For første gang i næsten fem døgn har jeg set solen – efter at have været en tur med mor, far og Frida på Svalbard.
I sidste weekend var vi dog hjemme. Om lørdagen kom Heidi og Svend til julefrokost hos os. Det var rigtig hyggeligt – og betød da også, at jeg kom ret sent i seng.
Alligevel var jeg helt klar, da Alba gerne ville have en legeaftale. Alba var stoppet i børneambassaden i sommers for at starte i skole, og jeg havde ikke set hende siden. Så det var rigtig godt at se hende igen. Og vi legede da også rigtig godt sammen – som om vi nærmest ikke havde været adskilt.
Om aftenen, da Alba var gået, ville jeg gerne være lidt kreativ. Derfor spurgte jeg far, hvad de der ”ståltråd med pels” hed – hvorefter jeg selv kom i tanke om, at de jo hed piberensere.
Mandag var jeg så tilbage i børnehave igen, hvor vi var på junglelegepladsen. Og onsdag var jeg til fødselsdag hos Eskild, som holdt sørøverfest – med sørøverhat, klap for øjet og guldmønter.
I torsdags skulle vi så afsted til Svalbard. Jeg blev vækket allerede klokken 5.30, og et kvarters tid efter var vi på vej i taxa til lufthavnen. Efter vi havde købt lidt slik, steg vi på det første fly, der skulle flyve os til Oslo.
Flyveturen tog kun lidt over en time, og efter at have hentet vores bagage, fået den igennem tolden og checket ind igen, fløj vi videre mod Tromsø. I Tromsø skulle vi ud af flyet og igennem paskontrollen – hvorefter vi kunne stige på det samme fly igen og flyve videre mod Svalbard.
På vejen mod Svalbard så vi den sidste solnedgang i lang tid – klokken 13 om eftermiddagen. Og en times tid senere landede vi i Longyearbyen på Svalbard. Herfra tog vi en lufthavnsbus det korte stykke ind til byen, hvor vi havde lejet en hotellejlighed.
Resten af dagen gik vi rundt i byen (i mørket) – hvilket ikke tog lang tid, da der ikke var mange butikker. Bagefter spiste vi tidlig aftensmad på en restaurant. Og så brugte vi resten af aftenen inde i vores lejlighed.
Fredag vågnede jeg klokken 7 – og kunne se det sne. Det var den første rigtige efterårssne på Svalbard, så det var lidt specielt. Efter vi havde spist morgenmad, gjorde vi klar til at tage på tur – med et bæltekøretøj.
Sådan et bæltekøretøj er rigtig smart, hvis der ligger meget sne. Desværre var der ikke faldet så meget, så vi måtte holde os til at køre på vejene udenfor Longyearbyen.
Men det var nu sjovt nok alligevel – selvom det var meget koldt. Så den ene gang, hvor vi gjorde stop, besluttede jeg mig for at blive inde i køretøjet, mens de andre gik ud. Ved det sidste stop fik vi varmt saft og kiks. Og efter et par timer, kørte vi tilbage mod byen.
Da vi kom tilbage, gik vi lidt rundt og kiggede på butikker. Og vi var også inde på en café, hvor vi fik kage og kakao. Aftensmaden købte vi i det lokale supermarked og lavede derhjemme i lejligheden. Og så var det blevet tid til at sove.
Næste dag skulle vi lidt tidligt op, for her skulle vi på en heldagstur med et skib. Så efter morgenmaden blev vi hentet af en bus og kørte til havnen, hvor skibet lå.
Sejlturen, der varede et par timer hver vej, gik til den russiske kulmineby Barentsburg vest for Longyearbyen. På vejen dertil så vi lidt nordlys. Det var dog ret koldt, så det meste af tiden var jeg indenfor. Jeg blev dog lidt søsyg, så en gang imellem måtte jeg lige lidt udenfor for at få lidt frisk luft.
Lige inden vi nåede Barentsburg, fik vi frokost – der bl.a. bestod af hvalkød. Det havde jeg dog ikke lyst til, men heldigvis var der også ris og pasta.
Vi gik lidt rundt i Barentsburg, der virkede meget stille (og kold), inden vi sejlede tilbage mod Longyearbyen. På vejen fik jeg lige en lille lur – og var heldigvis heller ikke søsyg denne gang.
Tilbage igen spiste vi aftensmad på samme restaurant som den første dag. Og så hyggede vi i lejligheden, inden det igen var sengetid.
Søndag sov mor og far længe, og vi valgte derfor at gå direkte til frokosten – på samme restaurant som de andre dage. Bagefter var vi et par timer i vores lejlighed, inden vi skulle på endnu en tur – denne gang med slædehund.
Det var en tur, som jeg havde glædet mig til. Men desværre blev turen ikke så sjov, som jeg havde håbet på.
Først blev vihentet i en bil og kørt uden for byen, hvor alle slædehundene var. Her fik vi ekstra tøj på, og bagefter blev hundene gjort klar. Desværre var der ikke sne nok til slæder, så i stedet skulle vi køre i vogne med hjul på.
Vi skulle køre i en stor vogn med to sæder sammen med to andre og en af guiderne. Og efter at vi havde kørt lidt, fik far lov til at styre vognen og hundene. Resten af os sad helt stille – og jeg frøs rigtig meget. Samtidig skulle jeg også tisse, så det var ikke særlig sjovt.
Derfor virkede det også som rigtig lang tid, før vi igen var tilbage – og jeg kunne låne et toilet og komme lidt ind i varmen. Efter jeg var tøet lidt op, steg humøret dog. Og det blev ikke dårligere af, at vi fik lov til at køle med nogle søde hundehvalpe.
Turen sluttede med, at vi fik varm kakao og småkager, inden vi blev kørt tilbage til byen. Her spiste vi aftensmad i lejligheden – og så var det sovetid (hvor klokken var blevet mange).
I går morges var jeg så allerede oppe lidt før seks. Det var nu ikke nødvendigt, for godt nok skulle vi flyve tilbage til Danmark – men først om eftermiddagen. Så vi brugte formiddagen på at pakke, og klokken 11 checkede vi ud.
Bagefter var vi i supermarkedet. Og så sluttede vi, som vi startede – på den samme restaurant. Der var nu heller ikke så mange valgmuligheder, for de få andre restauranter, der lå i nærheden af vores hotel, var alle lukkede.
Klokken lidt i et kørte vi med lufthavnsbussen til lufthavnen, hvor vi startede hjemturen med at flyve mod Tromsø igen. Her havde vi fået at vide, at vi skulle hente vores bagage – men den kom ikke. Det viste sig da også, at den kom direkte til København.
Desværre var vi blevet meget forsinkede af at vente på bagagen. Så vi måtte skynde os til flyet (og springe over i security-køen) – men heldigvis nåede vi det.
Næste strækning gik til Oslo, hvor vi havde en kort ventetid, inden vi fløj det sidste stykke mod København. Her fik vi vores bagage efter lidt ventetid – og kunne så tage en taxa det sidste stykke hjem. Men nu var klokken også blevet mange, og jeg var derfor først i seng kl. 22.
Så jeg sov lidt længe her til morgen, inden mor fulgte mig i børnehave igen.