Jeg har lært en ny, sjov leg, der hedder “hvem kommer først?”. Den leger jeg tit med mor og far, når jeg f.eks. skal have børstet tænder eller i seng. Og her kommer jeg normalt først.
Desværre vil Frida også tit være med til at lege, og her er det ikke altid mig, som vinder. Men så siger jeg bare, at vi kom samtidig – også selvom Frida ikke altid er enig.
Det er dog ikke altid, at jeg skynder mig for at komme først. Faktisk er der tidspunkter, hvor jeg slet ikke gider at bevæge mig. Så vil jeg bæres, og jeg bliver meget sur, hvis jeg ikke bliver taget op.
En af de gange, hvor det skete, var i forrige weekend, hvor jeg var med mor og Frida hos mormor og morfar. Her var vi på vej til stranden, og så ville jeg ikke gå selv. Min stædighed resulterede i, at jeg gik hjem med mor i stedet for at komme ned til stranden. Så det var ikke så godt.
Men ellers var det nu meget hyggeligt at være hos mormor og morfar. Far var ikke med, for han sov længe efter at være kommet sent hjem fra Jylland, hvor han havde spillet til DM for brass bands (og i øvrigt vundet 2. division).
Til gengæld var mormors bror og svigerinde Paul og Paula der. Dem havde jeg dog set allerede dagen før, hvor de var kommet på besøg om eftermiddagen hos os sammen med mormor og morfar.
Inden da havde mor, Frida og jeg været en tur i Magasin for at hente et ur, som mor havde fået repareret. Bagefter gik vi mod Nørreport – hvor vi kom forbi Post & Tele Museet. Her stod Postorkestret og spillede – men det syntes jeg var en gang værre larm.
I det hele taget var det en rigtig fin weekend, for om fredagen havde mor lavet pandekager med is til Frida og jeg. Jeg troede ellers, at det kun var noget, som vi fik til vores fødselsdag.
Den sidste weekend var dog endnu bedre, for her skulle vi på en forlænget weekend til et badeland i Tyskland. Inden da måtte jeg dog lige en tur til lægen fredag, for jeg havde hostet en del siden mandag.
Mor og far havde regnet med, at det bare var en forkølelse. Men så havde de ringet fra vuggestuen og fortalt, at der var et andet barn fra min stue, der var kommet på pencilen – og at det var smitsomt.
Lægen lyttede på min ryg, og heldigvis var det bare forkølelse – så jeg var klar til at køre mod Tyskland. Så efter at bilen var pakket, kørte vi mod færgen i Gedser.
På sejlturen mellem Gedser og Rostock legede Frida og jeg på færgens legeplads. Og så fik vi også handlet lidt toldfrit, inden vi kørte den sidste times tid mod det tyske badeland – hvor jeg faldt i søvn kort inden ankomst.
I feriecentret skulle vi bo i et stort hus med hele tre soveværelser – plus et slags skab med en seng i (hvor Frida ville sove). Så mor og jeg sov i ét værelse, mens far (som var lidt småsyg) sov i et andet.
Efter ankomsten var vi en tur i supermarkedet, hvor vi købte ind til aftensmaden – og efter den var spist, var det tid til at sove.
Lørdag morgen stod jeg op allerede kl. 5 – så det betød også en tidlig middagslur. Men det gjorde nu ikke så meget, for så kunne vi også komme hurtigere i badelandet.
Og badelandet var rigtig sjovt. Jeg fik mine badevinger og svømmebriller med frøer på (der dog hurtigt kom af igen) – og så kunne jeg kaste mig over de mange ting. Der var et fint babybassin, men det sjoveste var nu alligevel at køre i vandrutsjebane med mor og far – og det var jeg slet ikke bange for, selvom det gik ret stærkt.
Bagefter var vi i supermarkedet, hvor vi fik en is – og så gik turen ellers videre til stedets legeland. Her skulle jeg dog lige sidde lidt hos mor og slappe af, inden jeg kastede mig over tingene. Men så var jeg også klar til at prøve det hele. Og Frida var rigtig flink til at hjælpe. Hun løftede mig op, hvor jeg ikke kunne nå – og så kørte vi på rutsjebane. Først kørte vi sammen, men til sidst kørte jeg alene – og så greb Frida mig, da jeg kom ned.
Så efter en begivenhedsrig dag var jeg meget træt og kom tidligt i seng.
Næste morgen vågnede jeg kl. 5.45 – og brokkede mig meget over, at mor syntes, at jeg skulle sove videre. Til sidst fik hun mig overbevist, og så sov jeg en time mere. Desværre havde jeg fået vækket Frida, så hun stod op i stedet.
I det hele taget er jeg begyndt at stå ret tidligt op. Som regel er klokken omkring 6 – og det sker, at den er 5.45. Enkelte dage sover jeg dog helt frem til 6.45. Til gengæld havde jeg en periode en sjov idé om, at jeg skulle sove med min store, røde bold med prikker på. Det syntes mor og far vist var lidt fjollet, men jeg fik da lov til det. Eneste problem var, at de skulle ind og samle den op til mig, når den var trillet fra mig.
Resten af denne dag gik på stort set samme måde som dagen før. Efter endnu en tidlig middagslur, var vi endnu engang i badeland, hvor jeg fik prøvet alle tingene igen. Og så stod den igen på is og legeland.
Aftenen sluttede af på en af stedets restauranter. Her kiggede jeg på fisk sammen med Frida – og så kom der også en tysk pige. Jeg forstod ikke, hvad hun sagde – og hun forstod vist heller ikke mig. Men det forhindrede mig nu ikke i at snakke til hende alligevel.
Mandag skulle vi så desværre hjem igen. Inden vi gik om bord på færgen, shoppede vi lige en hel masse i Rostock. På færgen legede vi igen på legepladsen og fik en is. Og på den sidste del af bilturen igennem Danmark, faldt både Frida og jeg i søvn.
Det havde været en rigtig god tur – men det var nu også dejligt at komme hjem igen. Specielt fordi vi så igen kunne se børne-tv i fjernsynet (eller “fafyn” som jeg kalder det). Det kunne vi nemlig ikke i Tyskland.
I går var det så tilbage til vuggestuen, hvor jeg fik fortalt, at jeg havde kørt på den gule rutsjebane helt alene.
Og bagefter var vi til capoeria. Desværre er Olivia stoppet, så Jolie kommer der heller ikke. I stedet spillede jeg på min iPod, mens far og jeg ventede på Frida. Og det er jeg blevet rigtig god til. Jeg kan både lægge puslespil og spille vendespil, hvor jeg godt kan finde ud af at vende to ens brikker. Jeg mangler dog stadig lidt i forhold til strategien, for jeg vender tit de samme brikker igen og igen.
Mit ordforråd bliver og større og større – og jeg siger længere og længere (og mere komplicerede sætninger). Enkelte ord misforstår jeg dog stadig. Bl.a. kalder jeg det en “abecado” og snakker om “boller med Kaj i”.
Til gengæld er min logik rigtig god. Forleden sagde far “du er for stor til at bruge sut”, hvortil jeg svarede “nej, jeg kan godt passe den”.