De seneste to uger har vi været på vores årlige vinter-rejse – denne gang foreløbigt på Tobago, i Surinam og i Fransk Guyana.
Efter at have delt kage ud den sidste skoledag inden vores rejse, blev jeg hentet af far i SFO’en. Og kort efter gik turen så hjem til Karla, hvor jeg skulle sove. Inden da så vi dog først X-Factor. Og da det sluttede klokken 21.10, som vi (overraskende nok) lige med det samme.
Næste morgen kom jeg så hjem igen, hvor jeg lavede lidt krea på mit værelse. Og jeg fik også både ryddet op og pakket, inden det igen var sovetid.
Søndag morgen blev jeg så vækket klokken 6. Og en halv time senere sad vi alle fire i en taxa med kurs mod lufthavnen. Her spiste vi lidt morgenmad, inden vi fløj mod USA – en time forsinket.
Flyveturen blev brugt med min iPad og lidt film. Og så fik jeg også en god, lang lur, inden vi landede klokken 15 lokal tid.
Efter vi havde klaret paskontrollen og fået vores bagage, kørte vi med en shuttle-bus til vores hotel, hvor vi kort efter hoppede i poolen. Aftensmaden blev spist på hotellets sportsbar. Og klokken 19.30 var det så sovetid. Men her var klokken også blevet 1.30 dansk tid.
Allerede klokken 3 om natten vågnede både Frida og jeg – og kunne ikke sove mere. Men for os var klokken jo også 9 om morgenen dansk tid.
Så vi spillede iPad, indtil mor og far også vågnede. Og efter morgenmad og pakning tog vi så shuttle-bussen tilbage til lufthavnen og checkede ind til vores fly til Trinidad. Flyveturen tog 3 timer, der igen blev brugt med en iPad.
Da vi landede, kom vi heldigvis hurtigt igennem paskontrollen og fik vores bagage, så der var tid til lidt frokost i lufthavnen, inden vi fløj videre mod Tobago – en flyvetur der var sat til 16 minutter.
I Tobagos lufthavn blev vi hentet af det bureau, hvor vi havde lejet en bil – og kørt hen til udlejningsstedet. Og så gik turen videre i lejebil til vores hotel – en køretur på en time. Vel fremme var det igen blevet tid til at sove efter en lang dag.
Næste morgen sov jeg til klokken 8. Og efter morgenmaden gik vi en lang tur langs stranden. Desværre var bølgerne meget høje, så vi kunne kun soppe.
Senere var mor og far af sted for at handle, mens Frida og jeg blev på værelset. Og da de kom tilbage igen, spiste vi alle fire frokost på en restaurant i nærheden.
Resten af eftermiddagen blev brugt på at slappe af. Om aftenen spiste vi aftensmad på en anden restaurant ved vandet – hvor der var nogle søde hunde. Og så var det igen sovetid.
Næste morgen prøvede jeg at komme ud at bade sammen med far. Men bølgerne var stadig så kraftige, at jeg blev væltet omkuld flere gange. Og vi måtte derfor opgive.
Efter morgenmaden kørte vi så ud på en tur rundt på Tobago. Første stop var en strand, hvor vandet var meget mere roligt – og Frida og jeg kunne derfor bade.
Frokosten blev spist på en restaurant på vejen. Og kort inden vi var hjemme igen, stoppede vi ved et lille vandfald, hvor mor og Frida badede.
Da vi kom hjem igen, havde bølgerne lagt sig tilpas meget til, at jeg kunne bade sammen med mor. Og efter aftensmaden var det så igen sovetid – hvor jeg var meget træt.
Næste dag startede vi med en morgendukkert. Og bagefter kørte vi til en anden strand i nærheden – der var meget flot. Her startede vi med at spise frokost. Og så var jeg ude at snorkle med far. Vi så godt nok ikke så meget andet end nogle fisk. Men det var nu sjovt nok alligevel.
Efter tre timer på stranden kørte vi hjem igen – hvor vi endnu engang hoppede i bølgerne. Og senere spist vi aftensmad på den samme restaurant på stranden (med hundene).
Fredag var det så tid til at køre videre til et nyt sted på Tobago – efter vi havde pakket og spist morgenmad. Desværre kunne vi først få det nye sted om eftermiddagen. Så vi startede med at spise frokost på en restaurant med en flot udsigt ud over byen.
Det næste sted, hvor vi skulle bo, havde vi vores helt eget hus – og ikke mindst vores helt egen, private pool, som vi hoppede i med det samme. Senere kørte vi til en by i nærheden for at handle stort ind – så vi selv kunne lave mad. Og efter den hjemmelavede aftensmad, var det så sovetid.
Desværre blev det en urolig nat på grund af en masse myg – som generede os, selvom vi havde myggenet på sengen. Så til sidst kom jeg ind at sove på mors og fars værelse, hvor der heldigvis var en ekstra seng. Alligevel havde jeg svært ved at sove. Og da jeg vågnede op næste dag, var det med mange myggestik.
Heldigvis hjalp det med en tur i poolen. Og bagefter hjalp jeg med morgenmaden, inden det var tid til at kaste sig over skolearbejdet. Resten af dagen gik så med skolearbejde og badning. Og da jeg skulle sove, var det med myggenet for og insektspray udenpå – hvilket heldigvis hjalp.
Næste formiddag lignede dagen før. Og om eftermiddagen gjorde vi os så klar og kørte til en by i nærheden. Her spiste vi først på en italiensk restaurant. Og efter lang tids venten, gik det olietønde-band på, som vi var kommet for at høre. Så det blev ret sent, inden vi kom i seng.
Både mandag og tirsdag stod på masser af afslapning – kombineret med skolearbejde, badning og nogle spil. Og om tirsdagen sov jeg endda helt til klokken 10.
Desværre kunne det ikke vare ved, for om onsdagen skulle vi rejse videre. Så efter en pakning, morgenmad og en sidste badetur, kørte vi mod lufthavnen.
Her checkede vi ind og fløj til Trinidad – hvor vi havde en lang ventetid på grund af et ændret fly. Ventetiden blev brugt på frokost, spil og iPad – og efter ni timer kunne vi så endelig gå ombord på flyet mod Surinam.
Jeg var meget træt og sov derfor alle de fem kvarter, som flyveturen tog, inden vi landede i Surinam (lidt over midnat) – der i øvrigt var fars land nummer 100.
Paskontrollen tog ret lang tid. Men heldigvis fik vi hurtigt vores bagage og kunne gå ud til den chaufør, som skulle køre os til vores næste hotel – en køretur på en time.
Jeg sov stort set hele vejen. Og da vi kom frem, sov jeg videre. Men her var klokken også blevet 2.30 (godt nok med en times tidsforskel).
Næste morgen valgte vi at springe morgenmaden over og sove i stedet. Og bagefter gik vi ud i byen for at hæve nogle penge – hvilket var ret svært, for der var ikke rigtig nogen hæveautomater, der tog Visa-kort.
Så til sidst hentede vi nogle dollars på værelset og gik på Burger King for at spise. Senere var vi nede ved floden for at få lidt at drikke på en lokal bar.
Tilbage på hotellet gik mor og far ud for at handle lidt, mens Frida og jeg blev på værelset. Og det sidste af dagen gik med at få pakket igen, inden vi skulle sove tidligt.
For i fredags blev vi vækket allerede klokken 5. Og efter vi havde checket ud, blev vi hentet af den guide, som skulle tage os med på en tur til Fransk Guyana.
Først skulle vi køre i to timer, inden vi kom til en meget lille færge, der skulle fragte os over en flod – til Fransk Guyana. På den anden side spiste vi morgenmad under et træ (fordi det regnede). Og herefter fortsatte vi så i yderligere tre timer – hvor mor, Frida og jeg sad meget tæt på bagsædet.
Endelig var vi fremme i den by, hvor vi skulle overnatte. Her startede vi med at spise frokost på McDonald’s, inden vi kørte til en rumstation, hvor vi skulle have en rundvisning.
Størstedelen af rundvisningen var en tre timer lang bustur, hvor der kun blev snakket fransk – så her kunne mor og far se, hvordan det er at være mig, når vi er på guidet tur med en engelsk guide – og jeg ikke forstår noget som helst.
Efter vi havde checket ind på vores hotel, kunne Frida og jeg komme i poolen. Og aftensmaden blev også spist på hotellet – hvor vi fik noget rigtig lækkert mad.
I går skulle vi så endnu engang tidligt op. Og efter morgenmaden (der også var god), kørte vi til havnen, hvor vi skiftede til en katamaran, der skulle sejle os til en tidligere fængselsø – en tur, der tog en times tid.
På øen gik vi rundt og kiggede lidt – og så blandt andet aber og nogle små, sjove dyr, der hoppede lidt som kaniner. Vi fik også en sandwich og lidt at drikke, inden vi gik tilbage til båden.
Den sejlede os så til en anden ø lige i nærheden. Her kunne vi se nogle af de (meget små) gamle fængselsceller. Og så fik jeg også øje på en myresti med tusindvis af myrer, som alle kom slæbende med blade.
Øen var virkelig flot – men også ret farlig. For på et tidspunkt faldt der en kokosnød 10 centimeter fra Frida og mor. Den var så tæt på, at den ramte jorden og hoppede op igen på Fridas ben, så hun fik et blåt mærke. Det var en meget stor forskrækkelse, og bagefter ville jeg bare tilbage i sikkerhed på båden.
Sejlturen tilbage blev nydt foran på båden. Og da vi kom tilbage, kørte vi en lille rundtur i byen, inden vi tog hjem på hotellet – hvor vi igen var i poolen og spiste den gode aftensmad.
I dag kunne vi så sove længe, spise morgenmad stille og roligt og komme en tur i poolen, inden vi pakkede vores ting og checkede ud. Og klokken 12 kørte vi så tilbage den samme vej igen, som vi var kommet fra to dage tidligere.
Første del var de tre timer igennem Fransk Guyana – med en enkelt ispause, inden vi nåede færgen. Og i Surinam kørte vi så de sidste godt to timer til Parimaribo, hvor vi checkede ind på det samme hotel.
Da det havde været en lang dag, gad vi ikke rigtig gå på jagt efter en restaurant. Så endnu engang blev det en burger på Burger King.
I morgen har vi en enkelt dag her i Paramaribo. Og i overmorgen flyver vi så til en nyt hotel midt ude i junglen.