Så er jeg tilbage i skolen igen efter 17 dages spændende rejse til Seoul i Sydkorea og Kyoto og Tokyo i Japan.
Torsdag for tre uger siden havde jeg lidt travlt. For efter skole skulle jeg lige hjem for at pakke, inden jeg skulle tilbage på skolen, hvor vi skulle aflevere vores hæklede-hospitalsbamser ved et arrangement – med saftevand og kage.
Bagefter var jeg hjemme igen for at pakke lidt mere, inden jeg skulle hjem til Selma S for at spise pizza med de andre piger fra klassen. Og så skulle vi videre til fest på klubben – hvor vi fik slushice og dansede.
Næste dag kunne jeg sove lidt længere – inden vi pakkede det sidste og tog metroen til lufthavnen. Herfra skulle vi så med fly til Helsinki – hvilket var en flyvetur på god halvanden time.
I Helsinki havde vi så to timers ventetid, hvor vi blandt andet spiste på Burger King, inden vi fløj videre mod Seoul. Undervejs skulle vi tanke i Budapest i Ungarn. Så der var sen aftensmad. Og derfor kunne vi først sove omkring klokken 23.
Nattesøvnen blev ikke specielt god. Og samtidig blev vi også vækket klokken 4, så vi kunne nå at spise morgenmad, inden vi landede to timer senere – hvilket var klokken 14 lokal tid.
I paskontrollen var der lang kø. Så det tog en time at komme igennem, inden vi kunne hente vores ting og tage en lufthavnsbus mod Seoul.
Busturen tog så også en times tid. Og efter yderligere en kort gåtur, kunne vi så endelig checke ind på vores hotel – hvor Frida og jeg fik et værelse sammen, mens mor og far sov lige ved siden af.
Vi var efterhånden blevet godt sultne. Så vi fandt hurtigt en restaurant, hvor vi kunne få noget kylling. Bagefter var vi i 7-Eleven, hvor vi købte lokalt slik, som vi spiste, mens vi så X-Factor. Og så var det ellers sovetid efter en lang dag.
Næste morgen vågnede jeg allerede klokken 5 på grund af tidsforskellen. Men heldigvis lykkedes det mig at falde i søvn igen. Og så sov jeg helt til klokken halv ni.
Efter en god morgenmad gik vi så ud for at kigge på byen. Her startede vi i en kæmpe boghandel – der desværre ikke havde så mange engelske bøger. Til gengæld fik vi købt nogle billige skriveredskaber.
Herfra gik vi så langs en kanal til et andet kvarter, hvor der var en masse butikker. Her fik vi også lidt at drikke, inden vi først var forbi et marked og derefter et designcenter, der lå i en flot bygning.
Frokosten bestod igen af kylling med ris. Og så var vi i et shoppingcenter – hvor supermarkedet var rigtig dyrt. Så i stedet fandt vi et andet supermarked, hvor vi købte en masse koreansk slik – som vi smagstestede, da vi kom hjem.
Næste dag efter morgenmaden tog vi så metroen til området Gangnam – der er kendt for sangen ”Gangnam Style”. Her var vi først ved et tempelområde, inden vi gik videre forbi en statue, der hylder sangen.
Bagefter var vi i et underjordisk center – der skulle være Asiens største. Her kiggede vi lidt på butikker, inden vi tog metroen tilbage til vores eget kvarter.
Tilbage i området tog vi en kabelbane op på et bjerg – hvor der var en flot udsigt ud over byen. Her kunne vi for alvor se hvor stor en by, som Seoul er.
Aftensmaden blev spist på en restaurant, hvor de tilberedte koreansk barbecue ved bordet. Og bagefter gik mor tilbage til hotellet, mens Frida, far og jeg fandt en Adidas-butik, hvor vi gerne ville kigge på sko. Vi fik dog ikke købt nogen.
Den sidste hele dag startede vi med at gå til et tempel, der lå midt i byen. Og bagefter var vi i et meget anderledes område, hvor der var almindelige huse og små butikker – hvilket var en stor kontrast til de mange højhuse, som der ellers er i Seoul.
Næste stop var et stort paladsområde med en ”hemmelig” have. Hvor at se haven skulle man dog have en guide – som der var lang ventetid på. Så vi var der ret lang tid, inden vi gik tilbage mod hotellet.
På vejen var vi igen forbi boghandlen – hvor jeg fik købt noget akvarelpapir. Og så var vi igen i supermarkedet – denne gang for at købe noget slik, som jeg kan dele ud i klassen til min fødselsdag.
Tilbage på hotellet kunne vi så slappe lidt af på vores værelse med iPads – inden det var tid til at sove.
Om onsdagen skulle vi så videre mod Japan. Så efter vi havde spist morgenmad, pakket og checket ud gik vi til stoppestedet for lufthavnsbussen. Desværre var busserne fyldte. Så efter der var kørt to forbi uden plads, tog vi i stedet en taxa til lufthavnen.
Her fik vi checket ind og købt en sandwich, inden vi fløj mod Japan – hvilket var en tur på godt to timer.
Da vi landede, var der igen lang kø til paskontrollen. Men heldigvis gik det ret hurtigt. Efter vi havde hentet vores bagage og den wifi-router, som vi havde bestilt samt hævet penge, tog vi en lufthavnsbus mod Kyoto.
Turen dertil tog godt halvanden time. Og efter yderligere en kort metrotur kunne vi checke ind på vores hotel – hvor Vilde og jeg igen fik et værelse ved siden af mor og far.
Efterhånden var klokken blevet 22 – og vi var godt sultne. Heldigvis kunne vi lige nå at spise aftensmad i hotellets restaurant, inden de lukkede. Og bagefter var det så sovetid.
Næste morgen startede vi med morgenmad på hotellet – der desværre ikke var lige så god som i Seoul. Og bagefter gik vi ud for at kigge lidt på byen.
Først var vi i Gion-området, der er kendt for sine gamle bygninger. Men der var også mange mennesker. Heldigvis fandt vi en restaurant, hvor vi kunne spise frokost.
Desværre var vejret ikke så godt. Det var koldt – og med både regn, sne og hagl. Men vi fik da set både en pagode og et tempel, inden vi gik tilbage til vores eget område.
Her spiste vi aftensmad på en lækker restaurant, hvor de serverede lækre kyllingespyd som dem på Sticks’n’Sushi – og hvor vi skulle sidde og spise på gulvet.
Bagefter gik vi tilbage på hotellet, hvor mor og jeg var i deres onsen – som er et slags spaområde med varme bade. Det var dog lidt underligt, for man måtte ikke have tøj på. Heldigvis var man dog opdelt i mænd og kvinder.
Dagen efter var det dårlige vejr udskiftet med solskin. Så her skulle vi udnytte dagen og se en masse lidt udenfor byen.
Så vi startede med at tage bussen til et tempel, der var belagt med bladguld. Også her var der rigtig mange mennesker. Heldigvis var der så færre ved det næste tempel, som vi gik til. De havde ellers en berømt stenhave.
Herfra tog vi så en taxa til en bambusskov – hvor der igen var mange mennesker. Og da vi har set kæmpebambus før, gik vi hurtigt igennem.
Til gengæld var der så en god restaurant, hvor vi spiste frokost, inden vi tog med toget på tværs af byen til et helligt sted med en masse røde porte, som man kender fra mange Japan-billeder. Også her var der fyldt med mennesker. Det hjalp dog lidt, da vi var kommet et stykke op ad bjerget – og mange var faldet fra.
Efter vi havde gået lidt rundt, tog vi metroen tilbage til vores eget område. Her købte Frida og jeg aftensmad på Burger King, som vi spiste på vores værelse – mens mor og far valgte at spise på hotellets restaurant.
Endnu engang var mor og jeg en tur i hotellets onsen, inden dagen sluttede med afslapning på værelset, før vi skulle sove.
Dagen efter havde vejrudsigten lovet regn. Og da vi vågnede, regnede det da også. Så vi måtte forbi 7-Eleven for at købe paraplyer. Herfra tog vi så til Kyoto Station for at købe billetter til lyntoget Shinkansen, som vi skulle med til Tokyo et par dage senere.
Fra stationen gik vi til et shoppingområde, hvor vi kiggede på butikker. Og efter frokost på en restaurant kiggede vi så på endnu flere butikker, inden vi gik tilbage til hotellet.
Her var mor og jeg endnu engang en tur i onsen, inden vi alle fire så X-Factor. Og så var det ellers sovetid igen.
Vores sidste hele dag i Kyoto startede med en tur til et palads i en stor park. Bagefter var vi på et fiskemarked, hvor der var en del madsteder og butikker. I nærheden var vi også i et stormagasin, hvor der blandt andet var en Nintendo-afdeling – hvilket vist var lidt nostalgisk for Frida, som havde spillet Nintendo, da hun var yngre.
Sidste stop var en 100 yen butik, hvor alt kostede 100 yen – hvilket var lig med omkring fem kroner. Så her fik jeg købt nogle ting, inden vi tog en sen frokost og gik tilbage mod hotellet – hvor mor og jeg havde vores sidste tur i onsen.
