Når man er langt hjemmefra, kan man godt savne sine venner lidt. Heldigvis havde mor og far besluttet at tage samme sted hen som Jolie, Olivia, Zandra, Shyam og Jolies farfar.
Så efter at have været et par dage i Fort Cochin alene, mødtes vi med dem forrige torsdag på en legeplads midt i byen. Det var rigtig dejligt at se Jolie (og de andre) så langt hjemmefra – men også lidt overvældende.
Efter at vi havde leget sammen på legepladsen, var vi en tur forbi en restaurant og bagefter på den gode isbar. Inden vi skulle spise aftensmad, gik vi alle sammen en tur på havnepromenaden – hvor vi også købte fisk, rejer og blæksprutter, der efterfølgende blev tilberedt for os på en restaurant i nærheden.
Dagen efter var vi på en tur til en anden del af Fort Cochin. Her var der en kæmpe flok skolepiger, som var meget interesserede i Frida og jeg. Og da den første først havde taget mod til sig til at tage et billede, kom alle de andre også meget tæt på os. Det var lidt anstrengende.
Vi kiggede lidt på butikker og spiste på en restaurant ved vandet – hvor der også var en sjov lille elefantstatue, som jeg kunne ride på. Bagefter tog vi en tuktuk tilbage til hotellet, hvor jeg fik en middagslur.
Om eftermiddagen mødtes vi igen med de andre på legepladsen. Og så spiste vi aftensmad og is sammen, inden vi gik hver for sig igen. Jeg havde lidt svært ved at sove og faldt først i søvn kl. 21.45.
Dagen efter skulle de andre på en tur hele dagen, så vi besluttede at bruge dagen ved poolen. Derfor var vi både i poolen før og efter min middagslur. Aftensmaden blev spist på en af de restauranter, hvor vi havde spist før. Og så var det tid til den obligatoriske is og lidt handlen til dagen efter.
Forrige søndag skulle vi så videre. Og på det næste hotel ved Thottada Beach skulle vi bo sammen med Jolie og hendes familie. Vores fly skulle dog først flyve om aftenen, så vi havde en hel dag i Fort Cochin.
Dagen startede med morgenmad og pakning, og frokosten blev spist på en lokal restaurant. Derefter skulle jeg have min middagslur. Heldigvis havde vi fået lov til at beholde et værelse, til vi skulle af sted kl. 15 – så jeg kunne sove godt.
Da jeg vågnede, blev det sidste pakket – og så tog vi mod lufthavnen. På vejen kastede jeg op en enkelt gang, men ellers gik det fint.
Efter vi havde brugt en del tid på check-in og sikkerhedskontrol, kunne vi endelig mødes med de andre ved gaten. Og kort tid efter fløj vi af sted. Flyveturen tog kun en halv times tid, så jeg kunne ikke rigtig nå at sidde sammen med Jolie.
Det kunne jeg til gengæld i den minibus, der hentede os. Det var dog blevet ret sent, så efter lidt tid faldt jeg i søvn.
Jeg vågnede, da vi var fremme ved hotellet – og en fremmed mand insisterede på, at jeg skulle drikke et glas Fanta. Klokken var blevet 23, og da vi først skulle have aftensmad, sov jeg først omkring kl. 00.30.
Det forhindrede dog ikke mig (og Frida) i at være oppe før syv næste morgen. Efter morgenmaden tog vi alle til stranden. Her var der ret høje bølger, så Jolie og jeg kunne ikke rigtig bade. I stedet legede vi i sandet med nogle køkkenting af plastic, som jeg havde fået i Fort Cochin.
Efter min middagslur var jeg igen ved stranden med mor, Frida, Jolie, Olivia og Zandra, mens far, Shyam og Jolies farfar var en tur inde i byen for at handle.
Dagen efter kunne vi ikke bade om formiddagen, for der skulle vi på en længere bustur for at se en religiøs ceremoni. Heldigvis blev jeg ikke køresyg, selvom turen tog en time.
Ved ceremonien var der en mand, som var malet helt rød i hovedet og havde et ”tårn” på hovedet. Det dansede han rundt med til trommemusik, mens han velsignede alle tilskuerne. Det hele sluttede af med, at han ”hev” hovedet af en høne.
På vejen tilbage til vores hotel, stoppede vi et væveri – hvor de igen var meget interesseret i os børn. Men dejligt med et stop på den lange tur.
Efter min lur var vi igen ved stranden. Her var der igen store bølger, men vi fik lov til at ligge i vandkanten, hvor vi blev lidt tumlet omkring. Aftensmaden kom ret sent, da der var problemer med strømmen.
Næste dag var jeg ret træt, så mens de andre gik til stranden, fik jeg en tidlig middagslur med far (som var lidt syg). Derefter legede jeg med Jolie, inden jeg var med de andre til stranden om eftermiddagen.
De næste to dage gik på nogenlunde samme måde med strandture og leg med Jolie. En enkelt gang gad jeg ikke med til stranden, og der blev jeg hjemme sammen med far (som stadig var syg).
I lørdags var det så tid til at skulle videre mod Mumbai. Jolie og resten af hendes familie skulle også videre, så vi fulgtes med dem i minibussen til Calicut, hvorfra vi skulle flyve.
Turen gik fint nok, selvom jeg ikke rigtig gad at sove. Da vi kom til Calicut lufthavnen, skulle de andre videre. Derfor blev der uddelt en masse krammere, og Jolie og jeg aftalte, at vi skulle lege sammen, når vi begge to var hjemme igen.
Når vi leger derhjemme, så kan vi godt komme op at skændes lidt. Men i alle de dage, hvor vi havde været sammen, havde der kun været meget få problemet. Så det havde været rigtig sjovt at være sammen med Jolie i Indien.
På flyveturen fik jeg heller ikke nogen middagslur, så da vi endelig kom ind i en taxa i Mumbai, fik jeg sovet lidt – og slap derfor også for at blive køresyg.
Her i Mumbai bor vi på et rigtig fint hotel, hvor de er meget søde ved os. Til morgenmad får vi både Rasmus Klump pandekager (en stor stak små pandekager), jordbærmilkshake og yoghurt i bæger. Og to aftener, hvor vi er kommet hjem, har der ligget små gaver fra rengøringsfolkene – spil og krokodille-bamser. Så det er dejligt at være her.
Efter vi havde stillet vores bagage, kom jeg i klapvognen, og så gik vi en tur udenfor. Jeg var glad for, at jeg sad i min klapvogn, for der var rigtig meget trafik – og det var svært at komme over vejen.
Vi spiste aftensmad på McDonald’s – og det var dejligt at få nogle pommes fritter igen. Til dessert fik vi endda is. Men ikke nok med det, så kom de med chokoladedessert og chokolademilkshake, lige da vi var kommet hjem på vores værelse på hotellet.
Mens vi spiste morgenmad næste morgen på hotellet, hørte vi pludselig musik udenfor. Det viste sig at være et bryllupsoptog med hornorkester, trommer og fine bryllupsgæster i deres pæneste tøj.
Bagerst red brudgommen på en flot, hvid hest. Og den fik jeg lov til at sidde på, da han var steget ned – mens far tog et fotos.
Efter min middagslur gik vi en tur på strandpromenaden lige ved hotellet. Og mens jeg sad i klapvognen, prøvede jeg lige at putte en nød i næsen. Desværre kunne jeg ikke få den ud igen – og det var ikke rart.
Heldigvis havde Frida en gang puttet en perle i næsen, mens hun var til fødselsdag med børnehaven. Og her havde Lars (en af de voksne) lavet et trick, hvor han pustede Frida i munden – så perlen røg ud. Mor gentog tricket – og heldigvis kom nødden også ud.
Efter vi havde gået lidt, kom vi til en pizza-restaurant. Så endnu engang fik vi noget andet mad en indisk. Aftenen sluttede med, at vi fik handlet lidt og gik tilbage til vores hotel.
I mandags spiste vi morgenmad og så sov jeg lur. Bagefter tog vi en taxa til et shoppingcenter, hvor far skulle have nogle shorts. Frida og jeg fik dog også lidt tøj.
Vi startede med at spise på McDonald’s i shoppingcenteret. Og efter vi havde handlet, fik Frida og jeg lov til at prøve nogle ting i et lille tivoliland. Inden vi tog hjem igen, spiste vi på en restaurant, hvor jeg fik kartoffelmos.
I forgårs var vi så ved noget, der hedder Gateway of India efter min lur. Her var der endnu flere end normalt, som ville tage fotos – og det gad jeg slet ikke. Heldigvis kunne vi ”flygte” ind på et pizzaria, hvor vi endnu en gang fik en god pizza.
Derefter gik vi lidt rundt (med mig i klapvogn) og købte bl.a. et perlearmbånd med mit og Fridas navn. Vi var også i et par butikker, inden vi tog hjem til poolen, hvor vi fik en sen svømmetur.
I går spiste vi så igen morgenmad og jeg sov lur, inden vi tog en taxa til en lille strand i nærheden. Her kunne man dog ikke bade pga. forurening af vandet. I stedet spiste vi frokost, inden vi gik (eller det vil sige jeg blev skubbet i klapvogn) op ad en lang, stejl bakke.
Øverst var der en park, hvor vi gik lidt rundt, inden vi gik over i en anden park for at spise en is. Her var der også en sjov legeplads, så jeg blev rigtig, dejlig beskidt, inden vi tog en taxa tilbage til pizza-stedet for at spise aftensmad.
I dag har vi været på en ”slumtur” – som var en tur til et sted, hvor folk var meget fattige. Vi blev hentet af en bil ved vores hotel, og første stop var en sted, hvor 3000 mennesker vaskede tøj.
Efter lidt mere kørsel kom vi til området Dharavi, som er et slumområde. Vi kunne ikke have klapvogn med, så mor måtte bære mig rundt.
I området så vi bl.a. hvordan de lavede store plasticting om til meget små stykker plastic. Der var også skolen og butikker. I det hele taget var det nærmest en by midt i Mumbai.
Efter nogle timer kørte vi hjem igen. På vejen faldt jeg i søvn – for jeg var meget træt. Resten af dagen skal bruges i nærheden af hotellet. Og i morgen flyver vi så videre til Sri Lanka – og så er det nok slut med Rasmus Klump pandekager og jordbærmilkshake.