Lejrskole og Fridas konfirmation

De seneste par uger er der sket to store ting. For det første er Frida blevet konfirmeret. Og for det andet har jeg været på lejrskole.

Torsdag for tre uger siden skulle vi skifte klasse, så der blev gjort klar til de kommende 5. klasser. Og bagefter var jeg i klub. Til gengæld var vores guitarundervisning aflyst, så vi kun var til sammenspil.

Næste dag var hele skolen så i zoologisk have. Og efter jeg også havde været i klub, stod den på weekend – med thaimad, is og ”Først til verdens ende” og ”Jaget vildt” i tv.

Om lørdagen var jeg med mor inde i byen for at købe gave til Frida. Og om aftenen hyggede vi endnu engang med ”Jaget Vildt”.

Næste dag var jeg i svømmehallen med Karla og hendes far. Og her sprang jeg for første gang fra 3-meter vippen – hele seks gange.

Da jeg kom hjem, skulle jeg først rydde op på mit værelse. Og bagefter hang far rammen med min Minds of 99 t-shirt og min lyskæde op.

Mandag var jeg tilbage i skole. Og efter jeg havde været til dans, tog jeg tilbage til klubben, hvor der var aftenåbent – med hotdogs til aftensmad.

Efter skole om tirsdagen var Augusta og Anna med hjem. Og om onsdagen gik jeg lidt tidligere fra klub, end jeg plejer, for at slappe lidt af.

Torsdag efter guitar tog jeg direkte hjem for at hjælpe med at pynte op til Fridas konfirmation – hvor vi blandt andet skulle puste rigtig mange balloner op til en ballonbue. Og så var det ellers ordentlig tid i seng, så jeg kunne være frisk til næste dag.

Dagen for Fridas konfirmation startede med, at jeg fik mit pæne tøj på. Og bagefter hjalp Frida mig med at krølle hår, inden vi gik mod kirken.

Her kom alle gæsterne til Fridas konfirmation – mormor, morfar, Henrik, Janne, Fillipa, Linus, Anni, Jarno, Mathilde, Niclas, Heidi, Svend og Marie-Louise.

Efter at alle gæsterne var på plads, kom konfirmanderne ind og satte sig på en stol ud for hver række. Og så var der salmer, bøn og prædike, inden konfirmanderne skulle konfirmeres end ad gangen.

Derefter fulgte endnu nogle samler og noget musik, inden konfirmanderne gik ud af kirken – efterfulgt af alle andre.

Vi skulle til Sticks’n’Sushi. Og måden vi kom derind på, var med en masse cykeltaxaer – hvor jeg kørte sammen med Frida og Marie-Louise.

På Sticks’n’Sushi blev vi budt velkommen af en tjener, som vi kunne genkende fra første sæson af tv-serien ”Klassen”. Og herefter blev der serveret velkomstdrink.

Mens vi spiste sushi, sticks og en masse anden mad, holdt først Frida og derefter tale. Og da vi også havde spist dessert, tog vi bussen hjem til os – hvor Jolie, Olivia, Zandra, Shyam og Kuna også kom på besøg.

Efter der var blevet serveret kaffe og småkager gik Frida i gang med at pakke gaver op. Her gav jeg hende blandt andet et smykke. Og gaven var pakket ind i en æske, hvor jeg havde sat en masse printede billeder på.

Lidt senere vist jeg også en video, som jeg havde lavet til hende. Frida havde også lavet en quiz til mor og far om udtryk fra TikTok og Snapchat. Og til sidst havde far lavet en quiz om Frida.

Resten af aftenen legede jeg med Jolie. Og til natmad var der tapas med fisk og skaldyr. Så det blev sent, før jeg var i seng.

Næste dag sov jeg længe. Og så blev resten af dagen brugt på at slappe af, hvor vi så ”Først til verdens ende”, Jaget vildt” og filmen ”Adams æbler” – inden jeg kom nogenlunde tid i seng.

Søndag sov jeg endnu engang længe. Om formiddagen var jeg sammen med Karla et par timer – inden jeg legede videre med Jolie og Anna i gården. Og så skulle jeg også lige pakke til lejrskolen næste dag.

Næste år skal jeg være skolepatrulje. Og for at være godt forberedt, tog alle fra skolepatruljen på lejrskole om mandagen.

Efter at have pakket det sidste, fulgte far mig til skolen – hvor vi først skulle være almindelig i skole i et par timer, inden vi kørte med bus til Nordstrand-lejrskolen.

Da vi ankom, fik vi serveret chili con carne til frokost. Og resten af dagen kunne vi hygge og lege – hvor vi blandt andet spillede rundbold. Til aftensmad blev der serveret rugbrødsmadder. Og et par timer senere skulle vi sove – hvilket jeg havde lidt svært med.

Om tirsdagen skulle vi så undervises af en politimand i en række emner omkring skolepatrulje. Og det sluttede så med en lille test i grupper – hvor vores gruppe trak emnet om at være vidne, hvis der skulle ske noget.

Resten af dagen kunne vi så igen lege og hygge. Og om aftenen lavede vi bål, inden det var sengetid – hvor jeg lidt nemmere faldt i søvn.

Efter vi havde spist morgenmad og pakket kørte vi så tilbage med bus igen – hvor vi var hjemme omkring klokken 13. Og så blev resten af dagen brugt på afslapning, lidt skolearbejde og diktat-øvning.

Torsdag var jeg så tilbage i skole – efterfulgt af guitar. Om aftenen var far til netværksmøde. Så mor, Frida og jeg købte mad, som vi spiste i Landbohøjskolens Have i det gode vejr.

Næste dag var jeg i skole og klub. Og da jeg kom hjem, hyggede vi i gården sammen med de andre naboer.

Lørdag tog jeg sammen med mor til Amager Strand, hvor vi badede – inden vi cyklede tilbage. Og hjemme igen dryppede jeg med lys.

Om søndagen startede jeg med at slappe lidt af og skifte Charlies bur. Og senere var jeg i gården sammen med Anna og Jolie – hvor vi også spiste.

I forgårs legede jeg igen i gården med Anna efter skole. Og i går havde jeg madgruppe, hvor Viktoria, Aksel og Huxi var hjemme hos mig. Her lavede vi snobrød og grillede pølser.

I dag har 9. klasserne så haft sidste skoledag – hvor de blandt andet kastede med karameller. Og vores klasse fik over 1500 karameller i alt. 9. klasserne opførte også en forestilling. Og bagefter var der skumkamp – som Frida også var med i.

Nu er der så igen en miniferie. For i morgen er det Kristi himmelfart. Og i overmorgen har vi også fri fra skole.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *