Frederiksberg har fået et nyt kulturhus sidste efterår. Og der har jeg været to gange den seneste tid. Det lyder måske lidt kedeligt – men det er det slet ikke. For man kan både løbe, klatre og rutsje.
Første gang jeg var der, var med børnehaven forrige fredag. Her tog vi med bus dertil – og vi spiste også frokost.
Om lørdagen var Frida til fællesfødselsdag, så jeg hyggede hjemme med mor og far. Og om søndagen var jeg så med Frida og mor i kulturhuset.
Vi cyklede dertil og hjem igen – hvilket var en ret lang tur. Men det var nu ikke noget problem, for jeg er blevet rigtig god til at cykle.
Lidt efter at vi kom hjem, kom Filippa, Linus, Henrik og Janne på besøg. Og så legede vi med dem – og fik også kage.
Om tirsdagen havde jeg en legeaftale med Alma. Så kun kom med mig hjem efter børnehaven – og spiste også med. Frida havde samtidig Ronja på besøg, så vi legede også lidt sammen alle fire.
I lørdags var vi så oppe hos mormor og morfar – hvor vi fejrede lidt fødselsdag for mormor og mor. For de har begge to fødselsdag, mens vi er ude at rejse.
Filippa, Linus, Henrik og Janne kom også til frokost. Og lidt senere kom Karen, Mathilde og Anni. Ud over at lege, gik vi også en tur til stranden. Og da vi kom tilbage igen, var Niclas og Jarno også kommet. På vejen hjem i bilen faldt jeg i søvn – lige inden vi nåede Frederiksberg.
Dagen efter hyggede vi hjemme. Og om eftermiddagen kom Anna, Rosa, Peter, Rie, Jolie, Olivia, Adam, Shyam og Zandra til kaffe hos os.
Vi skulle både sige ordentlig farvel til dem, inden vi tager ud for at rejse i to måneder. Men vi skulle også fejre, at vi endelig havde fået sat alle vores fotos i rammer på væggen – noget der havde taget ret lang tid.
I forgårs skulle Barbara så have været på besøg – men hun var blevet syg. Heldigvis var hun så rask i går, så hun kunne komme med mig hjem efter børnehave.
Her lavede vi venindehjerter af skrumpepladder – og legede så hele gulvet på mit værelse var fyldt med legetøj og klædud-tøj.
Lige inden vi alle sammen skulle spise, kom Frida og far hjem. Og de havde købt iPads til Frida og jeg. Så nu har jeg min helt egen iPad Mini – som er ny nok til, at jeg kan spille alle spil. Det kunne jeg ikke på min meget gamle iPad.
I morgen skal jeg så i børnehave for sidste gang, inden vi skal af sted fredag morgen på vores to måneder lange rejse. Og når vi så kommer hjem igen, så har jeg kun to uger tilbage, inden jeg skal starte i skole.
