Mit første job

Jeg har jo i lang tid haft job derhjemme med at smøre madpakke, tømme opvask og sådan noget. Men for første gang har jeg også tjent penge et andet sted.

Fredag for tre uger siden stod den dog på ren hygge om aftenen, hvor vi så ”Squid Games 2” og spiste is.

Og næste morgen skulle jeg så tidligt op – og på arbejde. For her skulle jeg nemlig være hjælpetræner i Hermeshallen for nogle små børn. Det var fra klokken 8:30 til 12:00. Og det fik jeg 70 kroner i timen for.

Da jeg kom hjem, kunne jeg så slappe lidt af – og spise kage, som mor havde købt. Og om aftenen blev der hygget med mere ”Squid Games” og mere is.

Søndag sov jeg så længe. Og senere på dagen gik jeg en tur med mor og far – hvor vi købte kage med hjem. Og så bagte jeg også fastelavnsboller.

Næste dag var så første almindelige skoledag efter juleferien. For ugen før havde vi haft A-uge. Og bagefter var jeg i klub, inden jeg tog hjem for at slappe lidt af inden drama.

Tirsdag var jeg så til aftenåben i klubben – hvor vi øvede et musiknummer, som vi var startet på sidste gang. Det rigtig fint. Og jeg fik ros af klubpædagogen Rasmus, som syntes, at jeg var blevet meget bedre til at synge det seneste halve år.

Jeg kunne dog ikke slappe af, da jeg kom hjem. For jeg havde noget matematik, som far lige skulle hjælpe mig lidt med at lave.

Næste dag var jeg hjemme hos Selma A sammen med Karla efter skole og klub – og bagefter til aftenåben. Og torsdag var jeg igen hjemme hos Selma A med Karla – hvor Anna også ved med denne gang.

Fredag havde jeg så valgfag for første gang – som er musik. Det var ret sjovt og skal nok blive godt. Og bagefter tog jeg hjem for at slappe af.

Om aftenen kom Frida hjem fra efterskole. Hun skulle dog videre til fest kort tid efter. Så hun var ikke med til at se X-Factor om aftenen.

Lørdag formiddag sov jeg længe. Og om eftermiddagen holdt Anna fødselsdag. Her gav jeg hende en biografbillet og en hæklet bamse.

Hele søndagen stod på afslapning på værelset. Og om aftenen sagde vi så farvel igen til Frida, som skulle tilbage på efterskolen.

Sidste uge startede så med skole og klub mandag – inden jeg skulle videre til dans. Og tirsdag var jeg også bare i klub efter skole.

Om onsdagen startede dans igen. Så her skyndte jeg mig hjem direkte efter skole. For lidt senere skulle jeg nemlig være hjælpetræner for første gang for et dansehold med børn i anden og tredje klasse. Det gik rigtig fint og var ret sjovt – selvom der var en vikar.

Både torsdag og fredag tog jeg så hjem direkte fra skole. Og fredag var det endda meget tidligt, for her var musik aflyst på grund af sygdom.

Lidt senere kom Frida også hjem fra efterskolen. Og så blev der hygget med moules frites til aftensmad – og efterfølgende is og X-Factor i tv.

I forgårs formiddag var jeg så på kreamesse i forum med Anna og Augusta – hvor jeg købte noget særligt garn med hjem. Og det brugte jeg så resten af dagen på at hækle med.

Om aftenen skulle Frida til efterskolefest – og spise hos en veninde først. Så her hyggede mor, far og jeg med en spændende film.

Hele dagen i går fik jeg så igen slappet af – og hæklet en masse. Og der var også lige lidt lektier der skulle laves.

Efter aftensmaden sagde vi så igen farvel til Frida, som skulle tilbage på efterskolen. Og om aftenen nåede vi så at se endnu en film.

Nu er endnu en uge så startet med skole. Efterfølgende har vi brugt noget tid på at lave lektier i skolen, fordi der var rigtig meget arbejde, som vi skulle lave i dansk – selvom vores lærer var syg. Og nu står den så på drama.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *