Maj og juni har været fyldt med fridage. Og så har det samtidig været rigtig godt vejr meget af tiden. Så det er blevet udnyttet.
Torsdag for tre uger siden var det f.eks. Kristi himmelfartsdag – hvor vi havde fri. Her legede jeg i gården med Jolie. Og senere lavede vi også snobrød – hvor Axel på tre år fra ejendommen (som Frida passer en gang imellem) også var med.
Næste dag var jeg i Kube med Jolie og Shyam. Og om aftenen var far til fødselsdag. Så her hyggede jeg med mor og Frida – hvor vi så ”Først til verden ende” og spiste is.
Om lørdagen skulle vi så til Linus’ konfirmation. Først var vi med i kirken, og bagefter tog vi hjem til Linus, hvor der blev serveret middag. Vejret var heldigvis god. Så der var masser af muligheder for at lege og spille spil i haven.
Vi fik også masser af lækker is – og senere også natmad, inden vi tog toget hjem til mormor og morfar, hvor vi skulle overnatte. Men den blev da over midnat, inden vi var i seng.
Efter vi havde spist morgenmad hos mormor og morfar, kørte vi hjem til Frederiksberg. For her var der nemlig arbejdsweekend i andelsboligforeningen.
Om aftenen så vi sidste afsnit af ”Jaget vildt”. Og så var det sengetid – hvor jeg havde meget svært ved at sove. Så det blev meget sent, inden jeg endelig faldt i søvn.
Mandag var jeg først i skole og derefter i klub. Så var jeg lige hjemme at vende, inden jeg tog videre til dans – for derefter at tage direkte til aftenåbent i klubben.
Næste dag havde jeg keramik som linjefag i skole. Og bagefter var jeg i klub, hvor vi havde musiktid. Om aftenen så vi så sidste afsnit af ”Først til verdens ende”.
Onsdag var Augusta med hjemme – hvor vi også gik af sted for at købe is. Og om fredagen ville jeg gerne have en soveaftale med Selma S hjemme hos os.
Så først tog vi hjem til hende – og bagefter videre hjem til mig, hvor vi spiste aftensmad. Og så hyggede vi os på mit værelse, inden det var sovetid klokken 23.
Næste morgen vågnede vi omkring klokken 8. Og efter at vi havde spist morgenmad sammen, tog Selma hjem igen.
Resten af dagen fik jeg ryddet op på mit værelse – og også slappet lidt af. Om aftenen hentede mor, far og jeg durum, som vi spiste i Landbohøjskolens Have – mens Frida var sammen med nogle veninder.
Søndag sov jeg længe. Og senere gik jeg en lang tur med mor og far, hvor vi var i Søndermarken og Carlsberg Byen – og også forbi Frederiksberg Chokolade for at købe is.
Næste dag var det 2. pinsedag – hvor vi også havde fri. Så her blev dagen brugt på at sy en masse – og ellers få slappet af.
Resten af ugen var så projektuge, hvor vi havde billedkunst – og skulle lave Mosekonens hus med ispinde og ting, som vi kunne finde.
Bagefter var jeg i klub, hvor vi igen havde musiktid. Og så sluttede vi dagen af med vandkamp hjemme hos Augusta sammen med en masse af pigerne – hvor vi også spiste aftensmad.
Dagen efter skulle vi så lave teater og podcast til projektugen. Og efter jeg havde været i klub, var det bare hjem for at slappe af.
Om torsdagen var alle 5. klasserne i Søndermarken, hvor vi spillede spil og ellers bare hyggede. Og så var jeg i klub bagefter.
Næste dag var der markedsdag på skolen – hvor alle klasser havde en bod hver. Så den første del af dagen gik med at gøre boden klar. Om eftermiddagen kom mor så forbi – mens far var til polterabend. Og så sluttede dagen af med en god film derhjemme.
Lørdag var jeg i Frederiksberg Centret med Frida for at købe gave til Adam – som holdt fødselsdag i gården lidt senere. Og bagefter var jeg sammen med Jolie.
Næste dag tog jeg til Amager Strand sammen med mor for at bade – mens far skulle lave noget arbejde. Og senere mødtes vi inde i centrum med Frida for at shoppe tøj – hvor jeg heldigvis fandt forskellige ting. Om aftenen spiste vi gården, hvorefter jeg var sammen med Jolie – så det blev lidt sent.
Men det gjorde ikke så meget, for mandag var det Grundlovsdag. Her mødtes vi med mormor, morfar, Fillipa, Linus, Henrik og Janne for at spise frokost på en restaurant her på Frederiksberg. Og bagefter var vi igen forbi Frederiksberg Chokolade for at få en is. Senere var jeg i gården sammen med Anna, hvor vi også spiste.
Tirsdag var det så tilbage i skole og klub – hvor vi igen havde en musiktid. Og bagefter var jeg lige hjemme for at hente badetøj, inden jeg tog hjem til Karla og Kristine for at have vandkamp – efterfulgt af pizza. Og så nåede jeg også lige at skifte Charlies bur, inden det var sovetid.
I forgårs var jeg så i gården sammen med Anna og Jolie efter skole og klub – hvor vi også spiste. Og i går efter skole, klub og guitar cyklede mor, Frida og jeg til Amager Strand i det gode vejr – mens far skulle til netværksmøde.
