Så er jeg efterhånden blevet en uge gammel. Faktisk er det næsten præcis en uge siden, at jeg forlod Rigshospitalet for at tage med mor og far hjem.
Det er nu ikke fordi, at der er sket så voldsomt meget siden da. En stor del af min tid går med at sove og spise. Alligevel er jeg dog også en del vågen – også i længere perioder. Og jeg er vist ret opmærksom på mine omgivelser.
Heldigvis sover jeg også godt om natten. Det bliver ofte lidt sent, før jeg falder i søvn (en dag var det efter midnat) – men så vågner jeg ellers også kun to gange i løbet af natten for at få lidt at spise (og evt. får skiftet ble).
Min mave skal også lige vænne sig til alt den nye mad, så jeg har haft lidt ondt i den. Det er dog ikke meget, jeg beklager mig. Man siger, at spædbørn græder ca. 1½ time hver dag – i så fald har jeg en stor grådkvote til gode. For det er ikke mange klynk, der kommer fra mig.
Min første weekend var lidt hektisk. Jeg kom hjem fredag eftermiddag, og lørdag eftermiddag kom mormor og morfar sammen med min storesøster Frida. Hun var jo blevet passet hos dem, da jeg skulle komme til verden.
Min storesøster er rigtig sød og kærlig. Hun vil meget gerne kramme og kysse – og har slet ikke vist, hvis hun er lidt jalous. Men mor og far gør også meget for, at hun ikke skal få mindre opmærksomhed, bare fordi jeg nu er der.
Det eneste problem er, at hun tror at jeg er lige som en dukke – så hvis det stod til hende, så skulle jeg op at lege, i dukkevogn osv. Men jeg kan jo ikke rigtig holde til andet end at ligge hos hende på en pude.
Søndag kom først onkel Henrik, tante Janne, kusine Filippa og fætter Linus til morgenmad. Og lidt senere kom også farmor på besøg. Så der var fuld fart på – men de syntes vist alle, at jeg var rigtig sød.
Farmor blev og passede Frida, for jeg skulle til kontrol på børneambulatoriet. Her fik jeg foretaget en høreprøve og en blodprøve. Og dem var der ingen problemer med.
Til gengæld syntes de, at jeg havde tabt mig lidt rigeligt, for jeg vejede kun 3012 g – hvilket var tæt på 10 % af min samlede vægt.
Konklusionen blev, at jeg skulle have en smule modermælkserstatning – og så ellers ammes lidt mere, for at mælken rigtig kunne løbe til.
Næste dag var jeg så tilbage på børneambulatoriet (denne gang var Frida med). Nu vejede jeg så 3078 g – hvilket var en fin vægtstigning på 66 g. Så alle tiltag blev aflyst – nu skulle jeg bare ammes efter behov.
I løbet af natten til i går var min navlestump faldet af. Det var vist ret tideligt, men min navle ser fin ud, så det er ikke noget problem. Så det er da rart at slippe af med den.
Vi havde også besøg af sundhedsplejersken i går. Jeg var så spændt, at jeg slet ikke kunne sove før hun kom kl. 11.30 – i hvert fald var jeg vågen hele formiddagen.
Hun checkede mig, og alt så helt fint ud. Jeg blev også vejet, og vægten sagde nu 3280 g – hvilket var en rigtig fin stigning, for normalt tager man 20 g på om dagen. Så der er vist ingen problemer med mælken nu (udover at der er så meget, at det vist gør lidt ondt på mor).
Jeg er også begyndt at ligge lidt på maven. Her kan jeg faktisk allerede selv løfte hovedet og dreje det til den anden side. Det er vist ret tidligt. Jeg laver også kravlebevægelser og kommer også lidt op på knæene. Mon jeg er meget motorisk?
Så alt i alt en god uge, hvor mor og far også lagde sig fast på mit navn: Vilde. Folk synes vist, at det er et meget usædvanligt men også sødt navn. Og det tog ikke min storesøster mange minutter at lære det.