De seneste par uger har jeg været med til flere fester – både til Fridas fødselsdag (i flere dage) og til Filippas konfirmation.
Tirsdag aften for tre uger siden var det dog noget helt andet, der stod på programmet. Her skulle mor og far nemlig mødes i mors kælder med de andre pigeforældre fra klassen for at diskutere trivsel.
Der har nemlig været lidt problemer blandet pigerne, hvor der er opstået flere grupper. Og som jeg senere fortalte mor, så følte jeg, at pigegruppen var en sløjfe – og at jeg var knuden, der binder det hele sammen.
Mor syntes, at det var en rigtig god beskrivelse. Derfor spurgte hun, hvem jeg havde snakket om det med. Men jeg kunne fortælle hende, at det billede havde jeg helt selv fundet på.
På grund af mødet skulle Frida og jeg så også selv gøre os natteklar – hvorefter mor kom op for at putte os.
Næste dag var jeg hjemme hos Augusta efter skole – hvorefter vi fulgtes til FDF. Her var vi i kirke, hvor vi så et teaterstykke, inden vi spiste sammen.
Torsdag var jeg til guitar alene, fordi Selma var syg. Men det var nu okay. Og jeg lærte at spille første del af ”Jeg har fanget mig en myg”, inden jeg skulle spille sammen med de andre på guitar og dem på klaver og saxofon.
Og da jeg kom hjem, viste jeg først far, hvad jeg havde lært. Og senere hørte mor mig også spille ”Jeg har fanget mig en myg”.
Fredag var det så Fridas 12 års fødselsdag. Så her vækkede vi hende med sang og flag – og for en gang skyld sov hun faktisk rigtigt.
Bagefter pakkede hun gaver op, hvor jeg blandt andet gav hende et par øreringe, et armbånd og nogle knallerter, som man skulle trække i – alt sammen noget, som jeg selv havde lavet. Og efter morgenmaden var det så i skole.
Om aftenen kom de fleste af pigerne fra Fridas klasse til fødselsdag. Her pakkede hun igen først gaver op, og bagefter spiste vi aftensmad. Og til sidst så vi ”Alle mod en”, mens vi spiste slikposer.
Her kom Noomi og Astas mor også forbi med nogle af Astas ting. Og så blev de der lidt, mens Noomi også fik en slikpose.
Sidst på aftenen skulle alle pigerne se film – hvor de gerne ville være alene. Så imens så jeg film i soveværelset med mor og far. Og så var det sovetid – lidt sent.
Næste morgen stod jeg så op og hyggede med alle pigerne, inden de fik morgenmad og tog hjem igen. Og resten af dagen stod på afslapning – mens mor og far blandt andet fik hængt nogle hylder op hos mig.
Søndagen startede med at Augusta, Kristine og jeg var alene i centret. Og senere kom mormor, morfar, Filippa, Linus, Henrik og Janne så på besøg for at fejre Fridas fødselsdag.
Efter hun havde pakket gaver op, spiste vi boller, lagkage og brownies. Og så gik vi en længere tur til en legeplads og ned omkring søerne, inden gæster tog hjem igen – og jeg kunne slappe lidt af, inden det var sovetid.
Mandag var jeg hjemme hos Selma A i et par timer efter skoletid. Og tirsdag stod den på læsning og ”hemmelig lektier” efter skole og SFO.
Om onsdagen var jeg meget træt. Derfor fik jeg lov til at blive hjemme fra FDF – og kom i stedet i seng i rigtig god tid.
Næste dag var jeg så til guitar igen. Og bagefter var jeg i SFO, hvor jeg havde det så sjovt, at jeg næsten blev der til lukketid.
Fredag stod den på fredagshygge, hvor Rosa også var på besøg. Her fik vi risengrød. Og senere så vi ”Alle mod en”.
Lørdag formiddag startede jeg med at lege med Anna – indtil hun skulle hjem. Senere kom Jolie så på besøg. Her tog mor, Jolie og jeg en tur i Frederiksberg Have – efter at far var taget til fest og Frida var taget i Tivoli (med sit nye Tivoli Wildcard).
Og om aftenen sov Jolie så hos mig – mens Frida sov hjemme hos Rosa. Det var rigtig hyggeligt, så det blev også lidt sent, før vi sov.
Derfor tog vi også en rigtig slappedag næste dag, hvor Jolie og jeg spillede iPad hele formiddagen. Senere var vi også ude en tur, inden Jolie skulle hjem – efter hun havde været hos os i over et døgn.
Mandag var det så tilbage i skole og efterfølgende SFO – hvor det igen var så hyggeligt, at jeg nærmest blev der til lukketid. Og om tirsdagen var både Augusta og Selma A med mig hjemme efter skole.
Onsdag inden FDF tog mor, far, Frida og jeg en tur ud i det gode efterårsvejr, hvor vi spiste durum på en restaurant, inden jeg skulle videre til FDF.
Frida skulle afleveres en halv time før mig, så der var lidt ventetid, inden det startede. Og her fik jeg at vide, at Augusta ikke kom – hvilket jeg blev meget ked af. Jeg havde da heller ikke lyst til at komme til spejder – men mor og far fik overtalt mig. Og det var fint, for det var hyggeligt nok – blandt andet fordi vi så film.
Næste dag var jeg så igen til guitar, hvor vi øvede starten på Kim Larsen sangen ”Midt om natten”. Og bagefter var jeg i Frederiksberg Centret med mor for at købe tøj.
Weekenden startede som sædvanlig med fredagshygge og ”Alle mod en”. Og lørdag formiddag havde vi travlt med at gøre os klar til konfirmation hos Filippa.
Her kørte vi først op til mormor og morfar for at stille vores bil – hvorefter morfar hentede os og kørte os til festen i Gilleleje.
Konfirmationen startede med, at vi fik frokost – først kartoffelsuppe og derefter thaimad. Og så pakkede Filippa gaver op – hvor jeg gav hende et hjemmelavet armbånd, som hun straks tog på. Udover armbåndet gav vi hende også et puslespil med 6000 brikker og et smykke, som mor havde lavet.
Efter gaveudpakningen fik vi noget meget lækker is. Og så var der ellers god tid til at lege, inden Frida og jeg kørte med mormor og morfar hjem – mens far og mor blev der lidt længere tid. Vi skulle alle fire sove hos mormor og morfar. Så det blev lidt sent, inden vi kom i seng.
Alligevel vågnede jeg tidligt næste morgen. Og mens mor og far spiste morgenmad, var Frida og jeg en tur på stranden med mormor og morfar.
Senere tog vi alle seks til Tegners Museum, hvor vi gik lidt rundt i landskabet og bagefter spiste frokost, inden vi tog hjem til Frederiksberg.
Her skulle vi fejre, at vores andelsforening var blevet til noget, sammen med alle de andre beboere i gården – hvor vejret heldigvis var godt. Og efter aftensmaden var det så i seng i ordentlig tid.
Mandag var mor så til kajak. Så her var jeg alene hjemme med Frida og far. Og tirsdag var det så fars tur til at tage ud at sejle. Inden havde jeg dog også været i legegruppe hos Kristine sammen med Albert, Gustav og Elias.
Og i går fik jeg så en rigtig kedelig nyhed. Nemlig at Augusta ikke havde lyst til at gå til spejder mere.
Det blev jeg rigtig ked af. Og jeg havde ikke lyst til at komme til spejder selv. Derfor fik jeg lov til at blive hjemme.
Nu skal vi så prøve at se, om vi kan finde en anden, som vi gå til spejder med mig. For jeg har ikke lyst til at gå selv.
Heldigvis vil Selma stadig gerne gå til guitar med mig. Og i dag har vi øvet videre på “Midt om natten”. Og så har jeg også lært en F-akkord.
