Man siger, at man ikke bliver så hårdt ramt af skoldkopper, hvis man får dem som helt lille. Det passer ikke.
Jeg har lige haft skoldkopper, og jeg var meget hårdt ramt. På kroppen har der godt nok ikke været så mange – men hovedbunden, ansigtet og ikke mindst numsen har været hårdt ramt. Heldigvis er det på intet tidspunkt gået ud over min appetit.
Det startede for en uge siden – præcis to uger efter af Frida også havde haft skoldkopper. Mor og far havde snakket om, at det faktisk ville være rart, hvis jeg også fik – for så var det overstået. Nu er jeg nu ikke helt sikker på, at de faktisk mener det.
Skoldkopperne startede i hovedbunden og på numsen. Den første dag var det ikke det store problem. Far var alligevel hjemme, da mor havde fået en “fridag” til at bytte julegaver. Så vi hyggede os sammen med Frida.
De små skoldkopper blev dog meget hurtigt store. Specielt numsen var efter nogle dage nærmest én stor skoldkoppe. Det forhindrede os dog ikke i at besøge Henrik, Janne, Filippa og Linus. Senere på dagen kørte vi også forbi mormor og morfar for at aflevere Frida, som skulle passes der et par dage.
Natten blev også meget urolig. Jeg havde svært ved at finde hvile, for det kløede meget. Så mor var oppe en stor del af natten – og sov så hele formiddagen. Det var vist meget godt, at Frida ikke var hjemme. Eftermiddagen blev brugt til at mor og far på skift handlede ind til nytårsaften.
Heidi og Svend skulle også have været på besøg. Men de måtte desværre aflyse, for Svend havde ikke skoldkopper – og det havde han heller ikke lyst til at få tre dage før de skulle ud på deres store rejse på fire måneder.
I løbet af dagen blev skoldkopperne bare værre og værre – hvilket også gik ud over min middagslurer. Så klokken 23 tog far ind på døgnapoteket ved Hovedbanegården for at få noget spray, der skulle hjælpe.
Det gjorde den dog ikke, så natten blev endnu værre end dagen før. Jeg lå og sprællede med benene, mens jeg skiftevis skreg og græd. Det var ikke sjovt. Denne gang var det fars tur til at være oppe og sove om formiddagen.
Ved middagstid nytårsaftens dag kom mormor og morfar hjem med Frida. På det tidspunkt sov jeg dog, så jeg nåede ikke at se dem, inden de tog videre.
Nytårsaften skulle Jens, Helen og Lasse komme på besøg. Men det blev vi desværre nødt til at aflyse, for Lasse havde ikke haft skoldkopper. Og han skulle med Helen til Egypten 14 dage efter, så det ville ikke være så god timing. Så det blev kun os fire nytårsaften.
Heldigvis var mine skoldkopper allerede i bedring der, så jeg sov faktisk ret godt hele aftenen, så mor og far havde mulighed for at hygge sig lidt. Jeg vågnede godt nok kl. 2 (lige da mor og far skulle i seng), men faldt hurtigt i søvn igen.
Jeg lod dem dog ikke sove længe, for 5.30 var jeg klar til at stå op. Resten af nytårsdag gik derhjemme med lidt hygge, og om eftermiddagen gik vi en tur på Landbohøjskolen.
Hvor nytårsaften ikke lige var den bedste, så gik det bedre med juleaften. Om dagen var Frida, far og jeg ude at gå en tur. Lidt senere kom mormor, morfar og farmor, og sidst på eftermiddagen kom Rita og Jesper også.
Det hele var så spændende, at jeg ikke kunne falde i søvn om eftermiddagen. Til gengæld gik jeg tidligt i seng, så julemiddagen må jeg vente med, til jeg er lidt ældre. Jeg fik også en masse fine gaver – som jeg dog ikke selv var med til at pakke op.
Farmor overnattede hos os, så vi fik “snakket” lidt næste dag. Resten af dagen og de næste par dage gik med at slappe af hjemme.
Nu er det så hverdag igen. Desværre er min nattesøvn ikke så god i øjeblikket. Det har jo til dels skyldes, at jeg har været syg med både skoldkopper og forkølelse (med snotnæse og øjne der løb i vand). Men selv efter jeg er ved at være frisk igen, vågner jeg en del om natten.
Mor er også stoppet med natteamningen, så det gør det nok ikke bedre. Resultatet har været, at jeg de sidste par dage har sovet en del i mors og fars seng – mens far er flyttet ind på en madras i stuen. Nogle gange har jeg dog skulle dele seng med Frida, der også er kommet ind.
Mor og far har også en mistanke om, at jeg har en aftale med Frida om, at en af os skal stå tidligt op. For når jeg endelig har sovet lidt længere (f.eks. til klokken syv), så er Frida stået tidligt op. I morges var hun f.eks. oppe kl. 5.30.
Jeg har heller ikke fundet ud af det med at kravle endnu. Men det behøver jeg heller ikke. For når jeg ligger på maven på mit legetæppe og ikke kan nå noget, har jeg fundet ud af, at man bare kan trække i tæppet – så kommer det hen til en. Så hvorfor kravle efter det?