Så er jeg simpelthen fyldt 10 år – og derfor også haft min første runde fødselsdag, der blev fejret henover to dage.
Tirsdag for tre uger siden var jeg dog stadig kun 9 år. Her var Karla med mig hjemme efter skole og SFO – og spiste også pizza med os, inden vi fulgte hende hjem.
Næste dag var jeg til FDF, hvor der var arrangeret påskeløb for alle. Her skulle vi rundt til en række poster i området omkring spejderhytten.
På vejen hjem fra FDF, hvor far hentede Frida, Jolie og jeg, var vi lige en tur i Kvickly for at købe nogle påskeæg, som jeg ville give til Karla.
Om tordagen tog jeg som sædvanlige direkte hjem fra skole for at være klar til online guitarundervisning. Om søndagen havde jeg ellers skåret mig i fingeren, men heldigvis var den ok igen.
Bagefter forberedte jeg et gækkebrev og påskeæggene til Karla. Og efter aftensmaden spiste vi muffins, som Frida havde bagt. Og så sluttede dagen af med, at jeg spillede lidt guitar for mor, inden jeg skulle sove.
Efter skole og SFO om fredagen var jeg med Karla og hendes mor i Landbohøjskolens Have. Og om aftenen spiste vi thaimad, så X-Factor og spiste is – og fejrede at påskeferien var startet.
Lørdag formiddag gjorde vi så klar og pakkede bilen for at køre til et lejet sommerhus ved Vejers Strand i Vestjylland.
Vi kørte af sted omkring klokken 14.30, og var derovre godt 3,5 timer senere – med et enkelt stop undervejs. Det meste af turen blev brugt på at høre musik og spille lidt iPad.
Vores lejede sommerhus var rigtig hyggeligt – og lå på en bakketop med god udsigt. Så det var vi godt tilfredse med.
Da vi kom frem, lavede vi noget medbragt lasagne. Og bagefter så vi Den Store Juniorbagedyst, der var lige som den almindelige bagedyst – bare med børn.
Natten til søndag skiftede vi så til sommerhus – hvilket betød, at jeg ikke sov så længe, som jeg først troede.
Efter morgenmaden tog far og mor af sted for at handle, mens Frida og jeg blev i sommerhuset. Og da de kom tilbage, spillede vi alle fire et nyt spil. Desværre kunne vi ikke være udenfor, for vejret var ret dårligt.
Heldigvis var det bedre mandag. Så efter morgenmaden gik vi en tur langs stranden, igennem byen og rundt i sommerhuskvarteret. Og da vi kom hjem, kunne Frida og jeg også gynge.
Senere spillede jeg spil med far og Frida. Og efter aftensmaden spillede jeg så det samme spil igen med Frida.
Om tirsdagen var det rigtig fint vejr. Så her gik vi en lang tur langs stranden. Og da vi kom tilbage til byen, fik vi da også en stor is.
Tilbage i sommerhuset forberedte Frida en skattejagt til mig, så jeg fik prøvet. Og bagefter gik jeg i gang med at forberede en skattejagt til hende.
Efter aftensmaden spillede vi først et spil. Og bagefter gik vi en mørketur til stranden, hvor der var så mørkt, at man kunne se rigtig mange stjerner. Så det blev ret sent, inden vi kom i seng.
Derfor sov jeg også rigtig længe næste dag. Og efter morgenmaden kørte vi til Blåvand, hvor vi gik en lille tur ved et fyrtårn – inden vi kørte tilbage til os selv igen.
I Vejers købte vi fiskefilet med pommes frites, som vi udenfor ved sommerhuset. Og bagefter prøvede Frida den skattejagt, som jeg havde forberedt dagen før.
Senere spillede vi også ”land by hovedstad”. Og til aftensmad fik vi tapas – som jeg var med til at forberede. Så igen blev det lidt sent, før jeg var i seng.
Torsdag ville vi også gå en tur langs stranden efter morgenmaden. Men det blæste så meget, at vi hurtigt søgte op i sommerhusområdet igen, hvor der var lidt mere læ.
Senere kørte vi en tur langs stranden i bil. Og i byen fik Frida og jeg lov til at blande en pose hjemmelavede bolsjer hver.
Vi købte også fiskefilet med hjem (denne gang bare med rugbrød), som vi spiste til frokost. Og bagefter bagte Frida og jeg pandekager, som vi spiste med is.
Om aftenen spillede vi spil og så Stormester i tv. Så endnu engang blev det lidt sent, før vi lå i vores seng.
Fredag var så vores sidste sommerhusdag. Her kørte vi til en plantage (der også var militærområde) i nærheden, hvor vi gik en lang tur. Og traditionen tro købte vi fiskefilet med hjem til frokost.
Om aftenen så vi X-Factor, hvor min favorit Lucca desværre røg ud – hvilket jeg blev meget ked. Så det var en dum slutning på dagen.
Næste dag kørte vi så hjem fra sommerhuset igen, efter at have pakket alle vores ting. Turen tog igen omkring 3,5 timer – med et stop undervejs.
Da vi kom hjem igen, var det første, som vi gjorde, at se til Charlie igen – som Jolie, Olivia, Adam og Zandra havde kigget lidt efter. Og heldigvis havde han det godt.
Resten af dagen blev brugt på at pakke ud og slappe lidt af. Og om aftenen så vi først Den Store Juniorbagedyst og bagefter Stormester.
Søndag startede dagen med en lækker påskefrokost – som jeg var med til at lave. Og bagefter optog far og jeg en video, hvor jeg spillede guitar – som blev sendt til min guitarlærer, så han kunne klippe den sammen med nogle optagelser, som Selma A skulle lave.
Bagefter legede jeg med Playmobil med Frida i fire timer – helt uden at vi blev uvenner. Og efter aftensmaden spillede vi alle fire brætspil, inden det var sovetid.
Næste dag var 2. påskedag – og vi havde derfor også fri her, selvom det var mandag. Jeg havde en rulleskøjteaftale med Selma S på skolen. Men da vi mødtes der, var alle lågerne lukket – så i stedet tog vi hjem til Selma. Men det var nok også meget godt, for det begyndte at hagle og sne.
Om eftermiddagen kom jeg så hjem igen, hvor Frida og jeg skiftede Charlies bur. Senere legede jeg også med Anna, inden vi spiste thaimad til aftensmad. Og så var det ellers ordentlig tid i seng.
Tirsdag var det så tilbage i skole igen efter påskeferien. Og bagefter fik jeg en legeaftale med Mira hos mig i et par timer, inden hun blev hentet.
Næste dag var jeg så til FDF efter skole og SFO – hvor far fulgte Jolie og jeg frem og tilbage. Og da jeg kom hjem igen, nåede jeg også at spille lidt guitar, inden jeg skulle sove.
Desværre havde jeg ret svært ved at falde i søvn. For torsdag var det nemlig min fødselsdag. Men til sidst lykkedes det.
Næste morgen blev jeg vækket af Frida, mor og far med flag og fødselsdagssang – hvor jeg rent faktisk stadig sov.
Bagefter pakkede jeg gaver op. Her fik jeg blandt andet et løbehjul, noget tøj, nogle kreating – og en tegning i en ramme af Frida. Og bagefter spiste vi morgenmad.
Kort før jeg skulle gå, ringede det på døren. Det var Karla, som ville overraske mig. Og så fulgtes vi i skole.
I skolen delte jeg slikposer ud. Og bagefter tog jeg direkte hjem for at være klar til den ugentlige online guitarundervisning.
Lidt senere kom Jolie, Anna, Adam og Olivia til fødselsdag. Først pakkede jeg gaver op – hvor jeg fik en BFF-halskæde af Jolie, en biograftur af Anna og en tegning af Adam. Og bagefter spiste vi pandekager med is, inden vi sluttede med at lege udenfor.
Anna blev til aftensmaden, hvor vi fik boller i karry. Og da hun var taget hjem, kunne jeg lige slappe lidt af, inden det var sovetid. Så det var en rigtig fin fødselsdag – som jeg derfor var ked af allerede var slut.
Næste dag var jeg igen med Karla og hendes mor i Landbohøjskolens Have efter skole og SFO. Og om aftenen fredagshyggede vi med is og X-Factor finale. Så det blev lidt sent, inden jeg var i seng.
Lørdag skulle jeg så holde fødselsdag for familien. Så her blev formiddagen brugt på at gøre klar – hvor jeg blandt andet pyntede kagemand og lagkage.
Klokken 14.30 kom Filippa, Linus, Henrik, Janne, mormor og morfar så – som også havde gaver med. Her fik jeg blandt andet nogle tie dye farver og noget tøj til at male det på.
Bagefter spiste vi boller, kagemand og lagkage. Og så kunne vi også nå at spille lidt Playstation, inden vi alle skulle ud at gå en tur.
Om aftenen blev gæsterne til pizza. Og bagefter så nogle af os Den Store Juniorbagedyst, inden gæsterne tog jeg – og det var sovetid.
Søndag blev brugt på at slappe af hele dagen indenfor i nattøj med tv og iPad – for det var rigtig kedeligt vejr. Jeg nåede dog også at få malet en t-shirt med mit nye tie dye sæt.
I går var det så tilbage i skole og SFO igen. Og da jeg kom hjem, øvede jeg lidt guitar med far inden aftensmaden.
