I år er vores sommerferie gået til Afrika – nærmere bestemt Tanzania og Kenya. Her har vi opholdt os i to uger, og vi har en uge tilbage, inden vi skal tilbage til Danmark igen.
Det er nu ellers ikke fordi, at det har været kedeligt at være i børnehave her i sommerferien. Torsdag havde vi f.eks. biograf på vores stue, hvor vi også spiste popcorn.
Fredag var så sidste dag i børnehaven inden sommerferien. Her hentede far mig lidt over 16 – og jeg var utroligt nok den eneste tilbage i hele børnehaven sammen med Arthur, som blev hentet af Mette samtidig.
Næste morgen blev jeg så vækket allerede kl. 3.45 af mor og far. Og kort tid efter sad vi i en taxa, der kørte os til lufthavnen, hvorfra vi først fløj til Amsterdam.
Her havde vi nogle timers ventetid, inden vi igen hoppede på et nyt fly, der fløj os den lange tur til Tanzania. På vejen sov jeg en god lur, og resten af tiden spillede jeg iPad og så film.
Da vi landede i Dar Es Salaam i Tanzania, skulle vi vente rigtig lang tid på vores visum, inden vi endelig kunne få vores bagage. Efterhånden var jeg blevet ret træt, så det var dejligt at komme ud i en taxa – og endnu bedre at komme til vores hotel. Her var klokken efterhånden blevet 22.30 dansk tid – og jeg havde derfor været oppe i næsten 19 timer.
Det betød dog ikke, at jeg sov specielt længe næste dag. Mor og far var dog trætte og sov derfor videre, så vi ikke nåede morgenmaden. I stedet spiste vi frokost på hotellets restaurant, hvor vi fik spaghetti carbonara.
Bagefter var vi i hotellets pool, og sidst på eftermiddagen slappede vi lidt af på værelset med tv, inden vi gik en kort gåtur rundt i området. Aftensmaden blev også spist på hotellets restaurant, hvor vi fik vores anden ferie-yndlingsspise: fish & chips. Og klokken 20.30 var det så blevet tid til at sove.
Dagen efter vågnede jeg kl. 7 – og ”kom til” at vække Frida. Efter morgenmaden (som vi nåede denne dag) gik vi en tur til den lokale Botaniske Have – der dog var ret sølle. På vejen tilbage fik vi købt færgebilletter, inden vi slappede af – først ved poolen og senere på værelset med Løvernes Konge.
Måske var det filmen, som fik mig til at filosofere. I hver fald sagde jeg til mor og far: ”Jeg glæder mig til at dø, for så bliver jeg til en engel”. Til det svarede de: ”Men så kan du jo ikke være sammen med din familie”. Mit svar var: ”Nej, nej – det er okay”. Så spurgte de ”Kommer du ikke til at savne os?”. Og så svarede jeg ”Nej, for I dør jo også”.
Efter filmen (og den efterfølgende filosofering) spiste vi aftensmad i et center, der lå direkte under vores hotel. Og så var det tid til at sove.
Næste morgen fik jeg så igen vækket Frida. Denne gang var det dog så tidligt, at vi fik besked på at sove videre – jeg inde hos mor, mens far lagde sig ind til Frida. Det lykkedes dog hverken for Frida eller jeg at falde i søvn igen.
Det gjorde mor og far til gengæld, så igen spiste vi i centret under hotellet, inden vi gik et godt stykke til et marked. Her købte vi nogle malebøger i en butik, inden vi gik tilbage. På vejen var der meget trafik, så det galt om at passe på. Men til trods for både trafikken og den lange afstand brokkede jeg mig slet ikke – noget jeg ellers tidligere helt sikkert ville have gjort.
Efter den lange gåtur var det dog rart at hoppe i hotellets pool. Og bagefter spiste vi aftensmad på hotellet.
Forrige onsdag skulle vi så videre til Zanzibar (som vi havde købt færgebilletter til et par dage før). Så efter endnu engang at have vågnet tidligt – og vækket Frida, spiste vi morgenmad, inden vi forlod hotellet med en taxa.
Ved færgen var der meget kaos, men vi kom sikkert om bord på færgen. Sejlturen tog to timer, og heldigvis blev ingen af os søsyge. Efter endnu mere kaos og skubben på Zanzibar fik vi fat i en taxa og kørte den korte tur til vores hotel.
Efter vi havde fået vores værelse, fandt vi en restaurant i nærheden, hvor vi spiste sen frokost (der også blev aftensmad). Bagefter var vi i hotellets pool, og klokken 20.30 lå vi i vores seng.
Dagen efter vækkede jeg for en gang skyld ikke Frida. Efter morgenmaden gik vi en tur ud for at kigge på byen – og de mange butikker med souvenir. Bagefter fik vi en is på hotellet og kiggede lidt på stranden, inden vi igen fandt en restaurant – hvor de havde en sød kat.
Tilbage ved poolen fik vi endnu en is, inden vi igen gik ud for at kigge på butikker og spise aftensmad.
Næste dag skulle vi til et lokalt marked efter morgenmaden. Her var rigtig mange mennesker – endnu flere end på markedet i Dar Es Salaam. Derfor var der også rigtig meget kaos og skubben – men vi brokkede os slet ikke. Dog lugtede der ikke så godt på kødmarkedet, så her ville vi hurtigt videre fra.
Bagefter så vi det gamle slavemarked, hvor slaverne havde siddet i meget små celler, mens de ventede på at blive solgt. Bagefter var det tid til frokost og endnu en tur i poolen. Om eftermiddagen fik vi også skrevet postkort. Og aftensmaden blev spist på en ny restaurant ude i byen.
I lørdags sluttede noget som muslimerne kalder Ramadanen – hvor de slet ikke må spise noget, før at det bliver mørkt (hvilket også gav os lidt problemer med at finde åbne restauranter). I den anledning fejrede de Eid (der svarer lidt til juleaften for os) – hvilket betød at de havde deres pæneste tøj på.
Det kunne vi se, mens vi var i nogle butikker for at finde ting til vores venner. Efter lidt tid blev jeg dog meget træt af det – og så måtte far og jeg gå tilbage til hotellet, mens mor og Frida kiggede videre.
Af samme grund spiste vi også frokost på hotellet – hvilket var et dårligt valg, for den var ikke særlig god. Til gengæld fik vi milkshake og var i poolen – og det var fint. Om aftenen gik vi ned på stranden, hvor der var rigtig mange lokale i anledning af Eid. Det samme var der i den nærliggende park, hvor der var en god stemning.
Aftensmaden blev spist på endnu en ny restaurant. Her var der en lokal dreng, som var meget interesseret i det, som Frida tegnede. Og han ville også gerne tegne, så vi gav ham noget papir – og lidt senere også nogle farveblyanter. Desværre troede han også, at han måtte få vores tusch – og mor nænnede ikke at sige til ham, at det altså ikke var meningen.
Søndag skulle vi så videre til et nyt sted. Så efter morgenmaden blev vi hentet af en taxa for at blive kørt til vores næste hotel.
På vejen besøgte vi en krydderiplantage. Det virkede først lidt kedeligt, men Frida og jeg fik hver et kræmmerhus lavet af palmeblade, som vi kunne putte de forskellige krydderier (i form af blomster, rødder og blade) ned i.
Der var også en mand, som kravlede op efter kokosnødder i en høj palme. Og bagefter lavede de kranse, halskæder, tasker og meget andet – alt sammen af palmeblade.
Efter lidt kørsel nåede vi frem til vores hotel, hvor vi spiste frokost, inden vi fik vores værelse. På det hotel havde vi all-inclusive, så vi kunne både spise og drikke lige så meget, som vi havde lyst til.
Det gjorde vi så igen til aftensmaden – efter vi havde været i poolen og slappet af på værelset. Eneste problem var, at aftensmaden først startede kl. 19.30, så vi var godt trætte, da vi endelig var i seng.
Næste morgen sov jeg da også ”helt” til klokken 8 – men var alligevel træt og derfor også ret pivet. Det hjalp dog lidt at komme i poolen efter morgenmaden – selvom det desværre regnede lidt, så vi også måtte sidde i lå under en parasol.
Efter frokosten var jeg ret træt, så jeg gad ikke bade mere – og det samme galt for Frida. Så far var på værelset med os, hvor vi så Frost, mens mor blev ved poolen.
Lidt inden aftensmaden gik vi igen ned omkring poolen, hvor vi fik nogle drinks og spillede Uno – hvor jeg var på hold med far. Og så var der igen sen aftensmad.
Næste dag var nogenlunde på samme måde. Efter morgenmaden gik mor, Frida og jeg dog en lang tur ud i vandet – hvor der var meget lavvande. Her så vi bl.a. søpølser og søpindsvin – som jeg godt turde røre. Det turde Frida ikke – selvom hun normalt er den mest modige.
Så var vi ved poolen, og bagefter spiste vi frokost. Om aftenen skulle der være fest omkring poolområdet, så her kunne vi ikke være efter klokken 14. I stedet gik vi op til en anden pool på hotellet, hvor vi var resten af eftermiddagen.
Om aftenen spiste vi så sammen med alle de andre gæster ved poolen, hvor der var dækket fint op – og var rigtig meget forskelligt mad. Og hvor jeg normalt plejer at være vågen lidt, efter at jeg er lagt i seng, så sov jeg med det samme denne aften.
I onsdags skete der (heller) ikke det helt store. Det vildeste var faktisk, at vi fik reddet en krabbe op, der var faldet i poolen. Efter frokosten gik vi en gåtur langs stranden, hvor vi samlede skaller. Så var vi lidt på værelset, og dagen sluttede med aftensmad på den sædvanlige restaurant.
Natten til i forgårs vågnede jeg en del gange om natten, så derfor sov jeg også lidt længere end de andre dage. Efter morgenmaden var vi igen ved poolen, og efter frokosten gik vi alle fire endnu en gang ud i det lavvandede hav.
Først var jeg faktisk lidt bange for søpindsvinene (som jeg ellers havde holdt i hånden et par dage tidligere) – men efter lidt tid var det ok. Og så var der en lokal, som viste os både søpindsvin, søpølser, søagurker og ikke mindst søstjerner, der var rigtig sjove at holde.
Da vi kom ind igen, var vi lidt ved poolen og bagefter på værelset. Om aftenen var der afrikansk aften, hvor vi spiste på stranden. Desværre blæste det ret meget, men det var nu alligevel sjovt at se nogle afrikanere danse – inkl. en mand på stylter.
I går havde vi så sidste dag på strandstedet. Dagen forløb på nogenlunde samme måde som de andre – med morgenmad, pool og frokost. Sidst på eftermiddagen gik vi en lang tur langs stranden, og så var det ellers blevet tid til aftensmad for sidste gang.
Her til morgen skulle vi så videre til Kenya. Da vores taxa kom ret tidligt, blev jeg faktisk vækket, og efter morgenmaden var vi på vej mod lufthavnen.
Turen tog en times tid, og efter lidt ventetid var vi på vej med flyveren. På vejen skulle vi lande i Mombasa (i Kenya), hvor vi skulle ud af flyveren og have visum. Heldigvis gik det meget hurtigere end i Tanzania, så kort tid efter var vi på vej videre med flyveren.
Efter endnu en kort tur landede vi i Nairobi, hvor vi fik vores bagage og kom ud i en taxa. Heldigvis var der ikke langt til vores hotel, så vi var hurtigt fremme.
Vi var blevet godt sultne, og efter en gåtur rundt om hotellet, hvor vi ikke fandt nogen restaurant, valgte vi at spise i en café på hotellet – hvor jeg fik en pizza. Nu slapper vi så af på værelset og lader op til vores safaritur, der starter i morgen.