Så er vi hjemme igen fra vores rejse til Den Arabiske Halvø. Og fra at at have været sammen med Frida, mor og far, skal jeg nu til at vænne mig til at gå i vuggestue. Samtidig er jeg også begyndt at kravle. Så der er sket en masse nyt de sidste par uger.
De sidste dage i Dubai fik vi oplevet en hel masse. Om tirsdagen var vi en tur i Souk Madinat Jumeirah, der var en ny, kunstig souq – modelleret efter det gamle souq’er, så vi har set en del af. Men selvom det ikke var den ægte vare, så var det et dejligt sted med masser af butikker og restauranter, små kanaler og broer – og så var den dejlig klapvognsvenlig (bortset fra nogle enkelte trapper). Så der var meget at opleve – og af samme grund fik jeg heller ikke sovet så meget, så jeg var godt træt, da jeg kom hjem i lejligheden.
Desværre måtte jeg klare mig med glasmad og pulvermad, da jeg skulle have aftensmad. For i vores dårlige lejlighed var køleskabet nu gået i stykker. Så den mad, som mor hvade brugt en time på at lave aftenen før, var lige til at smide ud.
Næste dag tog vi en taxa til Bur Dubai, der er den gamle del af Dubai i den anden ende af byen. Køreturen tog rigtig lang tid, så jeg blev ret utålmodig. Men til sidst nåede vi frem, og efter en kort gårtur kom vi til Dubai Creek – floden der deler Dubai i bydelene Bur Dubai og Deira. Her tog vi en lille træbåd over, hvor der kun lige var plads til min klapvogn.
På den anden side af floden gik vi en tur langs flodbreden, hvor der lå en masse gamle fragtskibe. Vi besøgte også en krydderisouq og en guldsouq, inden vi tog båden tilbage igen. I mellemtiden var jeg dog faldet i søvn, så jeg oplevede ikke sejlturen.
Om torsdagen var mor hos lægen for at få fjernet sine sting – men såret var ikke helet godt nok, så hun skulle komme igen lørdag. Det betød også, at hun ikke måtte komme i poolen – men det måtte jeg. Så da vi lidt senere kom ned til poolområdet, var jeg i en kort tur. Og det nød jeg meget. Resten af tiden sad jeg i en liggestol og kiggede – og spiste bolle og kiks.
Efter Fridas middagslur tog vi til Dubai Mall (verdens største storcenter), hvor der bl.a. er en indendørs skøjtebane. Her fik jeg også lidt mad – hvilket ikke fik lov til at foregå i ro og fred. For lige ved siden af sad fire iranske kvinder, som var meget interesseret i mig – og ingen hæminger havde. Først var jeg lidt sur og gad dem ikke. Men da jeg havde fået lidt mad, blev jeg gladere og mere fjollet (sandsynligvis fordi jeg var overtræt). Så det endte med, at jeg rigtig charmerede dem – og fik taget et billede sammen med dem.
Senere så vi Dubai Fountain (et kæmpe springvand med musik), inden vi tog en taxa hjem. På vejen faldt jeg i søvn, men da vi kom hjem, vågnede jeg igen. Efter jeg var faldet i søvn igen, kom de med et nyt køleskab (der i første omgang blev placeret midt i køkkenet). Så nu kunne jeg igen få andet end glasmad og pulvermad. Det var dejligt.
Fredag d. 10. februar var en stor dag i mit liv – og vist også mors og fars. Efter at have trænet en hel masse på hele rejsen, valgte jeg den morgen pludselig at kravle – fra den ene dag til den anden. Mor og far havde vist ellers opgivet, at det kom til at ske på ferien.
Godt nok var jeg kommet omkring fem centimeter fremad med diverse lokkemidler i Bahrain. Men nu kunne jeg rigtig kravle – og her efter en par uger, går det rigtig stærkt. Stilen er lidt alternativ, for jeg kommer først og fremmest fremad ved at hive mig frem med armene (som en soldat) – benene bruger jeg ikke så meget. Jeg er dog også begyndt at komme lidt op på knæene – uden dog at bevæge mig fremad på den måde.
Dagen blev brugt ved poolen, hvor jeg endnu engang var i vandet. Efter en middagslur var vi en tur i marinaen, hvor vi spiste på en restaurant. Jeg fik ikke sovet så meget, og kom lidt sent i seng den aften.
Lørdag var det så mors fødselsdag. Hun startede dagen med at tage til lægen for at få fjernet stingene. Så mens hun var af sted (og jeg sov), pyntede far og Frida op med flag og balloner. Senere spiste vi morgenmad nede i strandområdet, hvor jeg bl.a. smagte pandekager. Efter et kig på stranden (som ikke var klapvognsvenlig), gik vi tilbage til poolen. Her var jeg endnu engang i vandet – denne gang noget længere tid. Jeg fik også en tur i Fridas gummibåd, hvilket jeg syntes var rigtig sjovt.
Mens vi havde været af sted, var køleskabet endeligt kommet helt på plads – og heldigvis skulle det blive sidste gang, at det var nødvendigt at brokke sig over noget i forbindelse med lejligheden. Men nu var der jo også gået en uge.
Eftermiddagen og aftenen blev brugt i marinaen, hvor vi også spiste aftensmad.
Med kun to dage tilbage i Dubai, ville vi bruge så meget tid som muligt i solen og i vandet. Så søndag tog vi endnu engang til poolen. Og efterhånden var jeg slet ikke til at styre, når jeg så poolen – jeg ville bare i vandet. Og denne gang måtte mor også komme i. Så jeg hyggede mig rigtigt i vandet og i gummibåden. Efter middagsluren var vi på en sejltur i marinaen.
Mandag var så sidste dag i Dubai. Og vi manglede en ting: Burj Khalifa, der er verdens højeste bygning. Inden vi kunne komme derop, skulle vi dog stå lang tid i kø. Og da vi ikke måtte tage klapvognen med, var det vist lidt hårdt for mor og far at bære mig. Heldigvis var der en indisk (eller pakistansk) kvinde fra England, som var helt vild med mig – og hun spurgte, om hun måtte få lov til at holde mig. Så i et par minutter kunne mor og far slappe af i armene.
Oppe på udkigsstedet kunne jeg kravle lidt rundt, mens mor, far og Frida nød udsigten. Da jeg kom ned igen, var jeg meget træt – så selvom der var en del larm i Dubai Mall (der lå ved siden af Burj Khalifa), havde jeg ingen problemer med at sove. Faktisk sov jeg så godt, at de andre måtte vente på at jeg vågnede, før vi kunne tage hjem.
Tilbage igen var vi en sidste tur i poolen. Resten af eftermiddagen og aftenen gik med at pakke til hjemrejsen næste dag.
Tirsdag morgen var det så tid til at forlade Dubai. Jeg blev vækket kl. 4.30, og kort tid efter kørte vi til lufthavnen. Heldigvis var der ikke de store problemer, og med en forsinkelse på en halv time, fløj vi mod Danmark. I flyet kunne jeg heldigvis få en væglift igen (som mor og far denne gang spurgte efter hurtigt), så her kunne jeg sidde og trone – og charmere både passagerer og personale. Jeg fik dog også sovet hele to gange i løbet af de godt seks timer, som flyveturen til Danmark tog.
Hjemme igen i lejligheden gik jeg straks i gang med at lege med alt mit legetøj. Og nu kunne jeg jo pludselig kravle efter de ting, som jeg ikke kunne nå. Det har dog sidenhen givet lidt problemer. For det er ikke kun legetøjet, som jeg får fat i. Jeg har bl.a. også fået hevet nogle flasker vin ud af vinreolen (hvilket en gang har resulteret i en bule i panden). Men så må mor og far jo bare lade være med at lægge vinflaskerne, så jeg kan nå dem. Og potteplanten på gulvet burde de måske også flytte, hvis de ikke vil have, at jeg spiser jord og blade.
Klokken 16.30 var jeg så i seng. Men på grund af tidsforskellen, så var kl. faktisk også 19.30 for mig, så mog og far kunne ikke rigtig trække den længere.
Det betød da også, at jeg var klar til at stå op igen kl. 3 om natten. Heldigvis var mor og far også gået tidligt i seng, så det gjorde ikke så meget. Resten af dagen var en hjemmedag, hvor der blev pakket ud og vasket tøj. Frida var et par timer i børnehave, og jeg var med til at hente hende. Også denne dag var sengetiden kl. 16.30.
Tordag morgen sov jeg “helt” til kl. 4.30. Og det var vist meget godt, for denne dag skulle jeg i vuggestue for første gang.
Så klokken halv ni drog vi alle fire mod Børneambassaden, hvor jeg også skal gå i gruppe 11. Den første dag var vi der kun i en halv time, hvor jeg fik lidt mad, inden vi tog hjem igen. Men de voksne og de andre børn virkede rigtig søde. Og så viste det sig, at Frida faktisk havde gået på stue med to af børnenes storesøskende (Ruben og Alma), så det var jo ret sjovt.
De seneste par dage er gået meget på samme måde. Jeg har været rigtig træt og er kommet tidligt i seng – hvilket har resulteret i meget forskellige tidspunkter at vågne på om morgenen. Nogle dage er jeg vågnet kl. 4.30, mens jeg andre dage har sovet til kl. 7. Samtidig er jeg også vågnet op flere gange omkring ved 20-tiden og ikke kunne sove igen før en times tid efter. Så der har været ret meget rod i min søvnrytme.
Det har også betydet, at indkøringen i vuggestuen er gået lidt i vasken – for ved 9-tiden, hvor jeg skulle derned, har jeg været meget træt. Så den ene dag sad jeg bare helt stille, mens mor og jeg en anden dag måtte gå efter 20 minutter. Begge gange er jeg faldet i søvn i klapvognen lige bagefter. I går sov jeg endda hele tre timer i træk – noget jeg vist ikke har gjort, siden jeg var helt lille.
Heldigvis har der været tid til at se farmor, mormor og morfar. De var alle tre på besøg i lørdags til en slags forsinket fødselsdag for mor. Og de var rigtig glade for at se mig – og syntes naturligvis, at jeg havde udviklet mig meget i løbet af den måned, som vi havde været væk.
Søndag var hyggedag hjemme. Om eftermiddagen var jeg en tur ude med Frida og mor, mens far ordnede nogle fotos.
Nu er det så hverdag igen. Men hold op hvor er der også sket meget unden ferien. Først og fremmest er jeg jo begyndt at kravle. Og kan jeg også spise endnu mere forskellig mad (selvom jeg endnu ikke har nogle tænder). Enkelte gange lykkes det mig endda at putte en ske i maden og få den op til munden. Men jeg har dog ikke helt luret hvilken vej, som skeen skal vende.
Sidst men ikke mindst har jeg fået en del hår (sådan relativt). Lige nu er det dog ret lyst, så man lægger nok ikke så meget mærke til det. Men jeg er da ikke helt skaldet på toppen af hovedet mere.