Jeg er blevet passet for første gang, uden at mor og far var hjemme. Sidste lørdag skulle mor og far til fest hos Heidi og Svend, så mormor og morfar kom ind til os, for at passe Frida og jeg.
Det gik rigtig fint. Jeg blev puttet af mor og far, og så tog de af sted. Godt nok vågnede jeg nogle gange om natten, men det var nu fordi, at jeg var lidt forkølet – og ikke fordi mormor og morfar passede mig. Og jeg blev da heller ikke ked af det, da det var mormor og ikke mor eller far, som gav mig sutten midt om natten. Så de kan bare tage af sted en anden gang.
Næste dag gik mormor og morfar en tur med Frida og jeg, mens mor og far fik mulighed for at sove lidt længere. Så det var en rigtig hyggelig weekend.
Faktisk har jeg været ret forkølet her på det sidste. Jeg har hostet, nyst og har haft ondt i halsen, så det har ikke været så sjovt. Det er da også gået lidt ud over min søvn, så jeg er vågnet en del gange i løbet af natten.
Ellers går det faktisk fint med at sove. En del nætter har jeg sovet igennem og først vågnet omkring klokken 5.30. Og enkelte morgener er den blevet næsten halv syv, før jeg er vågnet.
Andre nætter er jeg vågnet, og så har mor ammet mig, hvorefter jeg er faldet i søvn. Det er dog også sket, at jeg er vågnet mange gange i løbet af natten – også selvom jeg ikke har været forkølet. Men det er heldigvis ikke så tit, at det sker.
Enkelte morgener er det sket, at Frida og jeg er vågnet samtidig (vi plejer ellers at skiftes til at vågne tidligt), og så er vi begge to kommet op i mors og fars seng. Det har været rigtig hyggeligt. Andre gange kommer jeg ind i stuen sammen med Frida og mor eller far. Så kan jeg sidde på gulvet og lege – mens jeg kigger på det tv, som Frida ser. Babysolen fra Teletubbies er noget, som jeg rigtig godt kan lide. Men Peter Pedal eller Bamse er også fint.
Til gengæld kan det være lidt af en udfordring for mor og far at få mig til at falde i søvn. Jeg har efterhånden lært en del tricks til at holde mig vågen, selvom jeg er træt. F.eks. er det meget effektivt at ryste på hovedet eller spytte sutten ud (så mor eller far må komme ind og putte den i munden igen).
Specielt er det et problem at få mig til at sove om eftermiddagen, så når klokken nærmer sig sengetid omkring kl. 18, så er jeg efterhånden godt træt. Der kan så ske to ting: enten bliver jeg umulig eller også bliver jeg fjollet.
Den sikre måde at få mig til at sove på er i barnevognen. En dag sov jeg fra 14.30 til 16.30 – og det kunne tydeligt mærkes. Jeg var meget friskere om aftenen, og den dag kom jeg da også senere i seng.
Det går også rigtig fint til rytmik. Og her kan jeg rigtig sammenligne mig med de andre. Godt nok er jeg en af de ældste (der er to på samme alder) – men jeg er også den eneste, som kan sidde selv. Og i mødregruppen er jeg også den, som sidder sikrest. Nogle af dem kan slet ikke sidde selv.
Jeg har også fundet ud af, at når man sidder på gulvet, så skal man bare række armene op, så bliver man løftet op af mor eller far (i hvert fald nogle gange).
Men det kan godt blive lidt kedeligt bare at ligge eller sidde, så jeg er begyndt at øve mig i at kravle. Det går ikke helt endnu, men jeg har lært at løfte numsen, når jeg ligger på maven. Så der går nok ikke lang tid, før at jeg får lært at kravle.
Hår har jeg stadig ikke så meget af. Der er stadig meget rundt i en kreds om hovedet. Men faktisk så er der også begyndt at komme lidt små, brune dun på toppen. Egentlig hår kan man nu nok ikke kalde det – så det varer nok lidt, inden jeg skal til frisøren.
Det går også rigtig fint med at spise. Jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg kan lide og ikke lide – og nu har jeg også lært at kende forskel på maden. Så når mor kommer med den røde grød, åbner jeg munden – men når hun kommer med den orange mos, så bliver jeg sur og gidder ikke at spise.
Efterhånden er jeg også blevet rigtig god til at drikke af et glas. I starten løb det meste ved siden af. Men nu kan jeg drikke næsten uden at spilde.
Jeg har jo stadig ingen tænder, men det forhindrer mig ikke i at tygge med gummerne. Faktisk er det lykkedes mig at tygge en skorpe i stykker. Desværre fik jeg den i gal hals – men heldigvis er jeg god til selv at få den op igen.
Og jeg kan stadig spise store mængder. I lørdags var vi på besøg hos mormor og morfar, hvor også oldemor, Julie og Jørgen var der. Og der imponerede jeg dem vist lidt ved først at spise et glas med spaghettimos – hvorefter jeg spiste et helt glas æblemos. Men så kunne jeg heller ikke rigtig spise noget, da vi et par timer senere var til julefrokost hos Henrik, Janne, Filippa og Linus.