De sidste par uger har vi været vidt omkring i en lang række Balkan-lande. Så der der blevet kørt meget. Og vi har været rigtig mange forskellige steder.
Onsdag for to uger siden befandt vi os stadig i Serbien. Her tog vi på en rundtur i bil i området omkring det farm-house, hvor vi boede.
Første stop var et vandfald, som var ok flot – men hvor vi desværre ikke kunne bade. Derefter kørte vi til nogle grotter, hvor der var kæmpe drypsten. Hulerne var også kæmpestore. Så det var ret imponerende. Bagefter spiste vi frokost i en større by i nærheden, inden vi havde sidste stop ved et gammelt kloster.
Da vi kom tilbage igen til vores overnatningssted, fik vi lov til at få en ridetur på stedets hest. Frida og jeg blev trukket rundt, mens mor og far fik lov til at ride selv. Og efter et godnat til dyrene og lidt afslapning på værelset var det så sovetid.
Næste dag skulle vi så videre til Makedonien. Det var en forholdsvis kort tur i forhold til de forrige dage – på omkring fire timer. Den kom dog til at tage noget længere tid, fordi der var kø ved grænsen. Og få hundrede meter før vi nåede vores hotel i Skopje, var der også lang kø på grund af vejarbejde.
Men til sidst var vi endelig fremme, hvor vi fik et lækkert værelse med god udsigt. Bagefter gik vi ned i byen, hvor vi fik en lækker pizza på en restaurant. Og så sluttede vi af med at løbe igennem et af de der springvand, som man kan bade. Så vi var godt våde, da vi kom tilbage til hotellet igen.
Om fredagen skulle vi så på rundtur i byen efter morgenmaden. Første gik vi igennem den gamle bydel, hvor både Frida og jeg købte en halskæde, hvor vi fik bukket vores navne i noget tyndt tråd.
Bagefter var vi i en tyrkisk basar og på en nedslidt borg, inden vi sluttede eftermiddagen af med is på en restaurant og besøg i en lidt kedeligt shoppingcenter.
Om aftenen spiste vi på samme restaurant som dagen før. Og bagefter badede vi igen i springvandet – hvor vi denne gang blev fuldstændig gennemblødte. Så det var dejligt med et karbad tilbage på hotellet, inden vi skulle sove.
Lørdag var det så igen tid til at tage videre – denne gang mod Kosovo. Igen var der lidt lang ventetid ved grænsen, men ellers gik turen faktisk fint.
Da vi var fremme ved vores hotel, der lå i bjergene, spiste vi en sen frokost. Og resten af dagen hyggede vi på restauranten og slappede af på vores værelse.
Dagen efter kørte vi så en tur til Peja, der var den nærmeste, større by. Her gik vi lidt rundt og fik en is på en café, inden vi kørte tilbage til vores hotel og spiste frokost på restauranten. Og om eftermiddagen gik vi en tur til en vandfald, der lå lige i nærheden. Bagefter var der igen tid til lidt afslapning.
Mandag skulle vi så ud på en vandretur i bjergene – hvilket først krævede en times bilkørsel. Og derefter gik det opad stort set hele tiden. Målet for vores vandretur var en bjergsø. Men inden vi kom så langt, blev det rigtig uvejr.
Derfor søgte vi ly under nogle træer, mens det lynede og tordnede – og regnen væltede ned, så stierne blev små mudderfloder. Heldigvis klarede det efter en halv times tid op igen, så vi kunne gå videre ad de nu glatte stier.
Og til sidst nåede vi så frem til søen, der dog var fyldt med igler. Så den overvejede badetur blev ikke rigtig til noget.
Efter lidt tid ved søen gik vi så ned igen – hvilket heller ikke var det nemmeste. For med det meget mudder, var det svært at stå fast. Men til sidst kom vi ned igen, hvor vi spiste aftensmad på en restaurant, inden vi kørte tilbage igen til vores hotel.
Sidste dag i Kosovo brugte vi (efterhånden nærmest som en sommerferie-tradition) med at tage på en klatrebane. Her prøvede jeg først en nem bane helt nede ved jorden, hvorefter jeg sammen med Frida og far kom op på en sværere bane højere oppe.
Der var dog to meget svære steder på banen, som jeg næsten ikke kunne klare. Men selvom jeg ikke rigtig syntes, at det var så sjovt, så klarede jeg den alligevel til sidst – hvilket både mor, far og Frida syntes var flot.
Jeg havde dog ikke lyst til at prøve den svære bane igen, så i stedet prøvede jeg den nemme bane et par gange, inden vi stoppede.
Bagefter spiste fik vi lidt at drikke på en restaurant i nærheden, inden vi tog tilbage for at spise aftensmad på vores eget hotel.
Senere ville mor og far en tur til vandfaldet igen. Det havde Frida og jeg dog ikke meget lyst til, så i stedet blev vi tilbage på værelset, hvor vi færdiggjorde en fælles historie, som vi læste op for mor og far, da de kom tilbage – inden vi skulle sove.
Onsdag tog vi så igen videre – denne gang mod Albanien. Her bestod turen først af bilkørsel og derefter en tur med færge – hvor far skulle bakke ombord.
Sejlturen var flot – men også lidt kedelig i længden. Så det var rart, da vi var fremme og kunne køre videre. Den første del af turen var dog ad meget dårlige veje. Så det tog 2,5 timer, inden vi endelig var fremme ved vores hotel. Her fik vi en god gang pasta til aftensmad, inden det var sovetid.
Næste dag gik vi så lidt rundt i byen og kiggede på butikker – og fik en is. Tilbage på hotellet hyggede Frida og jeg os med iPad på værelset resten, efter vi havde fået lidt frokost. Og efter aftensmaden var det så igen sovetid.
I fredags kørte vi så videre endnu engang – nemlig til Montenegro. Her var der lang ventetid ved grænsen. Og da der samtidig var meget trafik langs kysten, tog den forholdsvis korte tur rigtig lang tid.
Men endelig var vi fremme ved vores hotel, hvor vi fik to soveværelser og en flot udsigt ud over bugten. Og efter vi havde spist frokost, var vi ude at bade en tur i havet – noget som vi havde glædet os til længe. Bagefter tog vi et dyp i hotellets lille pool. Og så var det slapaf-tid, indtil vi skulle sove.
Hele næste dag skulle vi bare slappe af. Så efter morgenmaden gik vi ned til havet, hvor Frida og jeg fik en hel seng at ligge på. Det var rigtig fint, for så kunne vi tegne på både papir og sten – når vi ikke lige var ude at bade. Og far og jeg gik også i gang med en ”lær klokken”-bog.
Om aftenen gik vi en tur langs vandet og sluttede på hotellets restaurant – der åbenbart var meget fin. I hvert fald fik både Frida og jeg en så lille (men dyr) portion pasta, at vi efterfølgende måtte finde et sted, hvor vi kunne købe et pizzastykke.
Desværre var det rigtig dårligt vejr næste dag. Alligevel gik vi ned til havet, hvor vi fik badet lidt – inden vi måtte give op, fordi det regnede for meget. Så de næste timer var vi på værelset i stedet.
Senere klarede det lidt op. Så her fandt vi en restaurant, hvor vi fik en god pizza. Og inden vi kom i seng, nåede vi også lige en aftenbadetur.
I mandags skulle vi så desværre videre igen. Men i det mindste var vejret stadig dårligt, så det alligevel ikke var badevejr.
Efter en kort køretur, skulle vi med endnu en færge. Denne gang tog turen dog kun omkring ti minutter – og vi kunne køre helt normalt ind. Derfra gik turen videre mod grænsen til Bosnien-Hercegovina – hvor vi igen måtte vente. Og så det sidste lange stykke mod Mostar, hvor vi fik hørt en del lydbøger.
Men først på aftenen var vi endelig fremme. Og efter at vi havde fået vores værelse, gik vi en tur ud i byen – hvor der var rigtig mange turister. Her fandt vi også en restaurant, hvor vi spiste aftensmad, inden vi gik hjem for at sove.
Næste dag gik vi rundt i Mostar hele dagen. Først gik vi igennem de meget turistede gader med masser af souvenir – og over den berømte bro. Her var vi også oppe i et højt tårn i en moske – hvorfra der var en flot udsigt.
Frokosten blev spist på en restaurant, hvor mor og far fik virkelig dårlig – mens vores pizza var ok. Senere satte vi os på en bar ved floden, hvor vi kunne se nogle lokale mænd hoppe i vandet oppe fra broen – efter at turisterne havde betalt nok penge for det.
Efter vi havde købt lidt souvenir – og været tilbage på værelset med det, gik vi ud for at finde en restaurant. Og her fik vi heldigvis noget bedre mad.
I forgårs kørte vi så fra Mostar mod Kroatien. Og for en gang skyld var det en hurtig tur. For afstanden var kort, der var kun kort ventetid ved grænsen og næsten ingen trafik på vejen.
Så efter vi havde fået vores værelse og spist lidt frokost, gik vi ned til vandet for at bade – hvilket var meget dejligt. Bagefter badede vi også lidt i hotellets pool, inden vi gik tilbage på værelset for at få et bad.
Om aftenen gik vi en længeretur langs vandet – og spiste en stykke pizza på vejen. Og så fik Frida og jeg lov til at købe hver vores bade-luftmadras, inden vi skulle hjem for at sove.
I går brugte vi så hele dagen ved stranden – og ikke mindst ude i vandet på vores luftmadrasser. Så vi var ret røde, da vi endelig kom hjem om aftenen.
Derfor har vi også badebluser og masser af solcreme på i dag – hvor vi nok heller ikke skal lave meget andet end at slappe af.