Tempelstarts og første karakterer

Det helt store fokus de sidste par uger har været afholdelse af koncerten Tempelstars på skolen. Og så har jeg også fået min første runde standpunktskarakterer.

Fredag for to uger siden var det meningen, at jeg skulle i Tivoli med Viktoria. Men da vi kom derind, viste det sig, at der var lukket for at gøre klar til Halloween. Så i stedet tog vi videre til Strøget – og jeg fandt et par lækre, løse bukser, der er gode til dans.

Hjemme igen stod den på fredagshygge med far – mens mor og Frida ikke var hjemme. Her spiste vi durum og så ”Boksen”.

Lørdag skulle jeg så til Tempelstars bootcamp hele dagen, hvor alle band skulle øve fremførelsen af deres numre. Inden da skulle jeg dog lige sige farvel til mor og far først, som skulle i sommerhus for at gøre klar til den kommende renovering.

Efter vi havde øvet fra 10 til 16, kunne jeg så komme hjem for at slappe af. Og om aftenen var jeg helt alene, for Frida var til fest.

Næste dag kom mor og far så hjem igen, inden der var arbejdsdag i andelsboligforeningen. Her mødtes vi i gården. Og mens de voksne arbejdede, skar vi græskar – hvilket var meget hyggeligt. Da vi var færdige der, brugte jeg resten af dagen på at hækle.

Mandag var det så tilbage i skolen. Her fik jeg også min skriftlige opgave i dansk tilbage – hvor jeg fik et 10-tal. Senere cyklede jeg så til Strøget med Anna, Kristine og Selma A – hvor jeg fik mig endnu et par bukser.

Til konfirmationsforberedelsen om tirsdagen var vi en tur i den jødiske synagoge – hvilket var en smule kedeligt.

Og om onsdagen efter skole skulle vi så have lydprøve til Tempelstars. Derefter kunne jeg lige nå hjem en times tid, inden jeg skulle tilbage igen til koncerten.

Her skulle vi spille som nummer syv ud af ni. Mor og far var med hele koncerten. Og kort inden kom Frida også – direkte fra X-Factor audition, som hun havde været til for at støtte en af veninderne fra efterskolen.

Vi spillede ”Sweet Dreams” med Eurythmics – og det gik ret godt. Vi fik da også ros af dommerne. Desværre vandt vi heller ikke konkurrencen i år. Så næste år må vi gøre et sidste forsøg.

Torsdag efter skole kørte jeg så med mor og far op til mormor og morfar for at se det nye hus tæt på deres gamle, som de har købt – og som de skal flytte ind i snart. Her kom Filippa og Henrik også forbi. Og efter vi havde set huset, spiste vi også aftensmad sammen.

Mens vi var hos mormor og morfar, blev mine første standpunktskarakterer også lagt op på Aula. Og her fik jeg fem 10-taller og 13 7-taller – hvor jeg generelt var bedst i de skriftlige ting.

Weekenden næste dag startede med, at jeg først var sammen med Anna. Og bagefter var jeg i biografen med fem af pigerne, hvor vi så ”Ternet Ninja 3” – og spiste popcorn og bland-selv-slik. Så jeg var ikke så sulten, da jeg kom hjem. Til gengæld var jeg helt med på at starte med at se den nyeste sæson af ”Squid Games”.

Lørdag morgen skulle jeg så op allerede klokken 8. For her havde jeg en aftale med Vigga om, at vi skulle ind til en Matas inde i byen, hvor de uddelte goodie bags. Desværre var der også både kraftig regn og kraftig blæst. Så jeg var ret våd, da jeg kom hjem.

Resten af dagen blev brugt på at slappe af. Og om aftenen så jeg endnu et par afsnit af ”Squid Games” sammen med mor og far.

Til gengæld kunne jeg så heldigvis sove længe om søndagen – hvilket jeg benyttede mig af. Og da jeg så var kommet op, var jeg først sammen med Anna, og senere brugte jeg noget til på at rydde op.

I denne uge har vi haft ”social ansvarsuge”, hvor alle 8. klasser skulle undervise 0. til 3. årgang – og vores klasse havde så 2. årgang.

Jeg havde meldt mig på et hold, som skulle undervise en hel klasse i dans – hvilket var ret hyggeligt. Da vi var færdige med det, havde vi normal skole. Og bagefter tog Anna og jeg hjem for at bage brownies – der blev rigtig lækre.

Tirsdag havde vi så en ny klasse, der også skulle undervises i dans. Og endnu engang var der så normalt skole bagefter.

Til konfirmationsforberedelse havde vi besøg af Tove, som havde været barn under 2. Verdenskrig – hvilket var ret spændende at høre om. Og bagefter skulle jeg så videre til dans.

I forgårs havde vi så endnu en ny klasse til danseundervisning. Og bagefter var vi også i SFO’en. Om eftermiddagen stod den så på danse-hjælpetræner.

Og i går sluttede ansvarsugen så med danse-undervisning af den sidste 2. klasse. Og bagefter så vi en film sammen med B-klassen.

Efter skole var jeg en tur i centret med Augusta, inden vi skulle have musiktid. Og bagefter det var Anna med hjemme. Om aftenen skulle mor og far så til koncert – så jeg skulle putte mig selv.

Nu er det så meget snart efterårsferie – hvor vi skal en tur til Krakow i Polen. Det glæder jeg mig til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *