Et nyt år med første eksamen

Så er 2025 blevet til 2026. Og jeg er derfor gået ind i et nyt, spændende år – hvor jeg blandt andet skal konfirmeres. Og så har jeg også været til min første eksamen.

Det sidste dag i 2025 startede tidligt med en tur til den årlige Filippa-fødselsdag i Gilleleje – hvor hun i år blev 20 år. Og efter to timer kørte vi så hjemad for at gøre klar til nytårsaften.

Klokken 17 kom gæsterne så – i år var de sædvanlige familier suppleret med Sofia og Olivias kæreste. Desuden var Mette, Arthur og Arthurs ven Krilles der også. Den eneste, som manglede, var i virkeligheden Ellinor.

Vi startede som altid med forret efterfulgt af nytårstale. Bagefter blev vinderne af nytårsquizzen afsløret – hvor jeg lå helt i top. Og så havde far også en musikquiz.

Da vi var færdige med det, gik vi op til Shyam for at spise hovedret. Og her blev vi så resten af aftenen. Klokken 12 blev det nye år skudt ind. Og så fortsatte festen helt til klokken halv fem, hvor jeg kom i seng.

Så næste dag sov jeg helt til klokken to. Og så blev der ellers båret madrasser ind i stuen, hvor vi spiste forret-rester og chips, mens vi så X-Factor, Stormester og hele to film.

Fredag kunne jeg stadig sove længe, for vi skulle første starte i skolen igen om mandagen. Senere på dagen var jeg først i centret med Anna. Og bagefter var vi hjemme hos mig.

Dagen efter måtte mor og far så vække mig, for her skulle vi alle fire på tur til Arken. Der var også faldet en masse sne, så da vi kom hjem igen, var jeg i gården sammen med Anna for at bygge en snemand. Og om aftenen hyggede jeg med film sammen med mor og far.

Min sidste feriedag sov jeg også længe. Men her blev jeg også vækket klokken 10 – for at jeg skulle have en chance for at sove om aftenen. Senere var jeg i centret for at kigge på tøj med Anna, Viktoria og Selma A.

Mandag i sidste uge startede jeg så i skole igen. Men rigtig skole var det nu alligevel ikke. For hele ugen skulle bruges til at forberede musik-eksamen om fredagen. Så i stedet var vi i vores grupper, hvor vi øvede vores musik og arbejdede på vores oplæg.

Både tirsdag og onsdag foregik på samme måde. Og onsdag sluttede vi af med at spille for hinanden. Da jeg kom hjem, arbejdede jeg lidt videre på mit oplæg sammen med far.

Om torsdagen mødtes vi så hos Teodor – men først klokken halv ti. Så her kunne jeg sove lidt længere. Dagen brugte vi på at øve vores oplæg en masse gange. Og da jeg kom hjem, gennemgik jeg lige, det jeg skulle sige, et par gange mere.

I fredags skulle jeg så op til eksamen – hvilket jeg var ret nervøs for. Heldigvis var vi anden gruppe. Så jeg kunne sove lidt længere – men skulle heller ikke vente alt for lang tid.

Eksamen gik nu rigtig fint – selvom jeg stadig var en smule nervøs. Først spillede vi vores to hiphop-numre – et vi havde valgt og et vi havde skrevet selv. Bagefter kom vi så med vores oplæg, og så sluttede vi af med at lærere og censor stillede spørgsmål. Heldigvis var det meste til musikken – hvilket gjorde det forholdsvis nemt at svare på.

Resultatet blev, at vi alle sammen fik 12 – hvilket jeg var vildt glad for. Og censor havde været særlig imponeret over, at vi havde skrevet vores eget nummer. Det gør man åbenbart ikke på mange skoler.

Den flotte karakter blev fejret sammen med Anna på en café. Og da jeg kom hjem, kunne jeg slappe af efter en lidt hård uge. Senere var jeg en tur ovre hos Anna, hvor vi tegnede sammen. Og så sluttede mor, far, Frida og jeg af med fredagshygge, hvor vi blandt andet så den X-Factor audition, hvor Frida havde været med for at støtte Rebecca fra efterskole.

Det var dog kun meget lidt, Frida var med – og Rebeccas audition så vi ikke. Måske den kommer i sidste audition-afsnit i aften. Det kunne vi jo håbe på.

Lørdag sov jeg så længe. Senere på dagen var jeg i Fields med Augusta – hvor jeg blandt andet købte en hættetrøje. Og om aftenen så jeg igen film med mor og far.

Næste dag var en rigtig slappedag, hvor jeg startede med at sove længe – og resten af dagen ikke rigtig lavede noget udover at støvsuge.

De tre første dage i denne uge har også været lidt anderledes. For nogle af de andre hold har stadig haft eksamener. Så i mandags var vi på skøjtebanen med resten af klassen – og fik tidligt fri.

Og i tirsdag var vi i Grøndalscentret, hvor vi bowlede – og jeg blev nummer to på mit hold. Meget praktisk skulle mor i svømmehallen, så hun kunne køre Anna og mig dertil – og så tog vi bussen tilbage. Senere var jeg hjemme hos Anna, hvor vi lavede skolearbejde.

Om aftenen skulle jeg til hjælpetræner-opstart – hvilket jeg havde glemt. Heldigvis gik jeg en besked to minutter før, at vi skulle møde, om jeg kom. Og så var det hurtigt af sted mod Kedelhallen i bil sammen med far. Så jeg blev ikke så forsinket – og det var ret hyggeligt.

I forgårs havde vi så sidste hyggedag i skolen – hvor vi var på Glyptoteket. Vi gik derind – i regnvejr. Mens vi var der, klarede det dog op, så Karla og jeg valgte også at gå hjem igen – mens andre tog bussen.

I går var vi så rigtig i skole igen – for første gang siden juleferien sluttede. Det var en lidt lang dag, men ellers var det nu nok.

Det hjalp også, at vi har haft en kort dag – fordi vi ikke skal have musik mere. Så vi havde fri allerede klokket kvarter over elleve. Vi blev der dog lidt længere, fordi vi lige havde noget skolearbejde, der skulle klares.

Her i weekenden skal vi så en forlænget weekend til Andorra – der bliver mit land nummer 96. Det glæder jeg mig til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *