Vinter med sne

Flere år har der nærmest ikke været sne i København – i hvert fald ikke, mens vi ikke har været ude at rejse. Men i år har der faktisk været en smule sne – hvilket har været både godt og skidt.

Fredag for tre uger siden startede med fredagshygge. Og næste dag udnyttede vi så den sne, der lå på jorden.

Her tog Anna og jeg nemlig i Søndermarken for at kælke. Mor og far fulgte os derover – og så gik vi selv hjem.

Hjemme i varmen igen drak vi kakak og spiste kage. Og bagefter spillede vi ”Afrika Stjerne” med Frida, mor og far.

Om aftenen, efter Anne var taget hjem, så mor, far og jeg den sidste ”Hunger Games” film – mens Frida var hos Filippa, hvor hun overnattede.

Søndag formiddag kom Anna over. Og senere var vi i gården for at lege med sne – hvorefter vi fortsatte oppe hos Anna.

Dagen efter startede ugen så med skolepatrulje. Og efter skole og klub var jeg en tur i centret sammen med Mira og Selma A – hvor jeg fik købt lidt tøj.

Tirsdag havde vi musiktid i klubben. Og om onsdagen var jeg til dans. Her skulle mor og far også til foredrag og Frida til FDF. Så jeg var alene hjemme – og skulle derfor putte selv sammen med Frida.

Om torsdagen var Mira med hjemme hos mig. Og da hun var gået, bagte jeg kage med mor – som jeg skulle dele ud næste dag i skolen.

Her tog jeg også lige hjem fra skole for at holde tidlig weekend. Og om aftenen stod den på fredagshygge med thaimad og X-Factor.

Lørdag blev der slappet af og bagt mere kage med mor. Og om aftenen så vi alle fire en god film sammen.

Om søndagen var det så blevet dagen, hvor Dronning Magrethe skulle abdicere – og Kronprins Frederiks skulle være konge.

Derfor havde vi også inviteret mormor og morfar hjem til os for at se det i tv – og ikke mindst spise lækre kager samtidig. Vi fik også både set fyrværkeri ud ad vinduet og spist aftensmad sammen, inden mormor og morfar tog hjem igen.

Mandag skulle jeg så igen være skolepatrulje. Og nu var det ikke helt så sjovt, at det sneede meget – for det var ret koldt.

Efter skole og klub var Selma A med mig hjemme. Og om aftenen skulle jeg igen være alene hjemme igen. For her skulle mor, far og Frida til åbent hus på et gymnasium. Heldigvis nåede de dog hjem for at putte mig.

Næste dag var jeg lidt småforkølet – og gik derfor direkte hjem efter skole. Og onsdag var jeg så i madgruppe hos Vitus – hvor vi spiste pizza, inden far hentede mig.

Torsdag tog jeg også direkte hjem fra skole. Både fordi jeg var træt, og fordi jeg skulle færdiggøre en nytårstale til skolen.

Om fredagen efter skole og klub tog jeg med Victoria og Anna i Normal og Kvickly. Imens var mor og far til bogreception hos Mette. Og bagefter fortsatte mor hos Zandra. Så her hyggede Frida, far og jeg med håndbold-EM og pizza.

Lørdagen blev brugt på at slappe af. Senere kom Rosa hjem til Frida. Og så spillede jeg iPad sammen med dem.

Næste dag havde jeg til gengæld mere travlt. For jeg ville gerne tjene penge til nogle nye hæklepinde. Og derfor både støvsugede jeg og gjorde badeværelse rent.

Senere var jeg til fødselsdag hos Anna – hvor jeg gav hende en kylling, som jeg selv havde hæklet, og en biografbillet.

Denne uge startede så også med skolepatrulje. Men nu var sneen udskiftet med kraftig regn – hvilket faktisk bare var værre.

I onsdags var jeg så igen til dans. Og om aftenen var jeg igen alene hjemme. For her var mor og far til koncert – mens Frida var til åbent hus på et andet gymnasium. Så jeg skulle igen putte mig selv sammen med Frida.

Nu er det så heldigvis blevet weekend igen. Og efter skole har jeg været en tur i centret for at finde ting til et fastelavnskostume.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *