Skole-hjem samtaler og halloween

De seneste par uger har vi haft skole-hjem samtaler i skolen – hvilket heldigvis er gået fint. Og så har jeg også traditionen tro holdt halloween, som vi plejer.

Onsdag for tre uger siden var dog ikke helt så sjov. For her skulle jeg til lægen for at få min anden 12-års vaccination – hvilket jeg ikke var specielt glad for. Men selvom jeg var lidt nervøs, gik det nu fint nok.

Dagen efter var jeg i Landbohøjskolens Have efter skole og klub sammen med Anna, Gustav og Kalle – hvor vi lavede film og spillede ”Amon gus” i virkeligheden.

Fredag startede med skolepatrulje – som jeg havde taget fra Kristine, fordi hun var blevet syg. Og om aftenen stod den på fredagshygge med ”Carmen Curler”.

Næste formiddag brugte jeg lidt tid på at rydde op – men også slappe af. Og så forberedte jeg også nogle halloween-ting. Om aftenen var Frida på restaurant med veninderne. Så her hyggede jeg med mor og far – hvor vi spiste pizza og så film.

Søndag formiddag var Frida og jeg en tur oppe hos Stine og Rasmus for at se deres næsten nyfødte baby Bille – som var virkelig sød. Her fik jeg også givet Aksel den dinosaur, som jeg selv havde hæklet til ham. Og han blev heldigvis rigtig glad for den.

Efter Frida og jeg også havde leget lidt med Aksel, gik vi ned igen. Og så spiste vi mere pizza og så Stormester om aftenen.

Hele den efterfølgende uge skulle vi så møde senere i skolen på grund af skole-hjem samtaler. Og jeg skulle til dem allerede om mandagen.

Som altid fik jeg heldigvis meget ros. Jeg fik at vide, at jeg var rigtig god social – men også samtidig var god til at hvile i mig selv og ikke nødvendigvis gøre det, som alle de andre gjorde.

Jeg havde været en smule nervøs over de nationaltests, som vi havde taget nogle uger før. Men dem havde jeg klaret rigtig fint. Og vores matematiklærer Karim mente også, at jeg var blevet bedre til matematik – så jeg nu lå over gennemsnittet.

Efter samtalerne skulle jeg så i skole – hvor vi skulle være i skoven hele dagen. Og efter skole tog jeg hjem for at lege med Anna – og pynte op til halloween.

For næste dag kom de sædvanlige gæster nemlig til halloween – Anna, Karla og Otto. Så da jeg kom hjem fra klub, kunne jeg lige nå at klæde mig ud og pynte det sidste op, inden gæsterne kom. Og så fik vi som altid grøn spaghetti og zombie-hoveder (af kød) i tomatsovs.

Bagefter var vi ude at rasle sammen med far, Ottos mor, Karlas far og Peter. Her nåede vi ret vidt omkring – og endda forbi flere uhyggelige (pyntede) kældre. Og det kastede da også 650 gram slik af – plus en dåsecola.

Næste dag efter skole og klub var jeg så til dans. Og om fredagen skulle jeg være alene hjemme nogle timer – mens mor, far og Frida var til introduktionsmøde på Fridas kommende efterskole.

Det var ret hyggeligt. Og da det så kom hjem igen om aftenen, kunne vi hygge sammen med ”Carmen Curler”.

Lørdag eftermiddag tog jeg hjem til Selma S – hvor jeg også skulle sove. Her spiste vi hjemmelavet pizza. Og bagefter så vi film.

Næste morgen bagte vi så cookies, inden jeg tog hjem til mig selv igen. Her brugte jeg resten af dagen på at slappe af, hvor vi først så Stormester og bagefter ”Hunger Games” – der er en af de bedste film, som jeg nogensinde har set.

Både tirsdag og onsdag i sidste uge var jeg ude med nogle af de andre piger for at samle gaver ind til Tempeltræets julebanko. Og onsdag var jeg også til dans.

Om torsdagen efter skole og klub var der musikquiz i Tempeltræet – hvor jeg var på hold med mit band. Udover alle band-holdene var der også et forældrehold – som far var med på sammen med blandt andet Peter.

Forældrene vandt quizzen. Men vores hold blev ikke sidst – selvom vi var de yngste af alle deltagerne.

Fredag var der så danse-eftermiddag i klubben – hvor jeg var på hold med Anna og Victoria. Her skulle alle de mange hold sammensætte en danseserie – og så var der præmier til de bedste.

Vores hold havde ikke regnet med noget. Men vi fik en 1. plads – og derfor et gavekort hver til Normal på 100 kroner. Jeg var ret overrasket over, at vi vandt – men også meget stolt.

Om aftenen skulle far og jeg hygge selv. For Frida og mor var taget til Malmø, hvor de skulle overnatte på hotel – hvilket var en fødselsdagsgave fra mor.

Så far og jeg spiste burger til aftensmad – der desværre ikke var fra Burger Klubben. For den er nemlig lukket – hvilket er ret ærgerligt. Det har nemlig været mit yndlingsburger-sted. Og nu kommer jeg i hvert fald ikke til at holde konfirmation der, som jeg ellers havde snakket om (men som mor og far vist alligevel ikke syntes var en super god idé).

Efter vi havde spiste burger, så vi et par afsnit af Korpset – efterfulgt af en film. Og så var jeg nogenlunde ordentlig tid i seng.

Lørdag morgen blev jeg spurgt, om jeg ville med Kristine og hendes far på skøjtebanen inde i byen – hvilket jeg naturligvis gerne ville. Så her kørte vi ind i deres kassecykel. Og da vi kom hjem igen, tog Kristine og jeg en tur i centret.

Sidst på eftermiddagen kom mor og Frida så hjem igen. Og så blev lørdag aften brugt på at spise pizzasandwich og se både ”Carmen Curler” og Stormester.

Søndag formiddag blev brugt på at slappe af. Og om eftermiddagen kom mormor og morfar så på besøg.

Denne uge startede med skolepatrulje mandag morgen. Og efter skole og kor tog Selma A og jeg på Strøget. Her tog vi metroen helt alene – hvilket jeg aldrig har prøvet før.

På Strøget fik jeg købt et par joggingbukser, inden vi tog metroen tilbage igen – hvor jeg endda skulle køre en station længere end Selma.

Tirsdag havde vi som sædvanlig musiktid i klubben. Og bagefter var jeg i centret med Victoria, Selma A, Augusta og Anna.

Og onsdag var jeg igen ude for at hente nogle gaver til julebanko – inden jeg lige var hjemme en times tid, inden jeg skulle videre til dans.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *