Jeg er vist lidt af en grinebidder. I hvert fald så er jeg ikke nærig med smilene. Og jeg er endda også begyndt at sige nogle små kluklyde, der lyder lidt som grin. Der er dog ikke langt fra grin til gråd. I det ene øjeblik kan jeg storsmile – for derefter øjeblikkeligt at bryde ud i gråd. Men sådan er det jo nok, når man ikke er så gammel.
I det hele taget er mit “sprog” også blevet mere varieret de sidste par uger. Jeg kan både sige grynte/knirkelyde og “gyh”-lyde. Og min gråd er også mere varieret end den var i starten – hvilket nok også hjælper mor og far med at finde ud af, hvad der er galt.
Når mor eller far rækker tunge, har jeg også fundet ud af at efterligne det. I det hele taget er jeg meget opmærksom – når jeg ellers er frisk.
Desværre har jeg stadig store problemer med maven. I forrige uge var jeg helt forstoppet, så til sidst fik jeg noget lactulose – hvilket hjalp stort set med det samme. Men ellers er det mest luft i maven, der driller mig – og holder mig vågen. Det går for det meste ok med at sove om dagen – men om aftenen kan jeg simpelthen ikke falde i søvn. Ofte bliver den 22-23, før jeg sover – og når Frida så står op før klokken 6, er det vist lidt hårdt for mor og far.
Det er da også stadig i barnevognen, at jeg sover bedst. Der kan jeg til gengæld næsten sove fra hvad som helst. Jeg har både været i Frederiksberg Have og i Tivoli – stort set uden at vågne. I fredags var jeg endda med Frida, mor, far, mormor, morfar, Henrik, Janne, Linus og Filippa i Zoologisk Have næsten uden at være vågen. Først sov jeg tre timer, så blev jeg ammet, og derefter sov jeg tre timer mere.
Jeg har efterhånden også været i bad en del gange – og det kan jeg rigtig godt lide. De første par gange var mor og far vist lidt bange for, at det var for varmt, så resultatet var i stedet, at vandet var ret køligt. Men nu har de fået justeret det, og så nyder jeg det meget.
Vi har også haft nogle barselsgæster. Anja har været forbi, og i lørdags mødtes vi med Anni, Jarno, Niclas og Mathilde i Frederiksberg Have. Også her sov jeg godt – så Frida fik lov til at pakke barselsgaverne op.
Sidste mandag var farmor på besøg – og hun mente, at jeg var vokset. Det var i øvrigt også samme dag, at jeg slog rekorden for at sove mens resten af familien skulle spise aftensmad. Fire dage i træk fik de ro til at spise – men tirsdag var det så også tilbage til det gamle mønster med at vågne op, lige når maden blev sat på bordet (og det er i øvrigt ligegyldigt, om der spises kl. 17 eller 20).
Jeg tror nu også, at farmor havde ret i, at jeg var vokset. I hvert fald så det fint ud, da jeg var til lægen i forrige uge. Her vejede jeg ca. 4200 g og målte 56 cm. Længden er jeg dog ikke helt sikker på, er rigtig. I så fald skulle jeg tøjvære vokset tre centimeter på en uge.
Men vokset det er jeg nu. Noget af det første tøj er allerede for småt, så det er ved at blive lagt væk – noget mor vist har det lidt mærkeligt med. Nu er jeg ikke den helt lille baby mere.