Corona-fri

De sidste par uger har jeg været hjemme fra skole. Det skyldes en sygdom, der kaldes Corona – og som kan smitte mange mennesker. Derfor er alle skoler (og en masse andre ting) i Danmark lukket helt ned.

Onsdag for fire uger siden var alt dog stadig helt normalt. Her var jeg blandt andet til spejder for første gang, siden vi var kommet hjem fra vores rejse.

Og om fredagen var Augusta med mig hjemme for at lege et par timer, inden hun blev hentet før aftensmaden – hvor vi fik en lækker bøf. Og bagefter stod den på X-Factor og fredagshygge. Så vi kom lidt sent i seng.

Dagen efter var vi så til frokost hos mormor og morfar. Og bagefter gik vi en tur langs stranden, inden vi kørte hjem igen.

Søndag var jeg til fællesfødselsdag for alle vinterbørnene. Det var i en hal på Østerbro – som jeg blev kørt til af far.

Her var der en masse aktivitetsredskaber – og mulighed for at spille både bordtennis og basket. Og så fik vi slik og kage, inden vi blev hentet igen.

Hele eftermiddagen blev så brugt på at rydde op på mit værelse, der var meget rodet. Alligevel nåede jeg bagefter både at læse og være ovre hos Anna.

Tirsdag var jeg i legegruppe hos Selma A. Egentlig skulle der også have været to drenge med – men de kunne ikke. Så det var bare Selma, Karla og mig. Her fik vi pizza, inden far hentede mig.

Om onsdagen var Augusta med hjemme for at spise – hvor også Marie-Louise var hjemme med Frida. Og så fulgtes vi alle sammen til spejder, hvor vi bl.a. plantede blomster i en urtepotte.

Da vi kom hjem igen, var statsministeren så i tv. Og her fortalte hun, at alle skoler skulle lukke for at forhindre, at folk skulle blive smittet med den virus, der hedder Corona. Den startede med at bredde sig kraftigt i Kina, mens vi var ude at rejse – men var nu også kommet til Danmark, hvor en del allerede var smittede.

Så allerede næste dag skulle vi være hjemme. Men desværre betød det så også, at den spejderlejr, som vi skulle have været på om fredagen, var blevet aflyst.

Men i stedet for at tage i skole, var Frida og jeg så hjemme om torsdagen. Her kom Jolie hos os for at blive passet – og så legede vi sammen hele dagen. Og om eftermiddagen var vi ude en tur med mor, inden Jolie skulle hjem.

Næste dag legede jeg så nede hos Jolie. Og senere gik Frida og jeg en tur med mor, inden vi havde fredagshygge om aftenen.

Lørdag cyklede vi alle fire til Amager Strand, hvor vi Frida og jeg startede med at stå på rulleskøjter. Og senere var mor og Frida også i vandet, inden vi cyklede hjem igen.

Næste formiddag brugte vi først lidt tid på skolearbejde. Og senere såede jeg så også karse sammen med mor.

Mandag startede hjemmeskolen så for alvor – hvor jeg lavede matematik med far. Og senere skulle jeg så også læse i min bog selv, inden jeg kunne holde fri. Om eftermiddagen var Frida og jeg en tur på legeplads med mor.

Om tirsdagen stod den så på skolearbejde med mor – efterfulgt af en tur på legeplads. Og onsdag var det far, som var læreren. Senere var jeg igen en tur ude med mor og Frida, inden jeg hjalp til med at lave mad om aftenen.

Torsdag startede vi med at lave pølsehorn sammen med med, inden vi kastede os over skolearbejdet. Og senere lavede jeg så kreating på værelset.

Den sidste dag i den først skolefri uge var det så igen far, som underviste os – inden mor tog os med ud. Og så sluttede vi med fredagshygge og Ternet Ninja i tv.

Lørdag formiddag dryppede jeg med stearin i vand. Og senere var vil alle fire rundt p tre forskellige legepladser – inden vi tog hjem for at spise kage, som Frida havde bagt.

Næste dag ville mor og far gerne have os med ud at gå. Men jeg gad ikke – og fik for en gang skyld lov til at blive hjemme. Her hyggede jeg mig med tv. Og da de andre kom hjem, spiste vi lidt mere af Fridas kage.

Mandag startede så endnu en skoleuge hjemme – hvor far var lærer. Og bagefter tog han os med en tur på legeplads.

Dagen efter tog mor over. Og da vi var færdige med skolearbejde, tog hun, Frida og jeg en tur på Amager Strand, hvor de to andre badede – og Frida og jeg kørte hurtigløb på løbehjul.

Onsdag var det så igen fars tur til at undervise. Og bagefter mødtes jeg i gården med Jolie – for det er ikke så godt at lege sammen indenfor.

Torsdag startede med skolearbejde. Og lidt senere cyklede mor, Frida og jeg en tur til Den Lille Havfrue og Amalienborg – og spiste en is på vejen hjem.

Og næste dag efter det sædvanlige skolearbejde med far, legede jeg igen med Jolie i gården. Og om aftenen stod den på fredagshygge.

Her i weekenden har det så været rigtig godt vejr – specielt lørdag, hvor vi alle fire cyklede til Sydhavnstippen, der er et naturområde med får og lamaer. Her spiste vi også frokost, inden vi cyklede hjem igen.

I går brugte jeg så en del tid på at rydde op på mit værelse – inden jeg mødtes med Jolie i gården, hvor vi lavede perlesmykker.

Oprindeligt var hjemmeperioden kun sat til to uger. Men den blev hurtigt udvidet til minimum efter påske. Så også i denne uge står den på hjemmeskole.

I dag har det været mor, som har været i gang. Her har jeg blandt andet lavet en model af en skralderobot i faget Natur og Teknik. Og så har vi også set et show med to pædagoger fra skolen, som underholdte live via computeren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *