I gang igen efter juleferien

Efter en længere juleferie er jeg nu i fuld gang igen i børnehaven – og hverdag er startet.

Dagen inden jul var jeg til frisøren for at blive klippet – så jeg var helt klar til den store dag, som jeg havde ventet på i hele december måned.

Juleaftens dag tog vi op til Filippa, Linus, Henrik og Janne for at udveksle julegaver. Her nåede vi også at lege lidt, inden vi tog videre til mormor og morfar – hvor vi skulle holde juleaften.

Hos mormor og morfar legede vi og så tv hele eftermiddagen – lige ind til julemiddagen. Efter maden dansede vi om juletræet. Og så var det endelig blevet tid til at pakke gaver op.

Jeg fik rigtig mange gode ting. Men det bedste var alle de mange Frost-ting, som jeg fik. Bl.a. fik jeg en kjole, en kappe og ikke mindst en paryk, som jeg var meget glad for.

Faktisk fik jeg to parykker. Og jeg valgte at beholde dem begge to. For så var der også en til mine venner – som jeg forklarede mor og far.

Resten af aftenen (og en stor del af de næste par dage) havde jeg da også hele Frost-sættet på. Så glad var jeg for det.

Da vi havde pakket gaver ud, fik vi ris a la mande. Og her fik jeg den ene af tre mandler. De to andre fik Frida og mormor. Klokken 21.45 var aftenen slut – og det var tid til at gå i seng.

Næste morgen sov jeg til klokken 7 – og gik så i gang med at lege med de andre ting, som jeg også havde fået i gave.

Senere kørte vi over til Filippa, Linus, Henrik og Janne igen, hvor vi spiste frokost. Bagefter tog vi over på deres skole, hvor de andre spillede fodbold – og jeg var også lidt med. Inden vi gik tilbage igen, var vi også lige på legepladsen.

Da vi skulle hjem, skulle Frida ikke med – for hun skulle overnatte hos Filippa og Linus. Det ville jeg også gerne – og blev derfor lidt sur over, at jeg ikke måtte. Men mor og far lovede, at vi rigtig skulle hygge. Så det hjalp lidt.

Derhjemme fik vi pizza og spiste fredagsslik, inden jeg skulle i seng. Jeg havde dog lidt svært ved at falde til ro.

Til gengæld sov jeg så helt til 8.30 2. juledag. Og resten af dagen havde vi en rigtig hyggedag hjemme med leg og film.

Dagen efter kørte vi op til mormor og morfar igen. Her kom Frida også sammen med Filippa, Linus Henrik og Janne. Desuden var Niclas, Mathilde, Anni, Jarno og Karen der også.

Efter vi havde spist julefrokost, legede vi sammen. Og sidst på eftermiddagen kørte vi tilbage mod Frederiksberg.

Mandag var igen hjemme hele dagen. Her pillede mor og far julepynten ned, mens Frida og jeg legede med vores ting – bl.a. perler som vi havde fået i julegave.

Dagen efter var jeg med mor og Frida i Søndermarken, mens far var ude at bytte julegaver. Vi havde min cykel med, så jeg kunne øve. Da jeg kom hjem igen, legede jeg med Anna.

Om onsdagen havde vi endnu en slappedag, hvor jeg legede med Jolie og Anna – og ladede op til en travl næste dag.

Torsdag var det så blevet nytårsaftensdag. Og her havde vi rigtig meget, som vi skulle.

Først tog vi op til Filippas fødselsdag, hvor vi fik frokost og kage. Og et par timer senere kørte vi hjemad igen.

Hjemme igen skulle vi gøre klar til nytårsaften – der startede i gården. Her skød vi krudt af, inden vi gik op til Anna, hvor vi skulle fejre nytårsaften.

Ud over os og Annas familie, var Jolies familie og Arthurs familie der også. Så vi var otte børn og otte voksne.

Først spiste vi spaghetti carbonara og bagefter gik vi børn ind til Jolie. Her kunne vi lege og se tv i fred – uden at de voksne forstyrrede os. Der var også lagt madrasser på gulvet – så det var rigtig hyggeligt.

I løbet af aftenen fik vi også lige dessert – så vi var klar til klokken 12. Her kom vi ind til Anna igen, hvor vi fejrede det nye år. Og da de voksne skulle skyde krudt af, så vi det fra vinduet.

Efter at have set en masse fyrværkeri, var det endelig blevet tid til at sove. Men her var klokken jo også blevet mange. Jeg faldt i søvn hos Jolie og blev båret op i løbet af natten.

Selvom jeg var kommet sent i seng, så sov jeg nu ikke specielt længe. Vi var vist alle lidt trætte, så vi tog en slappedag med film – hvor vi både så Inderst Inde og Harry Potter.

Om lørdagen var vi en tur i Landbohøjskolens Have. Og bagefter legede jeg med Anna – og spiste også hos hende.

Søndag var så sidste dag i juleferien. Her var vi en tur på skøjtebanen ved Frederiksberg Have – hvor jeg også prøvede at løbe på skøjter. I starten var det ret svært, men til sidst blev jeg helt god til det.

Resten af dagen hyggede vi hjemme, hvor vi bl.a. fik spillet det spil, som jeg havde fået i julegave.

Mandag startede hverdagen igen – og jeg var tilbage i børnehaven. Og jeg havde alt mit Frost-tøj (og paryk på) – når de andre altså ikke lige lånte det.

Resten af ugen gik stille og roligt, og det blev hurtigt weekend igen.

Fredag spiste Frida hos Rosa. Det var okay – men da hun også skulle sove der, blev jeg noget misundelig. Så mor og far måtte igen love, at vi rigtig skulle hygge os. Og jeg fik da også lov til at vælge min fredagsslik selv.

Dagen efter kom Olivia fra børnehaven på besøg. Og samtidig var Silje på besøg hos Frida. Så der var godt gang i den. Da Olivia blev hentet, gik jeg ned til Jolie – hvor jeg også spiste aftensmad og legede bagefter.

Søndag var jeg med mor og Frida i Lindevangsparken, mens far var ude at shoppe lidt. Her lavede vi et fuglehus og bagte pandekager over bål. Da vi kom hjem igen, legede jeg med Jolie – som også spiste hos os.

I forgårs var det så blevet mandag – og dermed børnehavetid igen. Bagefter kom Barbara med mig hjem. Og vi legede rigtig godt – og helt uden problemer. Hun spiste også hos os, inden hun blev hentet.

I går hentede mormor og morfar mig i børnehaven sammen med Frida. De skulle passe os, mens mor var til møde og far til orkesterprøve. Så det var rigtig hyggeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *