De sidste knap to uger har jeg været på sommerferie med Frida, far og mor i hele fire forskellige lande. Og forude venter godt to uger mere.
Den sidste uge inden ferien havde jeg også travlt. Om tirsdagen skulle mor og far til koncert, så her kom mormor og morfar hjem for at passe os.
Torsdag var jeg på tur med børnehaven til Lindevangsparken. Her gik vi i alt fem kilometer, så jeg var lidt træt, da vi kom hjem. Og fredag havde jeg så sidste dag i børnehaven inden ferien.
Lørdag gjorde vi klar til vores sommerferie. Her var vi alle fire på biblioteket for at låne bøger. Og senere var vi i centret, hvor vi købte en klistermærkebog, som mor havde lovet os. Resten af dagen hyggede vi hjemme, mens mor og far fik pakket. Og det blev da også lidt sent, inden vi kom i seng.
Søndag skulle vi så af sted på ferie. Jeg vågnede klokken 8.30, og resten af formiddagen blev der pakket. Klokken 13 kørte vi så af sted mod færgen til Tyskland.
Første del af turen gik desværre ikke så godt. Vi var endnu ikke kommet ud af Valby, før jeg var køresyg og kastede op. Heldigvis har det så også været eneste gang indtil nu på hele turen.
På færgen spiste vi frokost og fik shoppet – og mor havde også kage med. Derefter gik turen sydpå ad motorvejen i Tyskland.
Vi kørte helt frem til klokken 21.30 – kom med et enkelt stop for at få benzin på. Efter godt 600 kilometer (og 8,5 timer) var det tid til at overnatte på et hotel.
Efter morgenmaden næste dag kørte vi videre ved 11-tiden. Næste mål var Østrig. På vejen stoppede vi på en rasteplads i Tyskland for at spise frokost. Og senere stoppede vi igen i en lille by for at få en is.
Klokken 19.30 var vi så fremme ved vores hotel i Østrig – efter endnu en lang rejsedag. Derfor gik der også lige lidt tid, før vi kom i seng. Først klokken 22 sov vi.
Desværre var vejret i Østrig ikke så godt. Men selvom det regnede fra morgenstunden – og ikke lige stoppede, tog vi på tur til et sted med flere kraftige vandfald. Godt nok havde vi en paraply med, men alligevel blev vi godt våde.
Derfor kørte vi også ned til en sportsbutik i den nærmeste by, hvor vi købte nye sokker. Og bagefter spiste vi også frokost der. Bagefter kørte vi tilbage til hotellet.
Om eftermiddagen var der godt vejr i et par timer. Så her legede Frida og jeg på hotellets legeplads, mens mor og far fik en øl.
Dagen efter var det igen gråvejr. Det forhindrede os dog ikke i at tage på endnu en tur – denne gang med en række kabelbaner. Allerede på den første tur kørte vi op igennem skyerne, der lå ret lavt (samtidig med at vi faktisk boede i godt 700 meters højde).
Til at starte med var jeg lidt bange for at køre med kabelvognen – men efterhånden vænnede jeg mig til det. Og derfor var det heller ikke noget problem at køre med de næste to, der bragte os helt op til en gletsjer i 3.029 meters højde. Det var i øvrigt noget højere end mit tidligere højeste punkt – Nairobi i Kenya.
Oppe på toppen spiste vi frokost. Desværre var vejret stadig ikke godt. Det småregnede og var ret skyet. Så vi glip af den ellers gode udsigt.
Efter frokosten var vi ude at gå i sneen – en noget speciel oplevelse på en sommerferie, hvor kufferten ellers består af sommertøj.
Vejret var dog endnu dårligere længere ned. Faktisk var der flere steder, hvor det var helt hvidt udenfor. Og da vi kom ned, regnede det ret meget. Så derfor kørte vi også hjemad igen. Om aftenen spiste vi aftensmad på en restaurant i den lille by, hvor vi boede. Og så fik vi en kæmpe isdessert.
I torsdags kørte vi så endnu engang sydpå – mod Italien. På vejen skulle vi op over et meget højt bjerg – hvor der var sne på toppen. Udover at det var ret tåget, så sneede det også. Det var ret underligt at køre rundt i snevejr i juli måned. Desværre betød det også, at der ikke var meget udsigt.
Heldigvis blev det bedre og bedre vejr, jo længere sydpå vi kom. Og efterhånden fik vi en flot udsigt. Det betød også en del fotostop – der dog var forholdsvis korte på grund af det kolde vejr. Igen var sommertøj vist ikke passende.
Da vi var kommet helt ned på den anden side af bjergene, stoppede vi i en lille by for at spise frokost – nu i solskin. Og bagefter kørte vi videre mod Italien. På vejen faldt jeg i søvn – og sov i to timer. Og da jeg vågnede igen, var vi næsten fremme.
Næste overnatningssted var en campingplads tæt på Venedig, hvor vi havde lejet en hytte. Her startede vi med at handle lidt i pladsens supermarked, og bagefter spiste vi aftensmad. Så endnu en gang kom Frida og jeg lidt sent i seng.
Derfor tog vi det også roligt næste formiddag, hvor vi spiste en sen morgenmad, inden vi klokken 13 gik mod pladsens store pool-område.
Da vi kom frem, virkede det hele dog mærkeligt lukket. Og det var det også, for mellem 13 og 15 var der siesta – hvor stort set alt lukkede ned. I stedet måtte vi bruge et par timer på stranden (hvor det blæste en del).
Klokken 15 kunne vi så komme ind for at bade – noget vi havde glædet os meget til. Her øvede jeg svømning med mor. Og heldigvis havde jeg ikke glemt, hvordan mad svømmede uden badevinger.
Mens jeg var i poolen, stod jeg også og kastede med en lille bold til mig selv. Men så kom der en livredder og sagde til mig (på italiensk), at det måtte jeg ikke. Det blev jeg meget ked af – og mor og far havde vi også lidt svært ved at forstå, at det skulle være forbudt.
Men jeg havde ikke lyst til at bade mere, og klokken halv seks gik vi tilbage til vores hytte. I området boede der rigtig mange danskere, og Frida og jeg fandt da også et par piger at lege med.
Specielt blev jeg gode venner med en pige på seks år, som hed Rosa. Vi legede sammen, indtil vi skulle på restaurant for at spise aftensmad. Fordi det var så hyggeligt, var vi gået lidt sent af sted – og derfor sov jeg først klokken 22.
Næste dag var vi på legeplads om formiddagen, inden vi brugte den tvungne siesta på at handle – og være lidt tilbage ved hytten. Om eftermiddagen var vi ved poolen til klokken halv seks. Og resten af dagen legede jeg med Rosa og de andre børn – kun afbrudt af aftensmad, som vi selv lavede. Frida og jeg fik lov til at være oppe helt til klokken 22.30.
Dagen efter sov jeg da også helt til klokken 9.45. Alligevel nåede vi til poolen en times tid inden siestaen. Og efter frokost var vi igen ved poolen, hvor jeg blandt andet var i et bassin med bølger sammen med mor og Frida. Resten af dagen legede jeg med Rosa – og klokken 21 var det så sengetid.
I mandags skulle vi så endnu en gang videre – denne gang mod det lille land San Marino. På vejen havde vi dog et stop i Venedig.
Efter at have fundet en parkeringsplads, tog vi en båd til Markus Pladsen. Og kort derfra så Frida og jeg nogle hundehvalpe i vinduet på en butik. Første troede vi faktisk, at det var rigtige hunde. Men det viste sig, at de bare trak vejret ved hjælp af et batteri.
Vi ville rigtig gerne have dem. Og mor og far kunne vist godt se, at det betød meget for os – så selvom de var ret dyre, fik vi faktisk lov. Senere kunne jeg da også meddele mor, at jeg faktisk elskede min nye hundehvalp mere end hende, far og Frida.
Efter vi havde spist frokost, gik vi lidt rundt i Venedig – hvor jeg også fik en maske med en flot fjer på. Turen tilbage til parkeringshuset blev tilbagelagt til fods. Og det var en ret lang tur. Men endelig kunne vi køre videre.
Turen til San Marino tog tre timer – men gik nu helt fint. Og da vi havde fået vores hotelværelse, kunne jeg endelig lægge mig til at sove – igen lidt sent.
Vi skulle kun være en enkelt hel dag i landet. Så i forgårs gik vi rundt det meste af dagen i hovedstaden, der også hedder San Marino. Her kiggede vi på butikker – og så var vi også oppe i et højt tårn.
Det sidste stykke skulle man kravle op ad en stejlt trappe og til sidst en slags stige – hvilket jeg var lidt bange for. Men jeg kom både op og ned igen – og var meget stolt bagefter over, at jeg klarede det.
Vi spiste også frokost, inden vi tog tilbage til hotelværelset for at slappe lidt af. Om aftenen gik vi op i den gamle bydel igen for at spise aftensmad på en restaurant.
I går forlod vi så San Marino igen. Inden vi kørte af sted mod Gardasøen, spiste vi lidt morgenmad/frokost i den gamle bydel. Turen til Gardasøen tog godt tre timer – og på vejen faldt jeg endnu en gang i søvn. Da jeg vågnede, var vi næsten fremme.
Her ved Gardasøen bor vi nederst i et to-etagers rækkehus. Vi har to soveværelser og en stue – så der er god plads. Det bedste er dog poolen, som vi nåede i i går aftes, efter mor og far havde handlet (mens Frida og jeg var alene hjemme).
I poolen i går øvede jeg endnu en gang svømning uden badevinger. Og jeg kunne svømme rigtig langt helt selv. I det hele taget er jeg blevet meget modigere og mere glad for vand. Nu springer jeg også i fra kanten – helt uden dykkermaske. Jeg er endda begyndt både at springe baglæns og snurre rundt i luften.
Det blev lidt sent, inden vi var færdige ved poolen – og derfor fik vi også sen aftensmad. Så endnu en gang blev det sent, inden vi kom i seng. Alligevel var det ret svært at sove, fordi mor og far kunne ikke få airconditionen til at virke – så det var meget varmt på vores værelse.
I dag har vi rigtig slappet af. Efter morgenmad på terrassen, har vi været ved poolen stort set hele dagen – kun afbrudt af en kort frokost. Og her til aften har vi været nede i den gamle bydel af Lazise, hvor vi bor. Her spiste vi aftensmad og fik endnu en lækker, italiensk is til dessert.
Så endnu en gang kom vi først i seng klokken 22. Men det med de sene ”ferie-sengetider” er vi vist ved at vænne os til.