For næste dag skulle vi nemlig videre. Så vi fik spist morgenmad, pakket og checket ud – hvorefter vi tog metroen til Kyoto Station. Her skulle vi så efter lidt ventetid videre med lyntoget til Tokyo. der kørte med op imod 300 km/t.
I toget havde mor og far betalt lidt ekstra for første klasse. Så i de to timer, som turen tog, havde vi bredde sæder, der kunne lægges helt ned – rigtig luksus.
Stationen i Tokyo var kæmpe stor. Så det tog lige lidt tid at finde den metro, som vi skulle med videre til vores hotel. Og efter en kort gåtur kunne vi så checke ind – hvor Frida og jeg også her fik et værelse ved siden af mors og fars.
Lidt senere gik vi ud for at kigge lidt på området. Her spiste vi en rigtig god pizza på et pizzeria, inden vi gik tilbage for at slappe af – og sove lidt senere.
Hotellet lå tæt på en jernbane, der larmede ret meget. Og da vores værelse samtidig var øverst oppe og tættest på, valgte vi efter morgenmaden at spørge, om vi kunne flytte til et andet værelse – hvilket heldigvis godt kunne lade sig gøre.
Da der var styr på det, tog vi af sted for at se på byen – hvor det desværre regnede en del. Første stop efter en metrotur var en katte-café. Dem havde jeg set, at der var en del af i Tokyo – så det ville jeg gerne prøve.
Det var nu en lidt mærkelig oplevelse. For det var bare en række sløve katte, som man kunne komme ind i en stue og ae. Så det var ikke helt som forventet.
Bagefter gik vi til Shibuaya Crossing, der skulle være en af de travleste fodgængerovergange i verden – og som er kendt fra mange film om Tokyo. Efter at vi havde krydset over et par gange, tog vi op på 8. etage i et stormagasin, hvorfra vi kunne se det hele oppefra – inklusiv de mange paraplyer i regnvejret.
Næste stop var en kæmpe slikafdeling – med ekstremt mange mennesker. Og derefter en ølbar, der var startet af et dansk ølmærke.
Aftensmaden blev spist på en bar, hvor man skulle betale 30 kroner for at komme ind og bestille en drink. Men så kunne man også spise alt det japanske slik, som man overhoved havde lyst til. Så selvom det ikke var det hele, der var ligegodt, så behøvede vi ikke aftensmad den aften.
Godt mætte tog vi så metroen tilbage til vores hotel – hvor vi kunne slappe af og slå mave, inden vi skulle sove.
Dagen efter skinnede solen så igen. Så efter morgenmaden gik vi til et andet område i nærheden, der er kendt for alt sin elektronik og spillemaskiner. Og vi var da heller ikke andet end lige kommet ind i området, før vi så den første bygning i fem etager – hvor der var forskellige spillemaskiner på alle etagerne.
Efter vi havde kigget lidt der, gik vi videre til en butik med cosplay-tøj – der ligner udklædningstøj. Men det er der mange japanere, som går i til dagligt.
Her var vi også forbi en manga-butik, et stormagasin med elektronik i flere etager, et marked med alle mulige mærkelige elektronik-komponenter samt en butik med gamle konsol-maskiner.
En anden ting, som jeg havde besluttet mig for på forhånd at ville prøve, var klo-maskiner. Det er disse maskiner, hvor man skal prøve at fange en bamse med en stor klo. Normalt er det nærmest umuligt at vinde noget. Men utroligt nok lykkedes det mig at få en bamse i kun to forsøg, da jeg prøvede den i Tokyo.
Frokosten bestod af en kebab. Og bagefter var vi inde i en butik med en masse gacahponer – der er maskiner med kugler i, hvor der er alle mulige forskellige ting i dem. Og sådan en skulle jeg naturligvis også prøve.
Nu havde vi efterhånden set nok elektronik og spillemaskiner. Så i stedet gik vi til et andet område, der var et forretningskvarter med kontorer og dyre mærkevarebutikker.
Her havde Heidi og Svend anbefalet os at prøve en tagterrasse på 7. etage – hvor udsigten var flot. Og mens vi kiggede på den, kunne vi jo så også lige spise en kage.
Da kagen var spist, fandt vi endnu en Adidas-butik, hvor Frida og far fik købt sig et par sko. Og bagefter var vi i en Muji-butik i fem etager.
Aftensmaden blev spist på en restaurant, der serverede Kobe-køb – hvilket er noget helt særligt fint kød på grund af den diæt (bestående af blandt andet øl), som køerne får. I Danmark er kødet meget dyrt, mens det var lidt billigere her i Japan.
Det smagte da også fint nok. Men som jeg sagde bagefter, så ville jeg nok hellere have haft en hakkebøf.
Da vi havde spist vores mad, tog vi metroen tilbage til vores hotel – hvor der heldigvis var tid til at slappe lidt af efter en lang dag, inden vi skulle sove.
Torsdag gik turen så til nationalmuseet. På vejen gik vi igennem en park, der gjorde klar til den store kirsebærtræ-blomstring. Her var der en masse madboder. Og så var der endda også et sted, hvor vi kunne få gratis Häagen-Dazs is.
Heldigvis gik vi ret hurtigt igennem nationalmuseet. Og bagefter gik vi videre til et andet område, hvor vi blandt andet så Tokyos ældste tempel.
Frokosten blev spist på en restaurant på tredje sal. Og her kunne vi se, at der var et skilt for en dyre-café – med blandt andet oddere og pindsvin. Den valgte vi også at prøve – hvilket var en noget sjovere oplevelse end katte-caféen.
Odderne svømmede normal rundt i nogle store vandbassiner. Men flere af dem blev taget ud, så man kunne klappe dem. Og udover det så løb der også en surikat frit rundt. Den sjoveste oplevelse var dog, at man kunne få lov til at tage de søde pindsvin op.
Da vi skulle tilbage til vores hotel, mente mor og far, at vi skulle gå – selvom der var fem kilometer. Så den dag nåede vi op på i alt 11 kilometer gåtur. Det var derfor dejligt, at vi var hjemme lidt tidligere end normalt – og derfor kunne hygge på værelset lidt længere tid, inden vi skulle sove.
Næste morgen regnede det en del – hvilket vejrudsigten også havde forudsagt. Så her blev vi på værelset lidt længere tid for at vente på tørvejr.
Da vejret var blevet lidt bedre, gik vi til en sushi-restaurant i nærheden. Her skulle man bestille maden på en iPad – og lidt efter kom den så susende på et transportbånd til ens plads.
Imens vi spiste, var det blevet solskin og 20 grader udenfor. Så her tog vi metroen til Harajuku-området, der er kendt for kawaii-mode – hvilket er alt, som er sødt og nuttet. Det er japanerne helt vilde med.
Her gik vi ned ad en ret smal gade – igen med ekstremt mange mennesker. Så det var dejligt, da vi efterfølgende fortsatte til et tempel, der ligger midt i en stor skov – som igen ligger midt i Tokyo. For her var der masser af plads til alle.
Næste stop var Starbucks, hvor vi købte noget at drikke – som vi tog med over til en park, der lå på 3. sal ovenpå et shoppingcenter.
Bagefter var vi igen ved Shibuaya Crossing – hvor også denne gang gik over nogle gange, inden vi igen så det hele lidt oppefra på 8. etage af stormagasinet.
Sidste stop, inden vi skulle hjem, var en designbutik med rejseting. Den var ret svær at finde. Og da det endelig lykkedes, var den lukket. Til gengæld var der så en flot udsigt ud over byen fra 12. etage.
Nede på jorden tog vi metroen tilbage til vores eget område. Da vi efterhånden var ret trætte, gad vi ikke finde en restaurant. Så i stedet spiste vi på McDonald’s. Og klokken var da også 22, inden vi endelig var tilbage på hotellet.
Næste morgen stod vi på til solskin og over 20 grader. Her var første stop på dagens sightseeing en af Tokyos ældste haver, der lå lige i nærheden af hotellet.
Mens vi stod og kiggede på et blomstrende kirsebærtræ, så jeg pludselig en skildpaddeunge være på vej hen over grusstien – som var fyldt med mennesker. Så det var heldigt, at den ikke var blevet trådt på. Men vi fik samlet den op og bragt tilbage i sikkerhed ved søen.
Efter en metrotur var næste stop så en høj bygning med udsigt fra 42. etage ud over byen. Her fik vi for alvor syn for hvor stor en by, som Tokyo egentlig er. For der var bygninger, så langt øjet rakte.
Derfra gik vi så videre til Shinjuku-området, der er et kendt shopping- og forlystelsesområde. Igen var der rigtig mange mennesker. Derfor måtte vi også droppe at spise øverst oppe i det stormagasin, som vi ellers havde udset os – fordi der var kø ved alle restauranterne.
I stedet spiste vi pizza et andet sted, inden vi gik imod en park. Her var der dog også lang kø for bare at komme ind. Så den idé droppede vi også.
Næste stop var et stormagasin med en stor boghandel – hvor der faktisk var den del engelske bøger. Så jeg fik en bog med opskrifter på hæklede dyr.
Efter vi havde slappet af på en café, gik vi imod et 3D-billboard. Det var en stor lysreklame, hvor der udover de almindelige reklamer og var forskellige 3D-reklamer med en kat – der så enormt 3D-agtig ud. Så det var ret imponerende.
Mindre imponerende var så et kæmpe Godzilla hoved i nærheden – hvor effekterne mest bestod af noget lys. Men det var vist også noget ældre – og så ret gammeldags ud.
Bagefter gik vi lidt rundt i området, inden vi søgte tilbage til stationen. Den var dog kæmpe stor, så det var lidt svært at finde den rigtige metro. Til sidst lykkedes det dog, så vi kunne køre tilbage til vores eget område.
Her fandt vi en thairestaurant, hvor vi fik noget lækkert mad. Og så kunne vi komme hjem og slappe lidt af.
I søndags var det så tid til at forlade Japan og flyve hjemad – men først om aftenen. Vi havde derfor hele dagen foran os.
Så da vi havde spist morgenmad, pakket og checket ud, lod vi bagagen være på hotellet og gik en tur ud i byen – hvor det var sommervejr med omkring 24 grader.
Det var derfor lidt varmt at gå rundt i den nærliggende park – hvor enkelte kirsebærtræer var sprunget ud. Så var det lidt mere behageligt på tagterrassen, som vi også havde besøgt nogle dage tidligere.
Her fik vi noget at drikke og var et stykke tid, inden vi tog tilbage til vores eget område for at spise lidt sen frokost. Endnu engang faldt valgte på pizzeriaet fra den første aften.
Bagefter gik vi lidt rundt i området og fik også købt noget slik, inden vi hentede bagagen og tog metroen mod lufthavnen.
I lufthavnen fik vi klædt om og checket ind. Og så fløj vi ellers af sted mod Europa med en smule forsinkelse.
Klokken var efterhånden blevet mange – så aftensmaden kom først efter midnat (og så var den ikke særlig god). Det blev derfor ret sent, inden vi endelig kunne sove.
Til gengæld havde vi så mulighed for en lang nattesøvn. Men som altid var det lidt svært at sove i et fly. Så jeg vågnede alligevel ret tidligt.
Efter en gang morgenmad, der var endnu dårligere end aftensmaden dagen før, landede vi så i Helsinki klokken halv seks om morgenen lokal tid. Her havde vi så to timers ventetid, inden vi kunne flyve det sidste stykke mod København.
Her landede vi så klokken 8 om morgenen – hvilket var klokken 15 japansk tid. Og efter vi havde fået vores bagage, kunne vi så tage metroen det sidste stykke hjem til Frederiksberg.
Resten af dagen blev brugt på at pakke ud. Og senere var jeg også sammen med Anna. Om aftenen så vi lidt X-Factor – indtil vi ikke kunne holde os vågne mere. For selvom klokken kun var halv ni dansk tid, så var det sent om natten for os.
Allerede næste morgen var det så tilbage i skole igen. Men heldigvis havde jeg ikke problemer med at sove – og blev derfor vækket.
I skolen har vi haft A-uge hele ugen – hvilket har betydet, at vi har lavet nogle særlige ting i stedet for normal skole.
I tirsdags var jeg på et hold, der skulle have kor. Og jeg også havde været i klub, var jeg hjemme hos Selma A – hvor vi spiste noget af mit slik fra Japan. Her fik jeg også lov til at spise aftensmad. Og da jeg kom hjem, var det sovetid kort efter.
Dagen efter blev jeg igen vækket om morgenen – mens både Frida, mor og far havde vågnet tidligt. I skolen var der stjerneløb med en masse poster. Og om eftermiddagen var jeg til dans.
I går skulle vi så høre et symfoniorkester i skolen – hvilket var ret godt. Bagefter var jeg først i klub og senere i Normal med nogle af de andre fra klassen. Efterfølgende kom Anna forbi – og hun spiste også med. Og så sluttede vi dagen af med at se resten af X-Factor.
Nu er det så snart weekend igen. I morgen skal vi alle fire til vores nye sommerhus – som mor og far fik nøglerne til i tirsdags. Det glæder jeg mig rigtig meget til.
Og på søndag kommer hele familien for at fejre min fødselsdag – hvilket jeg naturligvis også glæder mig til.