Jeg blev født fredag d. 8. april kl. 11. 57 – to dage før terminen.
Det hele startede med, at mor og far blev vækket af min storesøster Frida kl. 6. Her snakkede mor om, at hun havde lidt “menstruationsagtige” smerter i maven, så hun enten skulle tage det med ro eller måske føde. Under alle omstændigheder måtte vi vist hellere aflyse vores rengøgringshjælp Madhu.
Efter mor havde taget et bad, var hun ikke så meget i tvivl om, at det var dagen, hvor jeg skulle komme til verden. Og så mor og far ellers travlt.
Der blev ringet til mormor og morfar, så de kunne komme og hente Frida. Og i ventetiden før de kom, nåede mor, far og Frida at få taget de sidste billeder af mors mave.
Mormor og morfar kom ved 9-tiden og tog storesøster med. Frida kunne vist ikke helt forstå, hvad der skulle til at ske.
Efterhånden tog veerne mere og mere til. Kl. 9.40 ringede mor til jordemoderen. Nu varede veerne godt et minut, og intervallet imellem dem var ca. 6½ minut. Jordemoderen foreslog mor at tage et bad og så stille og roligt komme ind.
Selvom jeg meldte min ankomst to dage for tidligt, havde mor og far styr på meste. Eneste hængeparti var, at de endnu ikke havde fået lejet et autosæde. Derfor besluttede de, at far skulle skynde sig af sted til Babysam i Valby. Nu var klokken blevet 10.
Far var tilbage igen omkring kl. 10.30, og da veerne stadig blev kraftigere, besluttede de sig for at tage af sted mod Rigshospitalet kl. 11.15. Her troede de stadig, at de var i god tid. Frida var jo blevet født efter kun 1½ time på hospitalet, så de havde snakket om, at det sikkert ville gå stærkt.
Bilen blev parkeret kl. 11.28 (i følge P-billetten) foran Rigshospitalet. For en gang skyld var der enkelt plads. Herefter smed far 80 kroner i parkometeret, således at bilen kunne holde der til 19.58. Sådan en fødsel kunne jo godt tage lidt tid.
På turen til Rigshospitalet var veerne for alvor taget til, og turen til indgangen og op til 2. sal var ret hård for mor. Jordemoderen havde faktisk også undret sig over, hvor vi blev af. Hun havde endda overvejet at ringe til os.
Da hun så mor, besluttede hun sig for, at vi skulle direkte ind på fødestuen i stedet for først en af “kontrolstuerne”.
Og så gik det stærkt. I følge journalen blev vi indskrevet kl. 11.40, fostervandet gik kl. 11.50, presseveerne startede 11.52 og kl. 11.57 var jeg født – bare 29 minutter efter vi parkerede foran Rigshospitalet.
Så selvom der var hele tre til stede ved fødslen (jordemoder, jordemoderstuderende og en sygehjælper), så havde de meget travlt. Det blev heller ikke bedre af, at fostervandet var lidt grønt, så der skulle elektroder på mit hoved.
Man siger, at en fødsel er som et marathonløb – men i dette tilfælde var det vist mere end meget hård sprint. Det hele gik meget stækt, men i det mindste var der ikke tid til at blive urolig for noget.
Da det hele var overstået, blev jeg lagt op til en meget glad mor – mens en lige så glad far stolt kiggede på. Og så var det ellers tid til at posere på både billeder og film.
De næste timer blev jeg målt og meget. Min APGAR-score blev vurderet til et rundt 10-tal (bedst mulig). Denne score siger noget om hjertefrekvens, respiration, bevægelser, næsesugning og farve. Så hvis man bl.a. bare græder, nyser og laver bevægelser samtidig med at ens hjerterytme er over 100 og huden er lyserød, så er alt godt.
Mine pH-værdier i hhv. arterie og vene blev målt til 7,41 og 7,42. Udover det vist er noget med iltningen af blodet, så ved jeg ikke så meget om det. Men jordemødrene syntes åbenbart at det nærmest var sjovt, at tallene var så perfekte. I hvert fald grinede de meget af det – det må jeg vist have undersøgt en dag.
Min vægt og højde måtte vente lidt, for i mellemtiden var jeg begyndt at blive ammet – og så nænnede de ikke at tage mig væk. Så først efter lang tid kom jeg på vægten. Jeg vejede 3336 g. og var 52 cm. Det var stort set de samme som min storesøster.
Ligner jeg så Frida? Det er et godt spørgsmål, som der vist ikke er et helt klart svar på. Jeg har i hvert fald mere hår – bl.a. foran ørerne. Resten af vurderingen må vist vente, til jeg bliver lidt ældre.
Der blev naturligvis også ringet, sms’et og opdateret Facebook. Så i løbet af kort tid vidste alle, at jeg var blevet født.
Da Frida blev født, kom de alle tre på barselsgangen på Frederiksberg Hospital. Men sådan er det ikke for 2. gangsfødende. De bliver “smidt ud” efter ca. 4 timer efter fødslen.
Så godt fire timer efter ankomsten til Rigshospitalet, drog jeg – verdens dejligste lillesøster – hjem med mor og far. Klar til at opleve hele den store verden.