Jul og nytår

Efter en dejlig lang juleferie med både jul og nytår er vi nu tilbage i skole igen. Heldigvis har vi dog kun haft to dage, før det endnu engang er weekend.

Selma A og jeg havde aftalt at give hinanden gaver. Så lillejuleaften kom Selma forbi. Og så åbnede vi hinandens pakker – hvor jeg fik en masse gode ting. Og senere kom Anna så også forbi.

Juleaften blev holdt hos mormor og morfar. Her startede vi med æbleskiver. Og da Rita og Jesper senere også var ankommet, spillede vi pakkespil. Efter middagen blev der danset om juletræet. Og så var det endelig tid til at pakke gaver op.

Her fik jeg nogle nye hovedtelefoner, billetter til ”Minds of 99” koncert, en fotobog, øreringe, garn, fotopapir til mit kamera og et gavekort til en taske. Og så gav jeg også hjemmelavede julekugler med små figurer i til alle.

Det blev ret sent, inden vi kom i seng. Derfor sov jeg også længe næste morgen. Senere kom Filippa, Linus, Henrik og Janne til frokost. Og om eftermiddagen kørte vi så hjem igen – hvor resten af dagen blev brugt til at slappe af.

Juleaften havde åbenbart taget hårdt på mig. I hvert fald sov jeg helt til klokken 12 næste dag – hvor jeg endda blev vækket. Senere gik vi alle fire en tur. Og så sluttede vi dagen af med at se ”Indiana Jones” film.

Næste dag var Anna så på besøg – hvor hun også spiste med. Bagefter var hun hjemme lidt tid – inden hun kom igen. Og så var vi sammen indtil klokken 23.

De næste par dage blev også brugt sammen med Anna – hvor vi om fredagen først var en tur i centret og bagefter spiste hjemme hos hende. Og lørdagen blev så brugt på at slappe af – og gøre klar til nytårsaften næste dag

Nytårsaftensdag startede med brunch i Gilleleje for at fejre Filippas fødselsdag. Og efter et par timer kørte vi hjem igen for at gøre klar til aftens fest.

Den startede hos os, hvor Anna, Rosa, Peter, Rie, Adam, Jolie, Olivia, Zandra, Shyam, Arthur, Ellinor og Mette kom forbi.

Her fik vi først velkomstdrink og derefter forret. Og bagefter så vi dronningens nytårstale og spillede nytårstalebanko – hvor dronningen overraskede med at sige, at hun ville træde tilbage. Inden vi gik videre til Shyam, havde far også lige en musikquiz.

Hos Shyam spiste vi så hovedretten. Her gav far os også resultatet af årets nytårsquiz – inden Frida og de andre store piger tog videre til forskellige nytårsfester.

Inden midnat nåede vi også at spise dessert. Og da vi var hoppet godt ind i det nye år, var vi en kort tur nede på gaden. Det regnede dog meget, så vi var der ikke så lang tid.

Og naturligvis blev det også ret sent, inden vi kom i seng. Så derfor sov jeg også rigtig længe næste dag.

Herefter blev resten af dagen brugt på hygge – hvor vi slæbte madrasser ind i stuen. Og mens vi så spiste rester og chips, så vi de sidste to ”Harry Potter” film – efterfulgt af ”X-Factor”.

Næste dag kom Victoria på besøg – inden vi tog hjem til Albert, hvor vi var en hel masse fra klassen som spillede Werewolf i hans kælder. Og så sluttede vi dagen af med hygge og film.

I forgårs var det så sidste feriedag efter næsten tre ugers ferie. Så her blev der rigtig slappet af hele dagen.

Og i går var jeg så tilbage i skole igen – og derefter i klub. Det har jeg også været her i dag – hvorefter jeg er startet weekenden med at have Anna, Selma A, Agusta og Victorie på besøg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *