Jeg har været til babysvømning for første gang. Mor og far havde prøvet at tage mig med en gang før, men der havde jeg sovet meget dårligt hele formiddagen, så det droppede de. Og faktisk skulle jeg også have været til babysvømning i fredags, men der havde jeg endnu engang sovet meget lidt i løbet af formiddagen, så jeg var ikke oplagt – og det blev derfor droppet.
Men forrige fredag var vi alle tre af sted – og det gik rigtig fint. Da jeg kom ned i vandet, var jeg helt rolig – og efter lige at have vænnet mig til at være i et noget større badekar, end jeg er vant til, nød jeg det meget. Faktisk var jeg så rolig, at mor og far besluttede sig for at dykke med mig til sidst. Så far tog mig en tur gennem vandet. Et øjeblik var jeg lidt overrasket – men så var det ok. Og jeg græd slet ikke. Til gengæld var jeg meget træt bagefter, og jeg faldt i søvn i klapvognen i baderummet, mens mor tog bad.
Så har jeg også været til hele tre fødselsdage. Den første var hos Linus forrige lørdag, hvor hele hans familie og venner var på besøg. Der var rigtig mange mennesker, men heldigvis kunne jeg trække mig lidt tilbage i min barnevogn et par gange. Men ellers var jeg meget social. Bl.a. sad jeg hos Jannes søster – som jeg aldrig havde set før. Men det var slet ikke noget problem. Jeg er vist en meget rolig baby (da de første tre måneder af mit liv var overstået).
Dagen efter slappede vi alle fire af med en tur i Landbohøjskolens Have på noget, der meget vel kan have været en af de sidste sommerdage i år. Mor, far og Frida fik også en is – men det var jeg desværre ikke gammel nok til. Men næste sommer…
I forgårs var vi så til Olivias fødselsdag. Mor ville have lagt mig i barnevognen i gården, men jeg ville ikke gå glip af noget, så der gik ikke lang tid, før jeg ville op. Så i stedet for at sove sad jeg på skift hos mor og far, mens den anden spiste boller og kage.
I går havde Frida så fødselsdag. Vi spiste alle fire morgenmad sammen ved bordet – hvor jeg var stablet op i højstolen med et tæppe. Jeg var lidt spændt på resten af dagen, så det var svært at få mig til at sove – men til sidste lykkedes det. Da jeg vågnede igen, var farmor, Rita og Jesper kommet. Og kort tid efter kom mormor, morfar, Henrik, Janne, Linus, Filippa, Anni, Niklas og Mathilde. Alle børnene (og faktisk også de voksne) larmede rigtig meget, så det var svært for mig at få en eftermiddagslur – men til sidst faldt jeg i søvn.
Og så havde jeg jo i øvrigt også selv fem måneders fødselsdag i torsdags. Men det blev nu ikke fejret.
Jeg har også været en tur med mor og far i IKEA – bl.a. for at finde et klædeskab til Frida. Endnu engang var jeg utrolig nem. Det meste af tiden sov jeg bare i min barnevogn – og resten af tiden sad jeg bare op og kiggede rundt. Da vi skulle køre hjem, blev mor nødt til at sidde på forsædet, da de ene bagsæde var lagt ned for at få plads til alle indkøbene – men det var heller ikke noget problem.
Så er jeg også blevet checket af både læge og sundhedsplejerske. Hos lægen i mandags blev jeg vaccineret. Sidste gang havde jeg været næsten helt utrøstelig bagefter. Men denne gang sagde jeg ikke en lyd – ikke så meget som et lille klynk. Jeg blev også målt til 64 cm og min vægt var 7,8 kg.
Dagen efter var sundhedsplejersken på besøg. Tilsyneladende var jeg voksen med 2,5 cm til 66,5 cm. Til gengæld havde jeg tabt mig ca. 250 g og vejede nu 7,54 kg. Man kan vist ikke helt regne med deres mål og vægt.
Men alt var fint, og sundhedsplejersken mente, at jeg var meget fremmelig – bl.a. fordi jeg tager fat i mine tæer (man skal ikke kunne så meget for at imponere). Hun mente også, at jeg var meget opmærksom.
Udover at tage fat i mine fødder, er jeg også meget tæt på at kunne rulle fra mave til ryg og fra ryg til mave. Jeg mangler dog lige det sidste, før det lykkedes.
Jeg er også begyndt at grine, når man griner til mig. Den eneste, som dog kan få mig til at skraldgrine, er Frida. Hvis hun griner til mig, så griner jeg meget tilbage. I det hele taget er jeg en meget glad pige, som smiler meget, når jeg ser mor, far og Frida.
Maden går også rigtig fint. Jeg spiser stort set alt, hvad der bliver serveret. Når mor, far og Frida spiser, får jeg nogle gange et stykke agurk at bide i. Det er dog lidt svært at styre, så jeg kan blive ret sur, når jeg ikke kan ramme min mund.
Eneste minus ved alt den gode mad er, at jeg får ret ondt i maven. Og selvom jeg stort set ikke skriger, så kan mor og far se, at det gør ondt – og holder mig vågen. Så jeg er begyndt at få lidt laktulose – hvilket hjælper meget på fordøjelsen.