De seneste par uger er der ikke sket det helt store – udover at vi har været en tur på efterårsferie til Tenerife.
Fredag for tre uger siden var det dog helt almindelig weekend. Her startede fredagshyggen med bøf bernaisse med pommes frites. Og bagefter spiste vi slik og så ”Korpset”.
Næste dag var mor, far og Frida af sted for at kigge på konfirmationslokale. Så har var jeg alene hjemme sammen med Jolie.
Om aftenen skulle Frida hjem til Asta C, hvor hun også skulle sove. Så her stod den på hygge sammen med mor og far – hvor vi spiste tapas og risengrød. Og senere så vi filmen ”Den eneste ene”.
Søndag var jeg en tur i skoven sammen med mor og Jolie – som jeg havde givet Jolie i fødselsdagsgave. Imens var far til gudstjeneste med Frida. Da vi kom hjem igen, lavede vi krea med ting, som vi havde fundet i skoven.
Mandag startede en ny uge så – med skole, klub og dans. Og om onsdagen var vi med klassen på rådhuset, hvor der var klassisk koncert – og hvor vi sad mit i orkestret. I klubben var jeg med til chearleading. Og senere var Selma A med mig hjemme et par timer.
Om torsdag var jeg guitar – denne gang alene, for Selma A var allerede taget på ferie. Og bagefter var jeg i klub. Lige inden jeg skulle sove, fik jeg endelig rykket en rokketand ud, der havde siddet løst længe.
Fredag var det så sidste dag inden efterårsferien – og derfor var der Skolernes Motionsdag. Her løb jeg 10 gange rundt om en af søerne. Og bagefter var der asfaltbal, inden vi gik på ferie.
Senere cyklede mor og jeg af sted efter nogle ting til Charlie – der skulle være alene hjemme, mens vi var på ferie.
Da vi cyklede forbi søerne på vejen hjem, sad der en masse mennesker udenfor, som mor sagde sikkert fik en ”fyraftensdrink” – hvortil jeg svarede: ”ja, eller en pigeaftensdrink”. Ordet gav dog mere mening, da mor fortalte, hvad fyraften betyder.
Hjemme igen skulle jeg pakke til næste dag. Og så blev der også tid til lidt fredagshygge med slik, ”Alle mod en” og ”Den store bagedyst”.
Da jeg skulle i seng og derfor børstede tænder, røg der endnu en rokketand ud. Så nu havde jeg to huller i rækken af tænder – et i hver side.
Lørdag morgen pakkede vi så de sidste ting. Og klokken 10 tog vi en taxa mod lufthavnen – hvor der var rigtig mange mennesker.
Heldigvis kom vi af sted til tiden. Og da flyet ikke var mere end halvt fyldt, kunne vi rigtig bredde os over flere sæder – hvilket var meget rart, da vi skulle flyve i 5,5 timer. Turen blev brugt på iPad og film.
Om eftermiddagen landede vi så på Tenerife. Og efter at have ventet noget tid på vores bagage, tog vi taxa de 20 minutter til den lejlighed, som vi havde lejet. Her var der to soveværelser, en stue, et køkken og ikke mindst en stor terrasse.
Lidt senere gik vi ned til stranden og langs vandet – mens vi ledte efter en restaurant. Og vi nåede at gå ret langt, inden vi fandt en, som vi ville spise på. Efter maden var det så hjem for at sove efter en lang dag.
Næste morgen vågnede jeg tidligt. Og efter mor og far havde handlet, spiste vi morgenmad. Derefter gik turen til stranden, hvor vi var nogle timer. Og så sluttede vi af ved poolen.
Efter vi havde været i bad, hyggede vi lidt på terrassen. Og om aftenen spiste vi på en restaurant, hvor vi fik ”mixed grill”. Og der var rigtig meget af det, så vi blev virkelig mætte.
De næste dag gik ret meget på samme måde. Mandag tog vi først til stranden og bagefter poolen. Og så lavede vi selv aftensmad, hvorefter vi sluttede dagen af med kortspil.
Om tirsdagen tog far og jeg direkte til poolen – mens mor og Frida var på stranden. Og så sluttede vi solbadningen lidt tidligt for at gå en lang tur langs vandet. Her kiggede vi også på souvenir – hvor jeg fik både et armbånd og en krystal sten plys nogle nye klipklapper.
På vejen tilbage fik vi en drink på en bar. Og så spiste vi også aftensmad i samme område som den første aften, inden vi gik hjem igen.
Dagen efter spiste vi morgenmad efterfulgt af strand og pool. Og om aftenen spiste vi aftensmad ved vandet – og fik en drink på en bar bagefter.
Det samme gentog sig torsdag – hvor vi dog bare drak en drink og så solnedgang, inden vi spiste paella på en fin restaurant med god live-musik.
Fredag havde vi så sidste hele dag på ferien. Så her tog vi også til stranden først og til poolen bagefter. Og da vi havde været i bad, fik vi en drink på samme bar som dagen før. Desværre var der en del skyer, så vi fik ikke nogen solnedgang.
Aftensmaden blev spist på et pizzeria lige ved vores lejlighed. Og bagefter skulle vi pakke, inden det var sovetid.
Næste dag blev vi så allerede vækket klokken halv syv. Og efter vi havde pakket det sidste, tog vi en taxa til lufthavnen – hvor der var lidt ventetid, inden vi fløj tilbage mod Danmark.
Flyveturen tog godt fem timer – igen med iPad og film. Og efter vi havde fået vores bagage, tog vi en taxa det sidste stykke hjem til Frederiksberg.
Da vi kom hjem, sagde vi først hej til Charlie – som heldigvis havde haft det godt, mens vi havde været væk. Og resten af dagen legede jeg så med Anna.
Søndag havde vi hjemmedag – hvor vi blandt andet fik pakket ud. Og senere legede jeg med Karla og Anne hjemme hos mig.
Næste dag var det så tilbage i skole – efterfulgt af klub. Til gengæld var dans aflyst. I stedet skar Frida og jeg græskarhoveder, som vi satte ned i gården.
Om tirsdagen havde jeg linjefaget billedkunst for første gang – hvor vi lavede figurer i ostevoks. Og bagefter var jeg i klub.
I forgårs var jeg til aftenåbent efter skole og klub. Og i går var jeg så først i skole – efterfulgt af klub, guitar og klub igen. Om aftenen hjalp far mig med noget matematik til en test, som jeg skal have i skolen i dag.
Og nu er det jo så heldigvis snart weekend igen.
