For to uger siden var vi i Afrika på safari. Og for en uge siden startede jeg i børnehave igen. Så det var noget af en kontrast – men rigtig dejligt at være hjemme igen hos mine veninder.
I den sidste af de tre uger i Afrika var vi på safari nærmest fra morgen til aften. Om søndagen var vi tidligt oppe og fik morgenmad, inden vi blev hentet af vores nye guide i Nairobi og kørt til det første safarihotel.
På vejen stoppede vi ved et udsigtspunkt, hvor der var en sjovt dyr – det første af mange som vi skulle se de næste par dage.
Først på eftermiddagen kom vi til vores hotel, hvor vi fik frokost. Bagefter var vi på en sejltur på en sø i nærheden. Her var masser af fugle, men det sjoveste var alligevel de mange flodheste, der var i vandet. Og inde på land gik der både bøfler, zebraer og et par giraffer.
Da vi kom tilbage til hotellet igen, kunne vi slappe lidt af med vores iPads, inden vi skulle spise aftensmaden. Efter maden skulle vi tilbage til vores værelse. Og her skulle en vagt følge med os, for at beskytte os mod flodheste, der kan finde på at komme op på land, når det bliver mørkt – vi så dog ikke nogen.
Næste morgen vågnede jeg tidligt og fik vækket Frida – eller også var det omvendt. I hvert fald var der ingen af os, som ville sove videre bagefter – hvilket mor og far vist var lidt trætte af.
Efter morgenmaden skulle vi så på rigtig safari i en nationalpark godt halvanden times kørsel væk. Og hvor vi dagen før havde set nogle enkelte ”safaridyr”, så var der rigtig mange i parken. Allerede indenfor kort tid så vi masser af zebraer, bavianer og impalaer.
Vi stoppede også på toppen af en bakke, hvor der var flot udsigt ud over en stor sø. Og her så vi et rødt og blåt firben – et dyr som Frida og jeg aldrig bliver trætte af at kigge på.
Nede igen dukkede endnu flere dyr på – giraffer, bøfler, vandbukke og vortesvin (også kaldet ”Pumbaer”). På et tidspunkt var der også et næsehorn, der krydsede vejen lige foran vores bil – noget man skal være ret heldig for at se.
Inden frokost kørte vi også forbi søen, hvor der var rigtig mange flamingoer. Selve frokosten blev spist på et hotel midt i parken – men vi kiggede på zebraer og aber lige udenfor. Og derefter gik turen mod udgangen af parken.
På vejen tilbage til hotellet sov jeg hele vejen. Så jeg var rigtig frisk på at hygge mig med min iPad, inden vi skulle spise aftensmad. På vejen tilbage til værelset skulle vi igen følges med en guide. Men jeg var nu ikke bange for flodhestene, så jeg gik allerforrest.
Næste morgen blev jeg vækket allerede klokken 6. Og klokken 7 (efter lidt morgenmad) forlod vi hotellet og kørte mod den berømte nationalpark Masai Mara.
Det var dog ikke nogen helt kort køretur. Den første del af turen gik nemt, men efter en pause gik der ikke lang tid, før vi skulle køre videre på en grusvej – og det var en meget bumpende tur. Det forhindrede mig dog ikke i at falde i søvn – og jeg vågnede først igen, da vi var ved indgangen til Masai Mara.
Vi havde nok troet, at vi havde set mange dyr i parken dagen før. Men det var intet i forhold til, hvad vi kom til at se de næste par dage.
Allerede få minutters kørsel inde i parken dukkede der tusindvis af zebraer og gnuer op. Og lidt efter stoppede vi op ved en busk, hvor der lå to geparder. Den næste times tid mod hotellet så vi også lige to strudse og en del giraffer.
Efter 7,5 timers kørsel var vi endelig fremme ved vores hotel, hvor vi startede med at spise sen frokost. Og bagefter fik vi vores værelse – der rent faktisk var et luksustelt med rigtige seng, toilet og endda en terrasse.
Her kunne vi lige nå at slappe lidt af, inden vi skulle ud på en eftermiddagstur rundt i parken. Inden vi satte os ind i bilen, kiggede vi også lidt på floden, der lå lige ved siden af hotellet. Her var både flodheste i vandet og elefanter på den anden side af bredden. Alligevel var Frida og jeg mere interesseret i et firben, der gik på rækværket.
På køreturen så vi, udover de forskellige dyr som vi allerede havde set, en skildpadde gå midt på vejen. Og lidt senere kom vi til et sted, hvor der lå to hanløver og en hunløve. Dem kiggede vi på ret længe – sammen med de 14 andre safaribiler. På vejen tilbage til vores hotel så vi også en enlig hunløve ligge et andet sted.
På hotellet skulle vi i bad for at få vasket støvet af. Og det var faktisk det værste ved at være på safari – at man skal i bad hver dag.
Bagefter var der aftensmad, og så var det blevet tid til at sove. Og for en gang skyld faldt jeg i søvn næsten med det samme.
Dagen efter skulle vi på safari hele dagen. Så efter morgenmaden kørte vi af sted. Allerede lige udenfor hotellet så vi en flok giraffer – der dog løb væk, da Frida kom til at nyse. Bagefter kørte vi til en flod, hvor der stod en flok gnuer, som måske ville krydse. Det ville vi dog ikke vente på, når vi ikke engang var sikre på, at det kom til at ske. Så vi kørte hurtigt videre.
Resten af dagen så vi mange af de samme dyr, som vi havde set de seneste dage. Vi kørte også til grænsen mellem Kenya og Tanzania (der blev markeret med en sten med et K og et T på). Og så var vi på en gåtur med en ranger ved floden, hvor vi så flodheste og en kæmpe krokodille på den anden side af floden.
Vi spiste også frokost midt på savannen, og bagefter kørte vi den lange tur tilbage mod vores hotel, som vi var fremme ved lidt over 16.
Her var der tid til en sidste tur i pool på vores ferie – og det blev med en lille overraskelse. For pludselig valgte jeg at hoppe i vandet fra kanten – noget jeg ellers aldrig havde gjort før. Så mor og far blev meget overraskede og syntes, at jeg var ret sej.
Efter dagens bad kunne vi nå at sidde lidt på hotelterrassen ved floden, hvor jeg så film på min iPad. Og efter aftensmaden var vi i hotellets souvenirshop, hvor vi købte lidt slik.
Og så var vi ellers næsten klar til at sove – bortset fra at vi skulle have vores malariapille (eller ”nix pille” som vi kaldte den). Og mor og far skal vist være glade for, at Frida og jeg var med på ferien. For vi var rigtig gode til at huske på pillen. Mor og far mente da også selv, at hvis vi ikke havde været med, så havde de sikkert glemt den flere gange.
Næste morgen klokken 7var det så tid til at tage fra Masai Mara og køre den lange tur mod Nairobi. Inden da kunne vi dog lige se de sidste afrikanske dyr på vejen mod parkens udgang. Her fik vi endnu engang set et par giraffer samt tusindvis af zebraer og gnuer. Og så så vi også gribbe for første gang på turen.
Inden vi kørte tilbage skulle vi også lige besøge en masai-landsby i nærheden af parken. Her dansede de for os, men da de så også ville have os med i dansen, blev Frida og jeg ret generte – og vi havde heller ikke lyst til at få taget billeder sammen med masai-børnene.
Endnu en gang lykkedes det mig at falde i søvn på den bumpede vej, og jeg sov derfor en god del af den 2,5 timer lange vej. Så jeg nåede ikke at blive alt for utålmodig, inden vi kom ud på asfaltvej igen – og kort tid efter stoppede for at spise frokost.
Frokosten blev spist på et hotel, der skulle forestille at være ret fint. Men maden var nu ikke så god, så jeg nøjedes med at spise suppen – der til forskel fra det andet faktisk smagte rigtig godt.
Bagefter var vi ude på en lang tur mod Nairobi, og da vi kom ind til byen, holdt vi helt stille i en kø – kun et par kilometer fra vores hotel. Men endelig klokken lidt over 19 var vi fremme ved hotellet – godt 12 timer efter at vi var kørt fra vores hotel i Masai Mara.
På hotellet fik vi et hurtigt bad, inden vi skulle sove. Men til trods for den lange dag, havde jeg alligevel lidt svært ved at falde i søvn – og sov derfor først kl. 20.30.
Det var nu ellers ikke fordi, jeg kunne sove længe næste morgen. For det var blevet fredag, og vi skulle derfor flyve fra Kenya og hjem til Danmark. Så allerede kl. 5 blev jeg vækket, og en halv time efter mødtes vi med vores guide, som kørte os til lufthavnen.
Her skulle vi først ud af bilen og igennem en sikkerhedskontrol, allerede inden vi kom til lufthavnen. Og i selve lufthavnen skulle vi så igen have tjekket vores bagage. Derefter skulle vi have vores boardingpas og chekke vores bagage ind.
Og til sidst kom vi så til at vente rigtig lang tid ved paskontrollen – faktisk så lang tid at mor og far begyndte at blive urolige for, om vi ville nå vores fly. Det betød derfor også, at vi måtte løbe hele vejen igennem lufthavnen til vores gate.
Det viste sig dog, at vores fly også var forsinket – så vi kunne have sparet løbeturen. Til gengæld kunne vi så slappe af de næste otte timer i flyet – noget både Frida og jeg nød meget. Faktisk lå jeg på mit sæde og så film på min iPad hele turen – kun afbrudt af to måltider. Søvn blev der til gengæld ikke noget af, selvom jeg havde været meget tidligt oppe.
Vi skulle mellemlande i Amsterdam, og her kom vi også sent til. Så endnu en gang måtte vi løbe igennem lufthavnen. Og her var afstanden så stor, at jeg kun kunne løbe noget af vejen – så mor og far måtte bære mig noget af tiden.
Og endnu en gang var vores fly forsinket, fordi vi ventede på nogle andre, som også var kommet sent til Amsterdam. Men endelig fløj vi af sted mod København. På turen, der tog godt en times tid, læste Frida og jeg ”Lasse Løve” sammen – eller det vil sige, at Frida læste den for os (kun hjulpet lidt af far).
I København fik vi hurtigt de tre første tasker – mens den sidste ikke kom. Efter at have ventet længe på den, fandt vi ud af, at den ikke havde nået med flyet fra Amsterdam. Men heldigvis var det den taske med de ting, som vi ikke skulle bruge på vores safari – og derfor heller ikke rigtig med det samme derhjemme.
Så endelig kunne vi komme med en taxa hjemad, og efter 15,5 timers rejse kunne vi lukke os ind i lejligheden klokken 20 dansk tid (21 kenyansk tid). Og 45 minutter senere lå jeg i min seng – men der havde jeg også været oppe i godt 17 timer.
Det forhindrede mig dog ikke i at vågne allerede klokken 5.45 næste morgen. Det mente mor og far var for tidligt, så jeg blev lagt på en madras inde hos dem – hvilket dog ikke rigtig hjalp. Så da Frida stod op klokken 6.20, fik jeg også lov til at stå op.
Jeg havde glædet mig til at lege med Jolie og Anna igen. Men desværre var de ikke hjemme. Og det var Rosa og Olivia heller ikke, så Frida og jeg legede sammen i stedet – hvor vi bl.a. lavede teater.
Men det var nu også fint nok, for vi havde leget rigtig godt sammen på ferien – og det kunne vi også, da vi kom hjem. Faktisk legede vi så godt, at vi ikke havde tid til at lege med de andre søndag formiddag – da de ellers var kommet hjem igen.
Da Frida og jeg havde leget færdig søndag, var vi til gengæld mere end klar til at lege med vores veninder. Så først var Jolie på besøg, og senere kom Anna også. Om eftermiddagen var vi i gården (og hos Anna og Jolie). Og om aftenen grillede vi alle sammen.
Mandag skulle jeg så tilbage til børnehaven efter tre ugers ferie. Og allerede lige da jeg kom ind, kom Alba og Asta drønende ud i garderoben for at sige hej til mig – så det var en dejlig velkomst. Og der var da heller ingen problemer i at komme tilbage. Jeg satte mig bare til at tegne sammen med dem – og så var jeg i gang.
Efter børnehaven var der sat et badebassin op i gården – og jeg legede også med Anna og Jolie. Om aftenen spiste vi i gården, og jeg kom i seng, havde jeg efter en lang dag ikke de store problemer med at sove.
Næste dag var Fridas SFO lukket, så hun skulle være hjemme sammen med far. Derfor blev jeg også hjemme, og så tog vi til Soppesøen i Fælledparken sammen med Shyam og Olivia (men desværre i Jolie som var i børnehave). På vejen købte vi pizza, og da vi skulle hjem, fik vi en is. Så det var en god tur. Tilbage i gården legede jeg igen med Jolie og Anna.
De næste par dage var vejret stadig godt, så i børnehaven var vi meget på legepladsen, og når vi kom hjem, legede vi i gården. Om torsdagen grillede vi også.
Fredag havde far fødselsdag, men det var ikke så meget, at vi kunne fejre ham om morgenen, for mor skulle tidligt på arbejde, Frida i SFO og jeg i børnehave.
Til gengæld fejrede vi ham sammen med de andre hjemme i gården. Her fik vi både is og chips – og de voksne fik øl og vin. Om aftenen spiste vi take away, og jeg fik lov til at være oppe helt til klokken 21.
Det betød også, at jeg sov helt til klokken 8.20 næste morgen – og stod op lige i tide til at komme til fødselsdag hos Rosa. Her spiste vi boller og lagkage, og bagefter legede jeg med Jolie.
Men alt den leg kan faktisk være lidt trættende, så på et tidspunkt ville jeg gerne være alene og satte mig med noget modellervoks. Da Jolie kom op lidt senere, var jeg dog klar til at lege igen – både hos mig, hos hende og i gården. Og om aftenen spiste vi også nede i gården.
I går cyklede vi så til Carlsberg Byen (hvor jeg sad bag på mor cykel), hvor vi fandt Klatreskoven. Først havde jeg ikke lyst til at klatre på den nemmeste bane, men da Frida gerne ville, ville jeg også gerne.
Så efter lidt instruktion, hvor jeg skulle vise, at jeg selv kunne spænde mig fast, gik vi i gang. Til at starte med var jeg lidt bange – og klynkede også lidt. Men mor og far hjalp med at holde brædderne, så de ikke svingede for meget. Og så klarede jeg at komme hele vejen rundt – hvilket jeg tydeligvis var meget stolt af. Og mor og far gav mig da også high fives.
På vejen hjem købte vi en stor is, og hjemme i gården legede jeg med de andre – og om aftenen grillede vi alle sammen dernede.
I dag er Frida så startet i 1. klasse. Og da mor skulle møde tidligt, og jeg ikke var klar allerede 7.30, var jeg alene hjemme lidt, mens far fulgte Frida i skole. Det har jeg prøvet før, men denne gang tog det længere tid, end vi havde regnet med – for far skulle med til både morgensang og op i klassen igen.
Så først en time senere kom han hjem igen. Det havde dog ikke været noget problem. Først havde jeg spist min morgenmad, og bagefter havde jeg spillet lidt iPad. Jeg havde også forsøgt at tænde for tv’et, men der havde kun været voksen-tv. Så da far kom hjem igen, lå jeg glad på madrassen og ventede. Og jeg fik meget ros for at kunne være alene hjemme så lang tid.