Efterårsferie og halloween

Efter en god, lang sommer, er det nu blevet efterår – med gråt og kedeligt vejr. Men heldigvis også med efterårsferie og halloween.

Onsdag for knap en måneds tid siden var det nu stadig godt vejr. Her blev jeg hentet af mormor og morfar, som skulle passe Frida og jeg, mens mor og far var til koncert.

Og fredag var så sidste dag i skolen inden efterårsferien. Her var der motionsdag, og vi skulle løbe rundt om søerne – hvor jeg kom op på 6 omgange.

Senere på dagen kørte vi alle fire mod Fyn, hvor Frida skulle på fodboldlejr – mens jeg skulle med mor og far på en lille ferie i Jylland. Desværre var der rigtig meget trafik, så det tog ret lang tid, før vi var fremme.

Da vi havde afleveret Frida i Middelfart, spiste vi noget pizza i byen, inden vi kørte videre til vores hotel lidt uden for Vejle.

Om lørdagen tog vi på en tur til museet Trapholt, hvor man bl.a. kunne lave sin egen udstilling på en computer og lege med en masse træklodser. Bagefter spiste vi frokost i det gode vejr på en restaurant ved havnen.

Da vi havde spist, kørte vi tilbage til Vejle, for at se på noget nyt byggeri nede ved vandet. Og om aftenen spiste vi på hotellets restaurant – hvor jeg var meget træt, og derfor fik lov til at gå tilbage på værelset.

Søndag kørte vi så tilbage til Middelfart, hvor vi så Frida spille fodboldkamp, inden vi tog tilbage til skolen for at hente Fridas ting. Her havde fodboldpigerne købt hver deres slikpose. Og Liv fra Fridas klasse var så sød at give hendes slikpose til mig.

Bagefter kørte vi så alle fire så hjem igen til Frederiksberg – hvor jeg legede sammen med Anna resten af dagen.

Den efterfølgende uge var der så efterårsferie – hvor mor og far skulle bygge mit og Fridas værelse om. Men heldigvis var Jolie også hjemme. Så hende fik jeg leget en hel masse med.

Mandag havde Frida og og Olivia bagt kage, som vi spiste i Landbohøjskolens Have. Og om aftenen spiste Jolie med.

Tirsdag var vejret helt fantastisk – næsten sommeragtigt. Så her var vi alle fire på café, hvor vi spiste frokost i det gode vejr.

Onsdag legede jeg også med Jolie. Og senere bagte jeg kage sammen med Frida. Kagen spiste vi i gården, og bagefter legede jeg endnu mere med Jolie.
Om aftenen var mor og far blevet færdig med min nye seng, der var opbygget af skuffer – på samme måde som Fridas. Så nu kunne jeg sove i en almindelig seng i stedet for min højseng.

Torsdag tog jeg med Zandra og Jolie ud for at handle ind til hjemmelavet modellervoks, som vi lavede bagefter. Og om aftenen stod den på pizza til aftensmad.

Næste dag hyggede jeg også hjemme, hvor jeg bl.a. lavede en masse kreative ting på mit værelse. Og senere var vi i Mums Slik, hvor vi købte ind til fredagsshygge.

Lørdag formiddag tog vi op til Filippa og Linus for at se deres nye hus. Bagefter tog vi videre til mormor og morfar, hvor vi alle sammen skulle spise haresteg – og bananasplit til dessert. Vi nåede også at se Den Store Bagedyst, inden vi kørte hjem.

Jeg var meget træt og faldt i søvn i bilen. Men da jeg kom hjem, kunne jeg ikke sove i mit værelse. For det havde mor malet. Så i stedet sov jeg på en madras i soveværelset.

Søndag tog vi en stille og rolig dag, hvor mor og far arbejde videre med vores værelser – mens jeg legede med Jolie.

Og mandag var det så tilbage i skolen, hvor jeg bl.a. havde musik i SFO-tiden. Bagefter tog Anna med mig hjem – og spiste også aftensmad hos os.

Tirsdag dag var jeg ude for at købe halloween tøj, for at jeg kunne blive klædt ud som vampyr til en fællesfødselsdag, der blev afholdt i Landbohøjskolens Have næste dag.

Hele fødselsdagen var lavet med et halloween-tema, hvor vi skar græskar og fik slikposer. Og der var også en kage med et billede af dem, som havde fødselsdag.

Torsdag legede jeg med Jolie – som også spiste med sammen med Silje, som Frida havde på besøg. Og fredag var jeg hjemme hos Selma A efter skole. Aftensmad og fredagsslik blev dog spist derhjemme.

Lørdag skulle Heidi og Svend have været på besøg. Men desværre var Svend blevet syg, så de ikke kunne komme. Heldigvis ville både Peter, Rie, Zandra, Anna og Jolie gerne komme. Og senere kom Olivia også hjem fra en fødselsdag og Frida og Rosa hjem fra fodboldfest. Så det blev noget sent, inden jeg kom i seng.

Derfor tog vi også en slappedag om søndagen, hvor jeg ikke lavede så meget andet end at lege med Jolie.

Om tirsdagen skulle mor og far til skole-hjem samtale – hvor jeg også skulle være med. Heldigvis fik vi at vide, at det går rigtig fint i skolen – både fagligt og socialt. Alle vil gerne lege med mig. Og i det hele taget fik jeg så meget ros, at det næsten blev lidt for meget for mig.

Senere blev jeg hentet af Frida og mor, som tog mig med i centret, hvor vi spiste kage på en café og gik på jagt efter græskar. Det var dog ikke så nemt at finde. Så jeg foreslog mor, at vi skulle prøve at google ”store græskar”. Til sidst lykkedes det dog at finde to græskar, som vi også nåede at skære ud efter aftensmaden.

Onsdag var det så halloween-dag. Så efter SFO tog Peter så Anna og jeg med hjem – hvorefter vi gik op til mig. Her kom også både Marie-Louise, Asta, Silje og Rosa fra Fridas klasse.

Først spiste vi alle sammen aftensmad – hvor vi fik kødboller i tomatsovs og grøn spaghetti. Mor havde også lavet et meget ulækkert zombie-hoved af fars og løg.

Efter aftensmaden blev vi så malet i hovet, hvorefter jeg gik ud for at rasle med Anna og Rie. Og det blev en god høst, for jeg fik raslet mig til lidt over et halvt kilo slik – hvilket var mere end de store piger. Og så gav Astrid os endda også lige et kilo slik oveni, som vi syv piger delte imellem os.

Inden de andre piger blev hentet, nåede vi også at spise muffins med glasskår lavet af sukker. Så det var en rigtig god halloween.

Torsdag skulle vi for en gang skyld ikke noget – og havde heller ikke nogen legeaftaler. Til gengæld havde jeg så Augusta med hjem om fredagen, hvor hun også spiste aftensmad, inden hun blev hentet.

Og i forgårs kom Heidi og Svend så på besøg om eftermiddagen. Inden da havde jeg også været en tur på skolen med far og Frida for at køre på rulleskøjter. Og i går var jeg på tur med mor og Frida, hvor vi blandt andet fandt en legeplads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *