede jeg at køre næsten 10 kilometer den dag.

Søndag skulle Frida til fodboldstævne sammen med far. Og lidt efter kom mormor og morfar på besøg. Her gik vi en lang gåtur (hvor jeg havde mit løbehjul med). Først var vi på Assistens Kirkegården, inden vi mødtes med far (som havde afleveret Frida til en klassefødselsdag) og spiste frokost på en restaurant.

Bagefter fik jeg en stor is i nærheden, inden vi gik hjem igen i gården – hvor jeg legede med Jolie og Anna. Og lidt senere kørte mormor og morfar hjem igen.

Mandag morgen skulle jeg så igen i SFO. Men efter en travl weekend var jeg godt træt. Så klokken 8 måtte far faktisk vække mig.

Om onsdagen havde 9. klasserne sidste skoledag – og derfor kastede de med karameller. Vores gruppe fik så mange, at vi kunne få 10 karameller hver. Senere bagte vi også snobrød i SFO’en. Så det var en rigtig god dag.

Dagen efter var det så Kristi Himmelfartsdag – og vi var derfor hjemme. Desværre var der ikke så mange at lege med, da de fleste var på ferie. Men om eftermiddagen var Jolie heldigvis hjemme, så jeg kunne lege med hende – mens far var ude for at se en fodboldkamp.

Fredag var vi alle fire hjemme hos Lasse, Jens og Helen. Her hyggede vi i deres have – og Frida og far var også nede for at spille fodbold med Lasse og Jens. Imens gik vi en tur. Senere legede vi dåseskjul og jeg blev også rigtig glad for en basketball, som jeg blev god til at drible med. Inden vi tog hjem, grillede vi også hos dem. Så det blev lidt sent, inden jeg var i seng den dag.

Dagen efter var vi hjemme hele dagen. Her legede jeg med Jolie. Og om aftenen spiste vi i Landbohøjskolens have med Jolie, Olivia, Zandra og Zandras mor.

Søndag fik jeg så en ret dårlig nyhed – nemlig at Zandra og Shyam skulle skilles. Det blev jeg ret ked af – og syntes også, at det var meget synd for Jolie. Men heldigvis bliver Zandra boende – og Shyam vil heller ikke flytte langt væk. Så vi kan stadig lege sammen.

Senere holdt vi loppemarked på N. J. Fjords Alle sammen med en masse andre. Her solgte Frida og jeg en masse ting – bl.a. noget af det, som jeg havde fundet, da jeg ryddede op på mit værelse med mor. I alt tjente vi 365 kroner, som vi delte imellem os.

Resten af eftermiddagen legede jeg med Jolie. Og om aftenen grillede mor, far, Frida og jeg nede i gården.

Nu er der så startet endnu en SFO-uge, hvor jeg sikkert skal lave en masse, sjove ting.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *