De seneste tre uger har vi oplevet rigtig meget – både i Bahamas og Florida. Og så er vi også kommet hjem fra vores rejse igen.
Lørdag for lidt over tre uger siden befandt vi os stadig på øen Exuma i Bahamas. Her kørte vi sydpå på øen efter morgenmaden i vores lejebil.
Vi startede med at finde et flot strand, hvor vi var lidt, inden vi kørte videre til en hyggelig restaurant ved vandet. Ved siden af lå et bageri, så vi også kunne få en kage med hjem.
På vejen hjem fik vi lige handlet lidt. Og resten af dagen hyggede vi hjemme med kage – og senere aftensmad. Vi nåede også at se afgørelsen på X-Factor (som vi havde droppet dagen før på grund af træthed).
Næste morgen kørte vi igen af sted i vores bil – denne gang nordpå. Her fandt vi en ny, flot strand, hvor der var mange skaller. Samtidig var vandet også ret lavt, så det var muligt at gå langt ud.
Tilbage i vores egen by spiste vi på en restaurant, inden vi tog hjem igen. Resten af dagen brugte vi på vores egen strand.
Mandag var sidste hele dag på Exuma. Og her brugte vi hele dagen på en sejltur til en masse forskellige steder. Først skulle vi dog lige køre et stykke i minibus for at komme til havnen.
På sejlturen så vi en masse forskellige ting. Først sejlede vi forbi en masse private øer, der var ejet af nogle rige mennesker. Og bagefter så vi en smugler-grotte og et smugler-fly, der var styrtet i havet.
Så var det tid til at komme i vandet for at snorkle i en grotte med en masse flotte fisk. Først ville jeg ikke rigtig. Men heldigvis blev jeg overtalt – for det var en virkelig flot oplevelse. Blandt andet så jeg en helt lilla fisk.
Næste stop var det sted, hvor vi skulle svømme med grise – noget som jeg havde glædet mig til. Det blev dog en noget voldsom oplevelse, da jeg nærmest blev jagtet af en stor gris. Så jeg ville meget gerne op i båden. Senere fik far dog lokket mig med i vandet igen. Og så var det sådan set ok – så længe vi holdt os på afstand af grisene.
Efter grisene skulle vi svømme med hajer – noget som jeg heller ikke ville lige med det samme. Men igen fik far lokket mig med i vandet. Og så var det faktisk ret sjovt – specielt at røre ved deres nærmest sandpapiragtige skind.
På vejen til det næste stop dykkede guiden ned efter en søstjerne, som vi kunne blive fotograferet med. Og bagefter stoppede vi på en sandbanke, hvor der var meget lavvandet. Her fik vi serveret konkyliesalat – noget der ikke smagte specielt godt.
Så var det bedre at spise almindelig frokost på en almindelig restaurant – som vi kom til efter en vild sejltur igennem høje, bumpende bølger.
Sidste stop på turen var en leguanstrand – hvor der desværre ikke var tid til at komme i land, fordi der var nogle andre gæster, som skulle nå et fly. Det var ret skuffende, for vi havde glædet os til at prøve at fodre leguaner.
Tilbage i havnen (efter masser af sol) blev vi kørt hjem igen med samme minibus, som vi ankom med. Og så var der lige tid til lidt cornflakes til aftensmad, inden det var sovetid.
Tirsdag for tre uger siden skulle vi så videre fra Exuma. Men vores fly skulle først flyve om eftermiddagen. Så vi tog os god til med morgenmaden og pakning, inden vi kørte af sted klokken 13.
På vejen til lufthavnen var vi i et supermarked for at se, om vi kunne finde lidt mad til turen. Men da der ikke rigtig var noget, besluttede vi os for at spise på en restaurant i lufthavnen i stedet. Inden da havde vi også lige afleveret vores lejebil.
Bagefter checkede vi vores bagage ind og satte os til at vente på vores fly. Heldigvis gik det næsten til tiden, og efter en kort flyvetur landede vi i Nassau. Her fik vi vores bagage og tog en taxa til det kæmpe hotel Atlantis.
At bo på Atlantis var noget, som vi havde glædet os meget til – for her var der nemlig et kæmpe vandland. Desværre var det blevet lidt for sent på dagen. Så da vi havde fået vores værelse, gik vi i stedet lidt rundt og kiggede på omgivelserne – og ikke mindst de forskellige bassiner med hajer, rokker og skildpadder. Vi fik også lidt pizza, inden det var sovetid.
Næste dag var der til gengæld masser af tid til at komme i vandlandet – efter at vi havde spist morgenmad på hotellet, hvor der var en kæmpe buffet.
På forhånd havde vi set, at man skulle være 48 inches for at prøve de forskellige vandrutsjebaner. Og da vi havde fundet ud af, at jeg var nogenlunde den højde, havde mor og far gjort, hvad de kunne, for at gøre mig så høj som muligt – blandt andet med en fletning oven på hovedet.
Det viste sig da også, at jeg var lige på grænsen. Så først fik jeg lov til at prøve en vandrutsjebane, hvor man drønede ned i fuld fart – for derefter stille og roligt at flyde igennem en hajbassin. Heldigvis var der dog glas imellem os og hajerne.
Senere, da jeg ville prøve en anden vandrutsjebane, var jeg så pludselig for lille. Så det var rigtig irriterende.
Heldigvis var der også en flod med kraftig strøm nogen steder. Her lå man i en badering og flød stille og roligt af sted – for derefter pludselig at få masser af fart på andre steder. Så det var en rigtig sjov oplevelse.
Jeg var også på en vandlegeplads, inden dagen (desværre alt for hurtigt) var ved at være omme – og vi skulle tilbage på værelset for at klæde om, inden vi skulle spise aftensmad. Den blev spist på samme sted som dagen før – dog bestod den af pasta denne gang.
Næste dag vi var endnu engang i vandlandet – efter den store morgenmad. For at undgå at skulle måles hele tiden, fandt vi et sted, hvor jeg kunne blive målt én gang for alle. Desværre viste det sig, at jeg ikke var høj nok – hvilket jeg blev meget skuffet over.
Heldigvis var der stadig den vilde flod og vandlegepladsen, som jeg kunne bruge. Og så fik jeg også set Frida køre på nogle vilde rutsjebaner (som jeg helt sikkert ikke havde turde prøve alligevel).
Efter endnu en dag med masser af vand og sol, var det desværre igen tid til at stoppe med legen – og komme op på værelset for at få et bad og klæde om. Bagefter gik vi lidt rundt på området og så på endnu flere hajer og fisk – bl.a. igennem en tunnel under jorden.
Aftensmaden blev spist på en anden restaurant end de andre dage. Og bagefter fik vi en is, inden det var tid til at komme tilbage for at sove.
Næste dag skulle vi så desværre allerede videre til et nyt sted. Men da vores fly først afgik om aftenen, havde vi masser af tid på hotellet inden.
Så efter at have pakket, checket ud og spist morgenmad var far til frisør. Imens gik mor, Frida og jeg lidt rundt, inden vi alle fire mødtes igen for at se akvariet Lost Atlantis. Her var endnu flere fisk og hajer end de andre bassiner – og endda også nogle kæmpe rokker.
Bagefter fik vi lidt at drikke, inden vi hentede vores bagage og tog en taxa mod lufthavnen. Her fik vi checket ind. Og bagefter spiste vi aftensmad på Wendy’s – som vi også havde spist på en uge tidligere, da vi første gang kom til Bahamas.
Efter lidt ventetid kunne vi flyve den godt halve time til øen Abaco. Her fik vi vores bagage – og kunne så køre med taxa i også godt en halv time til Treasure Cay, hvor vores næste hus lå. Det var et hyggeligt sted lige ved stranden. Men da klokken var blevet mange, gik der ikke lang tid, før det var sovetid.
Næste dag spiste vi morgenmad på en restaurant lige i nærheden af vores hus. Her fik vi også lavet lidt skolearbejde, inden vi gik ned til marinaen for at kigge lidt. På vejen tilbage til huset var vi også i et supermarked.
Resten af dagen lavede vi skolearbejde hjemme i huset. Og så var jeg også ude at bade med mor og Frida. Og om aftenen spiste vi på samme restaurant som om morgenen.
Dagen efter lavede vi selv morgenmad. Og bagefter gik vi en lang tur langs den flotte strand. Her var der så lavvandet, at vi kunne gå ud til en ø et godt stykke ude i vandet. Enkelte steder var der dog så dybt, at jeg blev nødt til at svømme lidt.
Tilbage i huset hyggede vi på terrassen, hvor vi blandt andet spillede Ego alle fire. Og endnu engang blev aftensmaden indtaget på samme restaurant som dagen før.
Efter et par dage hvor der ikke var sket så meget, havde mor og far bestilt en snorkeltur dagen efter. Så her kørte vi afsted i en minibus til en strand, som vi skulle snorkle far.
Bortset fra at vandet var ret koldt, var det en fin tur. Der var masser af fisk. Og vi havde fået noget havregryn, som vi fodrede dem med – så de kom helt hen for at spise.
Bagefter spiste vi frokost på en restaurant ved havnen. Og da vi kom hjem igen, hyggede vi endnu engang på terrassen – inden vi spiste aftensmad i huset. Og så var det sovetid.
Forrige tirsdag skulle vi så forlade Bahamas og flyve til Orlando i USA. Og denne gang havde vi et tidligt fly, så vi blev vækket tidligt og tog kort tid efter med en taxa til lufthavnen.
Flyveturen til Orlando var med endnu et propelfly. Og efter en par timer landede vi i USA – hvor paskontrollen heldigvis gik meget hurtigere end første gang, vi ankom. Så efter vi også havde fået vores bagage, kunne vi tage en bus til det sted, hvor vi skulle hente vores lejebil.
Den fik vi også ret hurtigt. Og så kunne vi køre af sted til et shoppingcenter, hvor far kunne få lavet sin iPhone – der havde været i stykker siden Haiti.
Mens vi ventede på det, var vi i en M & M butik, hvor vi fik mulighed for at blande vores eget M & M slik – lige som vi ville have det. Og da far endelig havde fået en ny telefon (i stedet for den der var i stykker), kunne vi køre mod vores hotel.
Her checkede vi ind til vores værelse. Og bagefter checkede far også ind til den konference, som han skulle på. Bagefter gik vi lidt rundt på hotellet og fik også aftensmad, inden det var sovetid.
De næste dage skulle far så til konference. Så mens han var det, fik Frida og jeg lavet noget skolearbejde sammen med mor. Senere var vi også en tur i poolen.
Om aftenen mødtes vi med far. Og så kørte vi alle fire af sted til en restaurant uden for hotellet. Her fik vi også handlet lidt, inden vi kørte tilbage for at sove.
Næste dag gentog sig nogenlunde som dagen før. Far stod tidligt op for at tage på konference. Og da vi havde spist morgenmad, lavede vi mere skolearbejde. Senere var vi ved poolen. Og da far havde fået fri, så vi et afsnit X-Factor sammen.
Efter et par dage med skolearbejde havde mor besluttet, at vi skulle tage hotelbussen til Disney Springs. Det var et område med butikker og restauranter. Så her fik vi både spist noget mad og købt noget tøj til Frida og jeg.
Senere var vi endnu engang ved poolen. Her spiste vi også aftensmad med far, da han havde fået fri.
Forrige lørdag havde far så sidste konference-dag. Så endnu engang fik vi lavet en masse skolearbejde og hygget os ved poolen, inden vi alle fire mødtes om aftenen for at spise aftensmad sammen.
Efter en række dage med konference og skolearbejde – og kun lidt sjov, pakkede vi forrige søndag vores ting, spiste morgenmad og kørte mod Legoland.
Her prøvede vi et par forlystelser til at starte med. Og på samme måde som på Atlantis skulle jeg være 48 inches for at prøve et par stykker af dem. Men denne gang var det ikke noget problem. For den godt ene centimeter, som jeg manglede, gav mine sandaler mig. Så jeg måtte faktisk prøve alle forlystelserne – også de vilde.
Efter vi havde prøvet en række forlystelser, spiste vi lidt frokost – inden vi prøvede endnu mere. Der var også tid til en is, inden vi var i de sidste forlystelser og efterfølgende i et par Lego-butikker.
Da parken lukkede, kørte vi videre mod vores næste overnatningssted. Klokken var efterhånden blevet ret mange, så både Frida og jeg faldt i søvn i bilen – og sov hurtigt videre, da vi først var fremme ved hotellet.
Selvom vi var kommet sent i seng, skulle vi dog stadig tidligt op næste dag. For her skulle ud og svømme med søkøer.
Så efter en hurtig morgenmad kørte vi de godt fem minutter til mødestedet. Her fik Frida og jeg hver en taske med lidt mad og drikke, nogle papirer samt en sød søko-bamse. Bagefter var der nogle instruktioner på engelsk og udlevering af våddragt, inden vi blev kørt en kort tur i bus til havnen.
Herfra sejlede vi ud med en kaptajn, en guide samt andre to gæster. Og kort tid efter var det tid til at komme i vandet. Jeg var ret skeptisk – men blev alligevel lokket med i. Og samtidig hjalp guiden mig med at svømme, så jeg hele tiden var i nærheden af ham. Og det var en god ting. For han var god til at spotte søkøerne i det noget grumsede vand.
Efter lidt tid kom vi op på båden igen og sejlede videre. Imens kunne vi prøve at få varmen med en varmeblæser. Og det var nødvendigt. For det var rigtig koldt.
Det næste sted var meget bedre. Her kunne vi ligge godt en halv meter fra de store søkøer og se dem sove. Og en gang imellem svømmede de så op til overfladen (stadig mens de sov) for at trække vejret. På et tidspunkt var der endda en søko, der spyttede snot i håret på mig.
Da vi skulle i vandet for tredje gang, valgte jeg dog at blive oppe på båden – for jeg frøs simpelthen for meget. Og jeg havde også oplevet, hvad jeg behøvede. Så mens de andre svømmede rundt endnu engang, fik jeg varmen – og lidt at spise og drikke.
Efter de andre var kommet tilbage, sejlede vi ind til havnen igen – hvorfra vi kørte videre i bus tilbage til mødestedet. Her kom vi af med vores våddragt og fik lidt tørt tøj på, inden vi kørte tilbage til vores hotel for at få et bad.
På hotellet fik vi også klædt om, inden vi checkede ud og kørte videre mod stedet med det mærkelige navn Weeki Wachee Spring. Undervejs havde vi også lige et frokoststop.
I Weeki Wachee Spring ligger der en park, der er mest kendt for deres havfrueshows. Så efter at have gået lidt rundt, stillede vi os i kø sammen med en masse andre for at blive lukket ind til forestillingen.
Og det var ret imponerende, hvordan havfruerne kunne svømme rundt til musik – mens de en gang imellem trak vejret ved hjælp af en gummislange med luft i.
Da havfrueshowet var færdigt, kørte vi videre til Clearwater, hvor vi skulle overnatte. Her checkede vi ind på vores hotel. Og bagefter gik vi en tur nede ved stranden – hvor der var en masse optrædende. Vi fik også lidt aftensmad samt set det allersidste af solnedgangen, inden vi tog hjem for at sove.
Næste morgen ringede vækketuret endnu engang. Og efter vi havde pakket og spist morgenmad, checkede vi ud og kørte videre – denne gang en times tid mod et Dali Museum.
Her så vi en række ret mærkelige malerier. Men det var nu ok interessant alligevel. Bagefter spiste vi frokost på en restaurant, inden vi kørte videre mod Fort Myers Beach – hvor vi var fremme godt 2,5 timer senere.
Fort Myers Beach var det sidste sted, som vi skulle bo på vores rejse. Men også det første sted i et par dage, hvor vi skulle have mere end én overnatning.
Efter vi havde fået vores værelse, gik vi en tur langs stranden. Her så vi også en flot solnedgang, inden vi gik tilbage for at sove.
Dagen efter spiste vi morgenmad, hvorefter vi kørte mod øen Sanibel. På vejen stoppede vi ved et kæmpe supermarked, hvor mor blandt andet købte en masse specielle M & M, som man ikke kan få i Danmark.
Desværre var vi ikke de eneste, som ville til Sanibel for at samle skaller. Så vi kørte i kø meget af tiden. Og da vi endelig kom frem til strandens parkeringsplads, kunne far ikke finde en ledig plads. Så mor, Frida og jeg blev sat af, mens han kørte rundt for at parkere.
Og da han så efter en time havde fundet en plads, var vi færdige med at samle skaller på stranden – og ville gerne hjem. Så kort tid efter kørte vi tilbage – igen i lang kø.
Hjemme i Fort Myers Beach igen gik vi ned til stranden. Og vi spiste også aftensmad på en restaurant i nærheden, inden vi så den sidste solnedgang fra vores altan. Derefter var det sovetid for Frida og jeg.
I torsdag skulle vi så forlade USA og rejse mod Danmark. Men da vi først skulle flyve klokken 21 om aftenen, havde vi masser af tid hele dagen.
Så vi spiste morgenmad og pakkede, inden vi kørte mod Fort Lauderdale på den modsatte side af Florida – en lang tur på næsten tre timer. Heldigvis havde vi et par stop på vejen – blandt andet for at sende de postkort, som vi endelig havde fået købt og skrevet.
I Fort Lauderdale fandt vi en parkeringsplads i nærheden af stranden – hvor vi også spiste frokost. Bagefter gik vi lidt rundt og spiste en is – inden vi satte os og nød den sidste sol, inden vi skulle videre.
Da det var ved at være tid, kørte vi til udlejningsbureauet og afleverede vores bil. Herfra tog vi to busser til lufthavnsterminalen, hvor vi checkede ind og fik klaret på sikkerhedskontrol og paskontrol. Og så var det bare at vente på vores fly.
Og vi kom til at vente noget længere tid end beregnet. For først var flyet forsinket. Og bagefter skulle vi vente på starttilladelse. Men med halvanden times forsinkelse kom vi endelig af sted klokken 22.30.
I flyet fik vi lidt aftensmad. Og bagefter lagde jeg mig til at sove – godt træt, for klokken var efterhånden blevet omkring midnat.
Jeg fik dog ikke lov til at sove så længe. For allerede klokken 6 næste morgen vågnede jeg igen ved, at der blev serveret en (kedelig) sandwich til morgenmad. Og halvanden time senere landede vi. Så flyveturen havde nu været ret kort (fordi jeg havde sovet det meste af tiden).
I København skulle vi vente lang tid på vores bagage. Men endelig kunne vi komme af sted og køre det sidste stykke i taxa hjem til vores lejlighed. Her fik alle bamserne et kram. Og bagefter blev der tændt for det danske tv.
Senere kom Jolie forbi – og så legede vi resten af dagen. Om aftenen så vi endnu et afsnit X-Factor. Og omkring klokken 22 blev jeg lagt i seng.
Jeg faldt da også hurtigt i søvn. Men midt om natten vågnede jeg så og kunne ikke sove mere. Problemet var tidsforskellen på seks timer. Så for mig var det stadig tidligt om aftenen (USA-tid).
Men til sidst lykkedes det mig at falde i søvn. Og så sov jeg til klokken 12 næste dag – hvilket igen kun var klokken 6 om morgenen i forhold til den gamle tid.
Far skulle til påskefrokost. Men heldigvis skulle vi andre tre være hjemme. Og da Anna også var kommet hjem fra sommerhus, kunne jeg lege med hende hele dagen.
Endnu engang faldt jeg forholdsvis hurtigt i søvn – men vågnede igen midt om natten og måtte ligge og kigge i bøger i lidt tid, inden jeg igen faldt i søvn.
Så også i forgårs sov jeg ret længe – dog rent faktisk kortere tid end Frida (hvilket ikke er normalt). Desværre var der ingen af mine veninder hjemme. Så mens Frida havde Sofia på besøg, måtte jeg lege selv.
Om eftermiddagen kom Jolie dog hjem. Og så kunne vi lege sammen – først hos mig og bagefter hos hende.
Endnu engang kom jeg lidt sent i seng efter et afsnit X-Factor. Men til gengæld vågnede jeg så heller ikke om natten.
I går kom mormor, morfar, Henrik, Filippa og Linus på besøg hos os om formiddagen. Og et par timer senere kørte vi til påskefrokost hos Anni.
Her spiste vi først, og bagefter legede vi – inden vi skulle ud at gå en tur i det gode vejr (og spille lidt fodbold). Og efter noget kage kørte vi så hjem igen, for at gøre os klar til vores første skoledag i dag.
Og nu er hverdagen så for alvor tilbage med skole. I denne uge bliver den dog lidt anderledes, for der er fundet bakterier i vores bygning. Og det betyder, at vi skal være nogle andre steder hele ugen.
Men det går jo nok. Og jeg glæder mig i hvert fald til at se alle dem fra min klasse igen.